Faial
Faial - den blå ø - har om sommeren kilometervis af blomstrende, blå hortensiahegn og stor havaktivitet. Den maleriske hovedby Hortas marina er kendt af alle sejlere, der krydser Atlanten, og indsejlingen til Horta er en fascinerende oplevelse. Açorernes seneste, store vulkanudbrud har forlænget øens vestspids med Capelinhos, et utroligt landskab.
Af Nina Jalser
Fakta om Faial
Indbyggere: 16.000
Længde: 21 km
Bredde: 14 km
Areal: 172 km2
Højeste punkt: Cabeço Gordo, 1043 m o.h.
Hovedby: Horta, 7000 indb.
Klima: 14o-21o, mildt
Hortas snævre gader med velholdte og maleriske, hvide og pastelfarvede huse og ikke mindst de berømte molemalerier skal opleves til fods. Hortas marina er verdenskendt – det obligatoriske stop for langturssejlere over Atlanten og den lige så obligatoriske gin-tonic på Café Sport ved havnen.
En køretur øen rundt langs kystvejen byder på mange udsigtspunkter og giver et godt indtryk af Faials varierede og vilde landskab. Ligegyldig hvilken vej man kører eller går, vil den være betagende smuk og kantet med meterhøje hortensiahække, der blomstrer juli-august - og med udsigt til den majestætiske vulkan, Pico, på den anden side af kanalen. Pico er ofte indhyllet i skyer, der ligger som et tæppe, hænger som ringe eller sidder som en hat (det betyder regn på São Jorge!) og om vinteren dækket med sne – men altid smuk at se. Glem ikke at opleve Faials yderste vestspids, Capelinhos, et fantastisk vulkansk landskab, og midt på øen et kik 300 m ned i Caldeira, en slumrende vulkans krater. På Faial er der sandstrand, vandreture, sportsmuligheder og især – »big game fishing«!
Faial er toppen af en undersøisk vulkan, hvis enorme krater, Caldeira, midt på øen når en højde af 1043 m på Cabeço Gordo. Krateret, som de lokale kalder »stilhedens katedral«, er naturfredet. I en lige linie herfra mod vest ligger en række sekundære kratere, der har været i udbrud i nyere tid. Det seneste ved Capelinhos i 1957-58. (Fortsætter man linien af vulkankratere ud i havet, kan man nemt gætte sig til, hvor næste udbrud kommer!) Ved et undersøisk udbrud steg en ø – som en anden skumfødt Venus – op af havet, blev landfast og udvidede Faial med 1 km2. Området ligger, som naturen efterlod det, med ødelagte bygninger halvt dækket af lava; men i dag med et moderne museum. Faial er ikke kun gold lava og mistérios. Der er også frodige marker, kaskader af kamelia – og de blomstrende blå hortensiahegn har givet Faial tilnavnet Ilha Azul, Den Blå Ø.
De første portugisiske bosættere kaldte øen Faial (bøgelund). De mente, at bevoksningen var bøg, men det var faktisk pors (Myrica faya). På gamle kort kaldes øen »Ventura« og »São Luíz«.
Blandt bosætterne var flamlændere, der efter forgæves forsøg på at finde tin og sølv i stedet slog sig på landbrug og eksport af farvevajd (se: Let læsning til fly).
Hundredårskrigen (1338-1453) bragte flere flamlændere til. De opdyrkede Vale dos Flamengos, Flamlændernes Dal. Den Spanske Armadas erobring af øen i 1583 blev efterfulgt af engelske piraters hærgen. Efter et vulkanudbrud i 1672, hvor lavaen flød i otte år, kom jesuitterne til Faial og byggede en skole.
Omkring 1750 ankom de første amerikanske hvalfangerskibe, og ved Porto Pim opførtes en hvalfangerstation, i dag museum. Under den portugisiske borgerkrig støttede øen liberalisterne og fik i 1832 besøg af Dom Pedro 4.
I Skandinavien hungrer vi efter et højtryk fra Açorerne, der bringer godt vejr. Allerede i 1890 var Faial centrum for vejrudsigt. En meteorologisk observationsstation, opkaldt efter fyrst Albert af Monaco, blev i 1901 anlagt på Monte das Moças i Horta.
I 1800-tallet var Faial atlantisk telegrafcenter. Et undersøisk kabel blev i 1893 lagt til Cacavelos i Portugal og senere til England, Amerika og Cabo Verde. I 1900 lagde tyskerne kabler. Det medførte »kabelklipperi« under begge verdenskrige, hvor Portugal under den første var på de allieredes side og under den anden neutral; men dog ikke mere, end at Faial fra 1943 var britisk flådebase. Den teknologiske udvikling gjorde efterhånden telegrafering overflødig, og i 1969 lukkede det sidste telegrafselskab.
I mellemkrigsårene fandt transatlantiske flyvepionerer Horta velegnet til mellemlanding med vandfly. Her landede i 1919 det første fly på vej fra Long Island til Plymouth og i 1933 Charles Lindbergh. I dag har man en stor, moderne marina med plads til 350 både og en international lufthavn.
Efter ophør af hvalfangst i 1980’erne ernærer Faial sig ved handel, kvægavl, mejeridrift, fiskeri, konservesindustri og en hurtigt voksende turisme.
Horta
Charmerende Horta er både en levende, travl og hyggelig, kosmopolitisk havneby. Den ligger godt i læ af græsklædte, bølgende bakker mellem halvøen Monte da Guia og Espalamaca – og »beskyttet« af Santa Cruz-fortet. De mange eksotiske parker som República, Florencio Terra, hvor drageblodstræer er flettet ind i hinanden, og Pilar (med udsigt over byen) samt den mere engelske byggestil gør Horta lidt anderledes end de andre açoriske byer. Med front mod Pico hæver den sig fra en stor bugt, op mod Flamingodalen, hvor bosættere fra Flandern i sin tid slog sig ned.
Horta er ikke alene Faials hovedby, men også Açorernes politiske hovedstad. Her ligger parlamentet, Assembleia Legislativa, (Rua Marcelina Lima, åbent ma.-fr.9-12 og 14-17.30, gratis, tlf.292 207 600, det er pink både ud- og indvendig!), miljø-, landbrugs-, fiskeri- og turistministerierne og universitetets marinbiologiske institut. Horta har både musikkonservatorium og balletskole og er Açorernes museumsby.
På Praça do Infante byder en buste af Infante Dom Henrique velkommen. I hans kaptajners kølvand fulgte flamlænderen Josse van Huerter, der i 1466 grundlagde Horta, opkaldt efter ham.
Hortas beliggenhed, midt i Atlanten og med naturlig havn, gjorde hurtigt stedet til en mellemstation, hvor skibe ankrede op for at få forsyninger og samle kræfter til den videre færd. Byen blev også handelscentrum med eksport af bl.a. hvede, appelsiner og Picos vin. I dag lægger lystyachter og langturssejlere fra hele verden til i Hortas store, moderne marina, der er den travleste i Portugal, 2. i Europa og 4. i verden.
