Santa Maria
Solskinsøens smukke, afvekslende landskab er overstrøet med hvidkalkede huse med »kniplingssmykkede« skorstene. Langs kysten skærer dybe slugter sig ind, og her findes Açorernes fineste, flade sandstrande, alle med blåt flag – det er surfernes paradis. Vingårde er anlagt på terrasser – prøv øens vinho cheiro eller den lokale »portvin«
Fakta om Santa Maria
Indbyggere: 5500
Længde: 18 km
Bredde: 10 km