Værd at opleve
Castelo de S
Fra de sølle rester af fortet, der engang beskyttede den gamle havn, Porto Pim, mod sørøvere, er der udsigt til Monte da Guia og naboøen Pico. Få skridt mod nord fører forsvarsporten Porta de Porto Pim, der var en del af São Sebastião-muren (1600-tallet), ud til Porto Pims populære og børnevenlige sandstrand.
Museu Centro do Mar, vejen op til Monte da Guia, åbent maj-sep. ma.-fr. 10-18, lø.-sø. 15-19, okt.-apr. ma.-fr. 10-17.30, gratis, tlf. 292 292 227, www.oma.pt , bar og kiosk
Hvalfabrikken, Fábrica da Baleia, er i dag et interessant museum med hvaloptræksrampe og maskiner (tyske) til at koge, tørre og male hvalben til mel. Man kan levende forestille sig den stank og larm arbejderne var omgivet af, da fabrikken fungerede fra 1941 til 1974. Den blev lukket, fordi hvalblod og affald forurenede vandet ved Porto Pim stranden. En overgang var bygningerne bolig for retornados, der i 1975 vendte hjem fra kolonierne, for i 2000 at åbne som museum og udstillingslokaler.
Monte da Guia
2 km fra havnen danner to vulkankratere, Monte da Guia (145 m) og Monte Queimado (86 m), en halvø, der er fredet naturområde med mange endemiske plantearter. På toppen ligger det lille Capela Nossa Senhora da Guia, fiskernes beskytter, hvortil der er valfart og bådoptog første søndag i august. Herfra er der en fantastisk udsigt i alle retninger, over by og hav, til Pico – også nedad: ned i Caldeira do Inferne, Helvedets Krater, der består af to vulkanske kratere. Her trives bl.a. açorisk ceder, trælyng og pórs. En sti fører videre op – men adgang forbudt af NAV. (Se også: Fod på vandreture)
Igreja de Nossa Senhora das Angústias
Kirken (Angstens Maria) fra 1684 er den fjerde kirke på det sted, hvor Josse van Huerter (der boede lige overfor og ligger begravet under højaltret) i 1400-tallet opførte en Ermidinha de Santa Cruz, et lille bitte helligkorskapel. I højre sidekapel står en af Machado de Castros (kendt billedhugger fra fastlandet) berømte presépios (julekrybber) fra 1700-tallet. Et nyere og meget interessant sølvarbejde på højaltret viser bosætternes ankomst til Horta og første messe. I loftet ses de første kaptajners våbenskjold. Fátima-altret er dekoreret med udskåret hvaltand, og her ligger Huerter og hans kone begravet. I kirken blev Martin Behaim (se: Let læsning til fly) og Huertas datter Joana gift i 1486.
Observatório Principe Alberto do Mónaco, Monte das Moças, åbent ma.-fr. 14-16 gratis, kan være lukket, ring først tlf. 292 292 818
Højt hævet på Monte das Moças bag havnen ligger observatoriet, opført i 1915. Her foretager man stadig meteorologiske og seismografiske målinger, og i kælderen ses de gamle måleinstrumenter. Der er en betagende udsigt hele horisonten rundt.
Café Sport (Peter’s Bar), Rua José Azevedo (Peter) 9, åbent ma.-lø. 8-02, sø.9-13 og 18-01, tlf. 292 292 327, fax 292 391 287, www.petercafesport.com
Et rigtigt værtshus og verdenskendt som samlingssted for sejlere, der krydser Atlanten. I årtier har José Azevedo (»Peter«, d. 2005) og hans søn José Henrique været søfolks faste holdepunkt. Her veksles penge, skaffes reservedele – og så er det Nordatlantens poste restante kontor. For mere end 50 års posttjeneste fik caféen titlen: Det Gyldne Posthus. Lokalet er dekoreret med flag, fotos, søkort, hajtænder m.m., og over baren er der opslagstavle til »havblaffere«! Om sommeren er caféen et tilløbsstykke fyldt med havets folk og turister. Tidligere drak man den traditionelle gin-tonic, nu er der bl.a. også Carlsberg på bordet.
På 1.sal er indrettet et spændende scrimshaw-museum (se: Let læsning til fly), åbent ma.-lø. 9-12 og 14-17, 2 €, med hundredvis af hvaltænder. Her ses også de mange ordener og medaljer familien har modtaget bl.a. for dens bistand til sejlere.
Café Sport planter hvert år et endemisk træ for hver båd de sendte ud på hvalsafari og hver yacht, der lagde til i Horta, for at råde bod på den skovfældning, der tidligere skete for at rydde græsgange til kreaturer.
Hvalsafari m.m. (se: Værd at vide, Base Peter Zee)
Castelo de Santa Cruz
Af fortet fra 1567 er der kun »hylsteret« tilbage. Det indre er omdannet til luksushotel. Overfor ligger Turismo.
Marina og molemaleri
Den verdenskendte marina har en 1 km lang mole, som er omdannet til et spraglet billedgalleri, et farvemættet og traditionsrigt kunstværk. I årevis har alle sejlere, der anløber Horta, malet deres hilsen på betonmuren. Gør de ikke det, betyder det uheld! Så for en sikkerheds skyld griber de pensel og maling!
En »sand legende« fortæller, at traditionen begyndte i 1895, da Joshua Slocum på sin én-mands-verdensomsejling var udsat for piratangreb, storme og dårligt vejr. Da han nåede Horta, malede han sin båds navn, »Spray«, på kajen, for at de, der kom efter ham, kunne se, at han var kommet sikkert i havn. Efter dette maleri havde han ingen problemer!
En tur på molen er som at besøge en kunstudstilling. Nogle værker er ret enkle, andre morsomme eller hele kunstværker. De mange skandinaviske er absolut ikke de ringeste. Tværtimod. Og så siger de meget om de nordiske brødre: Svensken maler nobelt i gråt og hvidt, nordmandens er ren patriotisme: norsk flag med »Ja, vi elsker dette landet« malet i korset. Og os selv? Bare skæg og ballade: vikinger, havfruer og Dannebrog i skøn forening. Man bør bestemt gå en tur på molen.
Den gamle bydel
Yndefulde hvide og pastelfarvede huse med smedejernsbalkoner, alle med forskellige mønstre, præger den gamle bydel. Gå en tur op ad forretningsstrøget Rua Conselheiro Medeiros med den historiske Café Internacional (åbent ti.-sø. 7.30-02), der var spionrede under 2. Verdenskrig, og videre ad den elegante Rua Walter Bensaúde.
Igreja de São Francisco, pt. lukket pga. restaurering
Kirken (1696) har azulejos med São Franciscos liv og bibelske scener, talha dourada og et af Açorernes smukkeste loftmalerier. Det tidligere kloster er nu alderdomshjem.
Igreja Matriz de São Salvador, Palácio do Colégio, Largo Duque d’Ávila e Bolama, åbent lidt før og efter messe ma.-lø. 18, sø. 10, 12 og 18
Kirken (1680) med imponerende barokfacade er en af Açorernes største. Den har flot barok talha dourada, fine azulejos med scener fra Ignatius Loyola og Francisco Borbas liv, sidealter i sølv og bibelpult af brasiliansk træ med indlagt elfenben (bemærk armillarsfæren), malerier i sakristi og lille sakralt museum. Kirken tilhørte jesuitternes skole og kloster (1719), der nu er rådhus og bymuseum:
Museu da Horta, åbent ti.-fr. 10-12.30 og 14-17.30, lø.-sø. 14-17.30, 2 €, tlf. 292 293 208/392 538
Her opbevares en fantastisk samling af kendte, nationale monumenter en miniature, udskåret til mindste detalje i figentræsmarv, miolo. Tilsammen vejer de kun 2,2 kg! En fin samling flamske skulpturer fra 1400-tallet og anden sakral kunst, der tidligere stod i Museu de Arte Sacre blev efter jordskælvet i 1998 overført hertil. Desuden seværdige udstillinger, skiftende pga. pladsmangel.
Praça da República
Et af byens åndehuller. Pladsen har haveanlæg med sø, coreto og en lille og hyggelig Café Europa. Om hjørnet ligger det åbne marked, Mercado Municipal (ma.-fr. 7-15/19, lø. 7-13), der er fyldt med fisk, kød, grøntsager og blomster. Bag pladsens nordside er Império dos Nobres, øens første helligåndskapel i sten, opført i 1672 til minde om vulkanudbruddet på Praia do Norte.
Ved Império står en skøn art deco bygning (1934), Sociedade Amor da Patria (Fædrelandskærlighedsselskabet, en slags loge). Rundt om bygningen løber en pragtfrise med blå hortensia og hvide roser, og ved trappen vokser store drageblodstræer. Parlamentet havde til huse her fra 1976-80.
Art deco fans skulle kigge ind i Igreja da Nossa Senhora de Conceição, et par gader mod nord.
Torre do Relógio
Klokketårnet (1700-tallet) er resten af en jordskælvsramt kirke. Man lod tårnet stå, da det dengang var byens eneste offentlige ur.
Bag tårnet er Jardim de Florêncio Terra med fantastiske drageblodstræer, hvis enorme kroner er flettet ind i hinanden.
Igreja de Nossa Senhora do Carmo, restaureres pt
Den 50 m lange kirke (1700-tallet) i nyklassicistisk stil har talha dourada og azulejos. Karmeliternes skytshelgen Elias står med hævet sværd klar til at kæmpe mod baalpræsterne ved Karmelbjerget. Karmeliterklostret tilhører nu militæret. Fra kirkepladsen er der en betagende udsigt over by, bugt, Pico og São Jorge.
Jardim Botânico do Faial, Rua de São Lourenço 23, i Vale dos Flamingos, 2 km nord for Horta, åbent jun-sep ma.-fr. 9-19, lø.-sø. 10-13 og 14-17.30, okt-maj ma.-fr. 9-12.30 og 14-17.30, gratis, tlf. 292 391 119/207 382, bus til Flamingos
I Quinta de São Lourenço finder man Botanisk Have, anlagt i 1986, med en usædvanlig beplantning af endemiske, aromatiske og medicinske planter – med navneskilte. Alle højdezoner er repræsenteret, og ved frøbank og formering søger man at redde Açorernes mest truede planter. En afdeling består af planter, der er typisk for Laurissilva, den laurbærskov, der i dag kun findes i Macaronesien (se: Fakta om).
Værd at vide
Festivaler
Foruden Festa do Espírito Santo (se: Let læsning til flyet) har Horta Festas de São João 23.-24. juni, byfest 4. juli samt den helt specielle Semana do Mar (Havets Uge) fra første til anden søndag i august med regatta i kanalen, folkedans, -sang, markeder etc. Festen indledes 1. sø. med religiøs procession fra Porto Pim til Capelinha de Nossa Senhora da Guia.
Faial-øen rundt
Faial er beskrevet som én lang rundtur, ca. 50 km, så kan man selv vælge. Det er en smuk køretur med meget afvekslende landskaber.
Vest for Porto Pim går vejen, kantet med bl.a. kastanjetræer, mod Lajinha og Feteira. Her danner klippekysten utallige lavabuer og huler, eroderet af hav og vind. Bådture fra Horta havn.
Restaurante Salguerinha, ved havnen Feteira, tlf. 292 943 553, åbent dgl.12-15 og 19-22, havudsigt, udendørsservering og frisk fisk
-Rock’s, Estrada Regional Laginha, Feteira, tlf. 292 392 991, åbent ma.-fr. 12-15 og 19-23, lø.19-23, god grill
Bade: Feteira, naturskabt pool, ingen faciliteter
Castelo Branco
Ved kysten kan lystfiskere prøve lykken og andre nyde den smukke udsigt. Den 148 m høje klippehalvø, Morro de Castelo Branco (148 m), er naturreservat og kun beboet af søfugle.
Café Bico Doce, Lombega, tlf. 292 943 262, godt bageri
Bade: naturskabt pool, ingen faciliteter
Varadouro
Et populært sommerhusområde med gode restauranter og tidligere et kurbad, som ligger og venter på en ny kilde – den, der var, stoppede efter jordskælvet i 1988
Capelo
Kysten ved CCapeloapelo har dybe grotter og Parque Florestal do Capelo, en pragtfuld naturpark (planter har navneskilte) med picnic-områder, minizoo og gode vandreruter (se: Fod på vandreture, PR2 FAI). En bilvej fører fra Capelo helt op til Cabeço Gordo. Kør den ikke i tåge.
I Capelo finder man også Escola de Artesanato (åbent juli-sep. ma.-fr.10-19, lø.-sø.14-19, okt.-juni ma.-fr. 10-12 og 13-17.30, lø.-sø. 14-17.30, gratis, tlf. 292 945 027, [email protected] ), hvor man fx skærer figurer i figentræsmarv, broderer med strå på tyl (den eneste folkekunst, der er opstået på Faial) og kreerer smykker af fiskeskæl. Der er også en lille udstilling, bl.a. om Capelinhos.
Bus: Horta-Capelo, ma.-fr. 2 x dgl.
Café O Vulcão, åbent dgl. 10-20,
Capelinhos
Derefter møder man øens mest særprægede landskab, et helt utroligt sceneri: Capelinhos, hvor Faials seneste, store vulkanudbrud fandt sted. Capelinhos er så ny, at den på geodætiske kort er tilføjet ud over kortets ramme! Det er også moderne vulkanologi: alt blev fotograferet, analyseret og visiteret fra udbrud til udslukt! Det begyndte i september 1957 med en række jordskælv. Havet kogte, og et undersøisk vulkanudbrud frigav gasser og slyngede slagger og aske kilometerhøjt op. En ø dannedes omkring krateret – og forsvandt. I november fortsattes med nye udbrud, og en ø blev landfast med Faial. I de følgende måneder flød lava ud i havet, og hvidglødende lava blev kastet flere hundrede meter i vejret. Efter 13 måneders vulkansk aktivitet og 650 jordrystelser var 300 huse og mange marker ødelagt og begravet i et 15 m højt askelag – men indbyggere og kvæg nåede at blive evakueret. 3000 emigrerede til USA og Canada.
I månelandskabet, en udstrakt ørken af mørk aske og sten, stikker tage af de begravede huse og et fyrtårn op. Enkelte planter er ved at vende krybende tilbage.
Man kan gå op på krateret ad en sti, nedtrampet i askesandet (bedst tidlig morgen eller sen eftermiddag); men der er planer om at afmærke en vandrerute, – husk vandflaske!
Centro de Interpretação do Vulção dos Capelinhos, under fyrtårnet, åbent 15.jun.-15.sep. dgl. 10-18, 16.sep.-14.jun. ti.-fr. 9.30-16.30, lø.-sø.14-17.30, 10 € (familie-, børne-, studenter- og pensionistrabat, guidede ture 1 t.), tlf.292 200 470, www.vulcaodoscapelinhos.org , bar/café og kiosk
Det spændende og informative museum har flere og skiftende udstillinger: geologiske, om fyrtårne, om Capelinhos’ udbrud, om vulkaner og Açorerne fra de blev dannet til i dag, om Faial samt film om hvordan Açorerne blev dannet og om Capelinhos vulkanen – og fra fyrtårnets top (140 trin!) kan man nyde udsigten over Açorernes seneste vulkanudbrud.
Det moderne museum, der også arkitektonisk er spændende, blev åbnet i 2008, 50 året for Capelinhos udbrud.
Nord- og østkysten
Kl. 4, natten til den 10. juli 1998, blev Faial ramt af et jordskælv, der varede i 28 sekunder og målte 6 på Richterskalaen. Jordskælvets epicenter lå 20 km nordøst for Horta, i havet mellem São Jorge og Pico, der også blev ramt.
På Faials østlige del blev 8 mennesker dræbt og 1500 hjemløse. Broer, viadukter og veje blev ødelagt og landsbyer lagt i ruiner. Strækningen Cedros-Pedro Miguel, især Ribeirinha, blev hårdest ramt. Folk boede i præfabrikerede containeragtige huse, fløjet ind fra bl.a. USA og Canada, mens deres hjem blev restaureret, betalt af regeringen. Man kan endnu se revnede og ødelagte huse.
Praia do Norte
Ved den smukke nordkystvej med mange hyggelige caféer og udsigtspunkter ligger Praia do NortePraia do Norte (300 indb.). Landsbyen blev næsten begravet i lava ved udbrud i 1672 og ødelagt igen i 1957. Mange af de nye huse fra dengang står med revner fra det seneste jordskælv. Fra Miradouro Ribeira das Cabras, hvor der vokser vild myrte og sisal, er der vid udsigt over nordkysten Costa Brava, til Capelinhos mod vest og til Porto de Fajã i dalen dybt nede. (se også: Fod på vandreture)
Bus: Horta 2 x dgl.
Café Rumar, ved kirken, tlf. 292 945 170, åbent dgl. 7-23, god, hjemmelavet mad, havudsigt og lille supermarked
Landsbyen Ribeira Funda, med helt nye, genopbyggede huse, ligger med udsigt over en stejl, dyb kløft, hvor vandfald fosser ned om vinteren. (Nord for landsbyen fører en smuk vej via Quebrada og Flamengos til Horta).
Café: Miradouro, tlf. 292 946 338, åbent 10-23/02, lette måltider
I de nordlige landbrugsområder ligger flere landsbyer bl.a. Cascalho med stort mejeri og ostefabrik.
Cedros har ved kirken et lille museum Museu Etnográfico (ma.-fr. 9-12.30 og 14.30-17.45, gratis, tlf.292 946 226) med møbler og landbrugsredskaber
Salão, med nye, hvide huse, har øens mest maleriske, lillebitte havn og naturskabt pool mellem klipperne.
Den gamle landsby Ribeirinha, i dalen mod NØ, er i dag en samling øde og forladte huse. Efter jordskælvet flyttede folk længere op og sydpå.
Ved østkysten ligger Pedro Miguel omgivet af marker og græsgange, og på Lomba dos Frades står seks danske vindmøller.
Café Costa, Ramado, Pedro Miguel, tlf. 292 949 335, åbent dgl. 7-24, lette måltider
Caldeira
To køremuligheder: enten via Monte Carneiro (267 m) med udsigt over Flamingo, Horta, Pico og São Jorge eller via Espalamaca:
Fra Horta snor vejen sig forbi røde vindmøller, Espalamaca-højen med fantastisk udsigt over Horta og Praia Almoxarife og til Pico, til landsbyen FlaFlamingosmingos i den frodige dal, hvor vejene mødes. Fra Capela de São João med »forsvarstårn« og fontæne fortsætter vejen th., smukt mellem meterhøje hortensiahegn, kryptomeria, platantræer og til sidst trælyng, op til Caldeira midt på øen (18 km).
Fra en P-plads kommer man, gennem en kort tunnel, til et fantastisk syn: den næsten cirkelrunde og kæmpe kraterrand, der er ca. 2 km i diameter og 7 km i omkreds. Krateret, der er naturreservat, har eget mikroklima, og her trives Açorernes endemiske planter, så som trælyng, ceder, ene, kristtorn, laurbær og pors. Man kan se 3-400 m ned til kraterbunden. Tidligere var der en sø – den forsvandt gradvis efter et stort, kort udbrud den 12.-13. maj 1958. I stedet dukkede en »ø« op. Den har form som Faial og med et minikrater som Caldeira. Jordskælvet i 1998 fik dele af kraterranden til at styrte ned, og i dag vokser blå hortensia på kraterets indvendige side. Naturfredningsfolk er bekymrede: hvis de ikke fjernes, kvæler de de endemiske planter, og om føje år har vi et blåt krater!
Man kan både vandre rundt om krateret (se: Fod på vandreture) og gå ned i det (stien th.), men ikke i skyet vejr. En trappe tv. ved tunnelens yderside fører til Cabeço Gordo (»fede hoved«, ved tv-mast), øens højeste punkt, 1043 m, og til stien langs kraterranden. Herfra er der udsigt til Horta, Flamingos, Espalamanca – og i klart vejr kan man skimte samtlige midterøer. (Bilvej til Cabeço Gordo går fra Capelo, gennem skov og picnicområde, forbi Cabeço Verde (skilt viser tv. mod Cabeço das Trinta og levada) helt op til Cabeço Gordo).
Cabeço Gordo er den første på linjen af vulkankratere, der fører mod vest, Capelinhos den sidste - endnu!
© Nina Jalser
Af Nina Jalser
Fakta om Faial
Indbyggere: 16.000
Længde: 21 km
Bredde: 14 km
Areal: 172 km2
Højeste punkt: Cabeço Gordo, 1043 m o.h.
Hovedby: Horta, 7000 indb.
Klima: 14o-21o, mildt
Hortas snævre gader med velholdte og maleriske, hvide og pastelfarvede huse og ikke mindst de berømte molemalerier skal opleves til fods. Hortas marina er verdenskendt – det obligatoriske stop for langturssejlere over Atlanten og den lige så obligatoriske gin-tonic på Café Sport ved havnen.
En køretur øen rundt langs kystvejen byder på mange udsigtspunkter og giver et godt indtryk af Faials varierede og vilde landskab. Ligegyldig hvilken vej man kører eller går, vil den være betagende smuk og kantet med meterhøje hortensiahække, der blomstrer juli-august - og med udsigt til den majestætiske vulkan, Pico, på den anden side af kanalen. Pico er ofte indhyllet i skyer, der ligger som et tæppe, hænger som ringe eller sidder som en hat (det betyder regn på São Jorge!) og om vinteren dækket med sne – men altid smuk at se. Glem ikke at opleve Faials yderste vestspids, Capelinhos, et fantastisk vulkansk landskab, og midt på øen et kik 300 m ned i Caldeira, en slumrende vulkans krater. På Faial er der sandstrand, vandreture, sportsmuligheder og især – »big game fishing«!
Faial er toppen af en undersøisk vulkan, hvis enorme krater, Caldeira, midt på øen når en højde af 1043 m på Cabeço Gordo. Krateret, som de lokale kalder »stilhedens katedral«, er naturfredet. I en lige linie herfra mod vest ligger en række sekundære kratere, der har været i udbrud i nyere tid. Det seneste ved Capelinhos i 1957-58. (Fortsætter man linien af vulkankratere ud i havet, kan man nemt gætte sig til, hvor næste udbrud kommer!) Ved et undersøisk udbrud steg en ø – som en anden skumfødt Venus – op af havet, blev landfast og udvidede Faial med 1 km2. Området ligger, som naturen efterlod det, med ødelagte bygninger halvt dækket af lava; men i dag med et moderne museum. Faial er ikke kun gold lava og mistérios. Der er også frodige marker, kaskader af kamelia – og de blomstrende blå hortensiahegn har givet Faial tilnavnet Ilha Azul, Den Blå Ø.
De første portugisiske bosættere kaldte øen Faial (bøgelund). De mente, at bevoksningen var bøg, men det var faktisk pors (Myrica faya). På gamle kort kaldes øen »Ventura« og »São Luíz«.
Blandt bosætterne var flamlændere, der efter forgæves forsøg på at finde tin og sølv i stedet slog sig på landbrug og eksport af farvevajd (se: Let læsning til fly).
Hundredårskrigen (1338-1453) bragte flere flamlændere til. De opdyrkede Vale dos Flamengos, Flamlændernes Dal. Den Spanske Armadas erobring af øen i 1583 blev efterfulgt af engelske piraters hærgen. Efter et vulkanudbrud i 1672, hvor lavaen flød i otte år, kom jesuitterne til Faial og byggede en skole.
Omkring 1750 ankom de første amerikanske hvalfangerskibe, og ved Porto Pim opførtes en hvalfangerstation, i dag museum. Under den portugisiske borgerkrig støttede øen liberalisterne og fik i 1832 besøg af Dom Pedro 4.
I Skandinavien hungrer vi efter et højtryk fra Açorerne, der bringer godt vejr. Allerede i 1890 var Faial centrum for vejrudsigt. En meteorologisk observationsstation, opkaldt efter fyrst Albert af Monaco, blev i 1901 anlagt på Monte das Moças i Horta.
I 1800-tallet var Faial atlantisk telegrafcenter. Et undersøisk kabel blev i 1893 lagt til Cacavelos i Portugal og senere til England, Amerika og Cabo Verde. I 1900 lagde tyskerne kabler. Det medførte »kabelklipperi« under begge verdenskrige, hvor Portugal under den første var på de allieredes side og under den anden neutral; men dog ikke mere, end at Faial fra 1943 var britisk flådebase. Den teknologiske udvikling gjorde efterhånden telegrafering overflødig, og i 1969 lukkede det sidste telegrafselskab.
I mellemkrigsårene fandt transatlantiske flyvepionerer Horta velegnet til mellemlanding med vandfly. Her landede i 1919 det første fly på vej fra Long Island til Plymouth og i 1933 Charles Lindbergh. I dag har man en stor, moderne marina med plads til 350 både og en international lufthavn.
Efter ophør af hvalfangst i 1980’erne ernærer Faial sig ved handel, kvægavl, mejeridrift, fiskeri, konservesindustri og en hurtigt voksende turisme.
Horta
Charmerende Horta er både en levende, travl og hyggelig, kosmopolitisk havneby. Den ligger godt i læ af græsklædte, bølgende bakker mellem halvøen Monte da Guia og Espalamaca – og »beskyttet« af Santa Cruz-fortet. De mange eksotiske parker som República, Florencio Terra, hvor drageblodstræer er flettet ind i hinanden, og Pilar (med udsigt over byen) samt den mere engelske byggestil gør Horta lidt anderledes end de andre açoriske byer. Med front mod Pico hæver den sig fra en stor bugt, op mod Flamingodalen, hvor bosættere fra Flandern i sin tid slog sig ned.
Horta er ikke alene Faials hovedby, men også Açorernes politiske hovedstad. Her ligger parlamentet, Assembleia Legislativa, (Rua Marcelina Lima, åbent ma.-fr.9-12 og 14-17.30, gratis, tlf.292 207 600, det er pink både ud- og indvendig!), miljø-, landbrugs-, fiskeri- og turistministerierne og universitetets marinbiologiske institut. Horta har både musikkonservatorium og balletskole og er Açorernes museumsby.
På Praça do Infante byder en buste af Infante Dom Henrique velkommen. I hans kaptajners kølvand fulgte flamlænderen Josse van Huerter, der i 1466 grundlagde Horta, opkaldt efter ham.
Hortas beliggenhed, midt i Atlanten og med naturlig havn, gjorde hurtigt stedet til en mellemstation, hvor skibe ankrede op for at få forsyninger og samle kræfter til den videre færd. Byen blev også handelscentrum med eksport af bl.a. hvede, appelsiner og Picos vin. I dag lægger lystyachter og langturssejlere fra hele verden til i Hortas store, moderne marina, der er den travleste i Portugal, 2. i Europa og 4. i verden.
Værd at opleve
Castelo de S
Fra de sølle rester af fortet, der engang beskyttede den gamle havn, Porto Pim, mod sørøvere, er der udsigt til Monte da Guia og naboøen Pico. Få skridt mod nord fører forsvarsporten Porta de Porto Pim, der var en del af São Sebastião-muren (1600-tallet), ud til Porto Pims populære og børnevenlige sandstrand.
Museu Centro do Mar, vejen op til Monte da Guia, åbent maj-sep. ma.-fr. 10-18, lø.-sø. 15-19, okt.-apr. ma.-fr. 10-17.30, gratis, tlf. 292 292 227, www.oma.pt , bar og kiosk
Hvalfabrikken, Fábrica da Baleia, er i dag et interessant museum med hvaloptræksrampe og maskiner (tyske) til at koge, tørre og male hvalben til mel. Man kan levende forestille sig den stank og larm arbejderne var omgivet af, da fabrikken fungerede fra 1941 til 1974. Den blev lukket, fordi hvalblod og affald forurenede vandet ved Porto Pim stranden. En overgang var bygningerne bolig for retornados, der i 1975 vendte hjem fra kolonierne, for i 2000 at åbne som museum og udstillingslokaler.
Monte da Guia
2 km fra havnen danner to vulkankratere, Monte da Guia (145 m) og Monte Queimado (86 m), en halvø, der er fredet naturområde med mange endemiske plantearter. På toppen ligger det lille Capela Nossa Senhora da Guia, fiskernes beskytter, hvortil der er valfart og bådoptog første søndag i august. Herfra er der en fantastisk udsigt i alle retninger, over by og hav, til Pico – også nedad: ned i Caldeira do Inferne, Helvedets Krater, der består af to vulkanske kratere. Her trives bl.a. açorisk ceder, trælyng og pórs. En sti fører videre op – men adgang forbudt af NAV. (Se også: Fod på vandreture)
Igreja de Nossa Senhora das Angústias
Kirken (Angstens Maria) fra 1684 er den fjerde kirke på det sted, hvor Josse van Huerter (der boede lige overfor og ligger begravet under højaltret) i 1400-tallet opførte en Ermidinha de Santa Cruz, et lille bitte helligkorskapel. I højre sidekapel står en af Machado de Castros (kendt billedhugger fra fastlandet) berømte presépios (julekrybber) fra 1700-tallet. Et nyere og meget interessant sølvarbejde på højaltret viser bosætternes ankomst til Horta og første messe. I loftet ses de første kaptajners våbenskjold. Fátima-altret er dekoreret med udskåret hvaltand, og her ligger Huerter og hans kone begravet. I kirken blev Martin Behaim (se: Let læsning til fly) og Huertas datter Joana gift i 1486.
Observatório Principe Alberto do Mónaco, Monte das Moças, åbent ma.-fr. 14-16 gratis, kan være lukket, ring først tlf. 292 292 818
Højt hævet på Monte das Moças bag havnen ligger observatoriet, opført i 1915. Her foretager man stadig meteorologiske og seismografiske målinger, og i kælderen ses de gamle måleinstrumenter. Der er en betagende udsigt hele horisonten rundt.
Café Sport (Peter’s Bar), Rua José Azevedo (Peter) 9, åbent ma.-lø. 8-02, sø.9-13 og 18-01, tlf. 292 292 327, fax 292 391 287, www.petercafesport.com
Et rigtigt værtshus og verdenskendt som samlingssted for sejlere, der krydser Atlanten. I årtier har José Azevedo (»Peter«, d. 2005) og hans søn José Henrique været søfolks faste holdepunkt. Her veksles penge, skaffes reservedele – og så er det Nordatlantens poste restante kontor. For mere end 50 års posttjeneste fik caféen titlen: Det Gyldne Posthus. Lokalet er dekoreret med flag, fotos, søkort, hajtænder m.m., og over baren er der opslagstavle til »havblaffere«! Om sommeren er caféen et tilløbsstykke fyldt med havets folk og turister. Tidligere drak man den traditionelle gin-tonic, nu er der bl.a. også Carlsberg på bordet.
På 1.sal er indrettet et spændende scrimshaw-museum (se: Let læsning til fly), åbent ma.-lø. 9-12 og 14-17, 2 €, med hundredvis af hvaltænder. Her ses også de mange ordener og medaljer familien har modtaget bl.a. for dens bistand til sejlere.
Café Sport planter hvert år et endemisk træ for hver båd de sendte ud på hvalsafari og hver yacht, der lagde til i Horta, for at råde bod på den skovfældning, der tidligere skete for at rydde græsgange til kreaturer.
Hvalsafari m.m. (se: Værd at vide, Base Peter Zee)
Castelo de Santa Cruz
Af fortet fra 1567 er der kun »hylsteret« tilbage. Det indre er omdannet til luksushotel. Overfor ligger Turismo.
Marina og molemaleri
Den verdenskendte marina har en 1 km lang mole, som er omdannet til et spraglet billedgalleri, et farvemættet og traditionsrigt kunstværk. I årevis har alle sejlere, der anløber Horta, malet deres hilsen på betonmuren. Gør de ikke det, betyder det uheld! Så for en sikkerheds skyld griber de pensel og maling!
En »sand legende« fortæller, at traditionen begyndte i 1895, da Joshua Slocum på sin én-mands-verdensomsejling var udsat for piratangreb, storme og dårligt vejr. Da han nåede Horta, malede han sin båds navn, »Spray«, på kajen, for at de, der kom efter ham, kunne se, at han var kommet sikkert i havn. Efter dette maleri havde han ingen problemer!
En tur på molen er som at besøge en kunstudstilling. Nogle værker er ret enkle, andre morsomme eller hele kunstværker. De mange skandinaviske er absolut ikke de ringeste. Tværtimod. Og så siger de meget om de nordiske brødre: Svensken maler nobelt i gråt og hvidt, nordmandens er ren patriotisme: norsk flag med »Ja, vi elsker dette landet« malet i korset. Og os selv? Bare skæg og ballade: vikinger, havfruer og Dannebrog i skøn forening. Man bør bestemt gå en tur på molen.
Den gamle bydel
Yndefulde hvide og pastelfarvede huse med smedejernsbalkoner, alle med forskellige mønstre, præger den gamle bydel. Gå en tur op ad forretningsstrøget Rua Conselheiro Medeiros med den historiske Café Internacional (åbent ti.-sø. 7.30-02), der var spionrede under 2. Verdenskrig, og videre ad den elegante Rua Walter Bensaúde.
Igreja de São Francisco, pt. lukket pga. restaurering
Kirken (1696) har azulejos med São Franciscos liv og bibelske scener, talha dourada og et af Açorernes smukkeste loftmalerier. Det tidligere kloster er nu alderdomshjem.
Igreja Matriz de São Salvador, Palácio do Colégio, Largo Duque d’Ávila e Bolama, åbent lidt før og efter messe ma.-lø. 18, sø. 10, 12 og 18
Kirken (1680) med imponerende barokfacade er en af Açorernes største. Den har flot barok talha dourada, fine azulejos med scener fra Ignatius Loyola og Francisco Borbas liv, sidealter i sølv og bibelpult af brasiliansk træ med indlagt elfenben (bemærk armillarsfæren), malerier i sakristi og lille sakralt museum. Kirken tilhørte jesuitternes skole og kloster (1719), der nu er rådhus og bymuseum:
Museu da Horta, åbent ti.-fr. 10-12.30 og 14-17.30, lø.-sø. 14-17.30, 2 €, tlf. 292 293 208/392 538
Her opbevares en fantastisk samling af kendte, nationale monumenter en miniature, udskåret til mindste detalje i figentræsmarv, miolo. Tilsammen vejer de kun 2,2 kg! En fin samling flamske skulpturer fra 1400-tallet og anden sakral kunst, der tidligere stod i Museu de Arte Sacre blev efter jordskælvet i 1998 overført hertil. Desuden seværdige udstillinger, skiftende pga. pladsmangel.
Praça da República
Et af byens åndehuller. Pladsen har haveanlæg med sø, coreto og en lille og hyggelig Café Europa. Om hjørnet ligger det åbne marked, Mercado Municipal (ma.-fr. 7-15/19, lø. 7-13), der er fyldt med fisk, kød, grøntsager og blomster. Bag pladsens nordside er Império dos Nobres, øens første helligåndskapel i sten, opført i 1672 til minde om vulkanudbruddet på Praia do Norte.
Ved Império står en skøn art deco bygning (1934), Sociedade Amor da Patria (Fædrelandskærlighedsselskabet, en slags loge). Rundt om bygningen løber en pragtfrise med blå hortensia og hvide roser, og ved trappen vokser store drageblodstræer. Parlamentet havde til huse her fra 1976-80.
Art deco fans skulle kigge ind i Igreja da Nossa Senhora de Conceição, et par gader mod nord.
Torre do Relógio
Klokketårnet (1700-tallet) er resten af en jordskælvsramt kirke. Man lod tårnet stå, da det dengang var byens eneste offentlige ur.
Bag tårnet er Jardim de Florêncio Terra med fantastiske drageblodstræer, hvis enorme kroner er flettet ind i hinanden.
Igreja de Nossa Senhora do Carmo, restaureres pt
Den 50 m lange kirke (1700-tallet) i nyklassicistisk stil har talha dourada og azulejos. Karmeliternes skytshelgen Elias står med hævet sværd klar til at kæmpe mod baalpræsterne ved Karmelbjerget. Karmeliterklostret tilhører nu militæret. Fra kirkepladsen er der en betagende udsigt over by, bugt, Pico og São Jorge.
Jardim Botânico do Faial, Rua de São Lourenço 23, i Vale dos Flamingos, 2 km nord for Horta, åbent jun-sep ma.-fr. 9-19, lø.-sø. 10-13 og 14-17.30, okt-maj ma.-fr. 9-12.30 og 14-17.30, gratis, tlf. 292 391 119/207 382, bus til Flamingos
I Quinta de São Lourenço finder man Botanisk Have, anlagt i 1986, med en usædvanlig beplantning af endemiske, aromatiske og medicinske planter – med navneskilte. Alle højdezoner er repræsenteret, og ved frøbank og formering søger man at redde Açorernes mest truede planter. En afdeling består af planter, der er typisk for Laurissilva, den laurbærskov, der i dag kun findes i Macaronesien (se: Fakta om).
Værd at vide
Festivaler
Foruden Festa do Espírito Santo (se: Let læsning til flyet) har Horta Festas de São João 23.-24. juni, byfest 4. juli samt den helt specielle Semana do Mar (Havets Uge) fra første til anden søndag i august med regatta i kanalen, folkedans, -sang, markeder etc. Festen indledes 1. sø. med religiøs procession fra Porto Pim til Capelinha de Nossa Senhora da Guia.
Faial-øen rundt
Faial er beskrevet som én lang rundtur, ca. 50 km, så kan man selv vælge. Det er en smuk køretur med meget afvekslende landskaber.
Vest for Porto Pim går vejen, kantet med bl.a. kastanjetræer, mod Lajinha og Feteira. Her danner klippekysten utallige lavabuer og huler, eroderet af hav og vind. Bådture fra Horta havn.
Restaurante Salguerinha, ved havnen Feteira, tlf. 292 943 553, åbent dgl.12-15 og 19-22, havudsigt, udendørsservering og frisk fisk
-Rock’s, Estrada Regional Laginha, Feteira, tlf. 292 392 991, åbent ma.-fr. 12-15 og 19-23, lø.19-23, god grill
Bade: Feteira, naturskabt pool, ingen faciliteter
Castelo Branco
Ved kysten kan lystfiskere prøve lykken og andre nyde den smukke udsigt. Den 148 m høje klippehalvø, Morro de Castelo Branco (148 m), er naturreservat og kun beboet af søfugle.
Café Bico Doce, Lombega, tlf. 292 943 262, godt bageri
Bade: naturskabt pool, ingen faciliteter
Varadouro
Et populært sommerhusområde med gode restauranter og tidligere et kurbad, som ligger og venter på en ny kilde – den, der var, stoppede efter jordskælvet i 1988
Capelo
Kysten ved CCapeloapelo har dybe grotter og Parque Florestal do Capelo, en pragtfuld naturpark (planter har navneskilte) med picnic-områder, minizoo og gode vandreruter (se: Fod på vandreture, PR2 FAI). En bilvej fører fra Capelo helt op til Cabeço Gordo. Kør den ikke i tåge.
I Capelo finder man også Escola de Artesanato (åbent juli-sep. ma.-fr.10-19, lø.-sø.14-19, okt.-juni ma.-fr. 10-12 og 13-17.30, lø.-sø. 14-17.30, gratis, tlf. 292 945 027, [email protected] ), hvor man fx skærer figurer i figentræsmarv, broderer med strå på tyl (den eneste folkekunst, der er opstået på Faial) og kreerer smykker af fiskeskæl. Der er også en lille udstilling, bl.a. om Capelinhos.
Bus: Horta-Capelo, ma.-fr. 2 x dgl.
Café O Vulcão, åbent dgl. 10-20,
Capelinhos
Derefter møder man øens mest særprægede landskab, et helt utroligt sceneri: Capelinhos, hvor Faials seneste, store vulkanudbrud fandt sted. Capelinhos er så ny, at den på geodætiske kort er tilføjet ud over kortets ramme! Det er også moderne vulkanologi: alt blev fotograferet, analyseret og visiteret fra udbrud til udslukt! Det begyndte i september 1957 med en række jordskælv. Havet kogte, og et undersøisk vulkanudbrud frigav gasser og slyngede slagger og aske kilometerhøjt op. En ø dannedes omkring krateret – og forsvandt. I november fortsattes med nye udbrud, og en ø blev landfast med Faial. I de følgende måneder flød lava ud i havet, og hvidglødende lava blev kastet flere hundrede meter i vejret. Efter 13 måneders vulkansk aktivitet og 650 jordrystelser var 300 huse og mange marker ødelagt og begravet i et 15 m højt askelag – men indbyggere og kvæg nåede at blive evakueret. 3000 emigrerede til USA og Canada.
I månelandskabet, en udstrakt ørken af mørk aske og sten, stikker tage af de begravede huse og et fyrtårn op. Enkelte planter er ved at vende krybende tilbage.
Man kan gå op på krateret ad en sti, nedtrampet i askesandet (bedst tidlig morgen eller sen eftermiddag); men der er planer om at afmærke en vandrerute, – husk vandflaske!
Centro de Interpretação do Vulção dos Capelinhos, under fyrtårnet, åbent 15.jun.-15.sep. dgl. 10-18, 16.sep.-14.jun. ti.-fr. 9.30-16.30, lø.-sø.14-17.30, 10 € (familie-, børne-, studenter- og pensionistrabat, guidede ture 1 t.), tlf.292 200 470, www.vulcaodoscapelinhos.org , bar/café og kiosk
Det spændende og informative museum har flere og skiftende udstillinger: geologiske, om fyrtårne, om Capelinhos’ udbrud, om vulkaner og Açorerne fra de blev dannet til i dag, om Faial samt film om hvordan Açorerne blev dannet og om Capelinhos vulkanen – og fra fyrtårnets top (140 trin!) kan man nyde udsigten over Açorernes seneste vulkanudbrud.
Det moderne museum, der også arkitektonisk er spændende, blev åbnet i 2008, 50 året for Capelinhos udbrud.
Nord- og østkysten
Kl. 4, natten til den 10. juli 1998, blev Faial ramt af et jordskælv, der varede i 28 sekunder og målte 6 på Richterskalaen. Jordskælvets epicenter lå 20 km nordøst for Horta, i havet mellem São Jorge og Pico, der også blev ramt.
På Faials østlige del blev 8 mennesker dræbt og 1500 hjemløse. Broer, viadukter og veje blev ødelagt og landsbyer lagt i ruiner. Strækningen Cedros-Pedro Miguel, især Ribeirinha, blev hårdest ramt. Folk boede i præfabrikerede containeragtige huse, fløjet ind fra bl.a. USA og Canada, mens deres hjem blev restaureret, betalt af regeringen. Man kan endnu se revnede og ødelagte huse.
Praia do Norte
Ved den smukke nordkystvej med mange hyggelige caféer og udsigtspunkter ligger Praia do NortePraia do Norte (300 indb.). Landsbyen blev næsten begravet i lava ved udbrud i 1672 og ødelagt igen i 1957. Mange af de nye huse fra dengang står med revner fra det seneste jordskælv. Fra Miradouro Ribeira das Cabras, hvor der vokser vild myrte og sisal, er der vid udsigt over nordkysten Costa Brava, til Capelinhos mod vest og til Porto de Fajã i dalen dybt nede. (se også: Fod på vandreture)
Bus: Horta 2 x dgl.
Café Rumar, ved kirken, tlf. 292 945 170, åbent dgl. 7-23, god, hjemmelavet mad, havudsigt og lille supermarked
Landsbyen Ribeira Funda, med helt nye, genopbyggede huse, ligger med udsigt over en stejl, dyb kløft, hvor vandfald fosser ned om vinteren. (Nord for landsbyen fører en smuk vej via Quebrada og Flamengos til Horta).
Café: Miradouro, tlf. 292 946 338, åbent 10-23/02, lette måltider
I de nordlige landbrugsområder ligger flere landsbyer bl.a. Cascalho med stort mejeri og ostefabrik.
Cedros har ved kirken et lille museum Museu Etnográfico (ma.-fr. 9-12.30 og 14.30-17.45, gratis, tlf.292 946 226) med møbler og landbrugsredskaber
Salão, med nye, hvide huse, har øens mest maleriske, lillebitte havn og naturskabt pool mellem klipperne.
Den gamle landsby Ribeirinha, i dalen mod NØ, er i dag en samling øde og forladte huse. Efter jordskælvet flyttede folk længere op og sydpå.
Ved østkysten ligger Pedro Miguel omgivet af marker og græsgange, og på Lomba dos Frades står seks danske vindmøller.
Café Costa, Ramado, Pedro Miguel, tlf. 292 949 335, åbent dgl. 7-24, lette måltider
Caldeira
To køremuligheder: enten via Monte Carneiro (267 m) med udsigt over Flamingo, Horta, Pico og São Jorge eller via Espalamaca:
Fra Horta snor vejen sig forbi røde vindmøller, Espalamaca-højen med fantastisk udsigt over Horta og Praia Almoxarife og til Pico, til landsbyen FlaFlamingosmingos i den frodige dal, hvor vejene mødes. Fra Capela de São João med »forsvarstårn« og fontæne fortsætter vejen th., smukt mellem meterhøje hortensiahegn, kryptomeria, platantræer og til sidst trælyng, op til Caldeira midt på øen (18 km).
Fra en P-plads kommer man, gennem en kort tunnel, til et fantastisk syn: den næsten cirkelrunde og kæmpe kraterrand, der er ca. 2 km i diameter og 7 km i omkreds. Krateret, der er naturreservat, har eget mikroklima, og her trives Açorernes endemiske planter, så som trælyng, ceder, ene, kristtorn, laurbær og pors. Man kan se 3-400 m ned til kraterbunden. Tidligere var der en sø – den forsvandt gradvis efter et stort, kort udbrud den 12.-13. maj 1958. I stedet dukkede en »ø« op. Den har form som Faial og med et minikrater som Caldeira. Jordskælvet i 1998 fik dele af kraterranden til at styrte ned, og i dag vokser blå hortensia på kraterets indvendige side. Naturfredningsfolk er bekymrede: hvis de ikke fjernes, kvæler de de endemiske planter, og om føje år har vi et blåt krater!
Man kan både vandre rundt om krateret (se: Fod på vandreture) og gå ned i det (stien th.), men ikke i skyet vejr. En trappe tv. ved tunnelens yderside fører til Cabeço Gordo (»fede hoved«, ved tv-mast), øens højeste punkt, 1043 m, og til stien langs kraterranden. Herfra er der udsigt til Horta, Flamingos, Espalamanca – og i klart vejr kan man skimte samtlige midterøer. (Bilvej til Cabeço Gordo går fra Capelo, gennem skov og picnicområde, forbi Cabeço Verde (skilt viser tv. mod Cabeço das Trinta og levada) helt op til Cabeço Gordo).
Cabeço Gordo er den første på linjen af vulkankratere, der fører mod vest, Capelinhos den sidste - endnu!
© Nina Jalser
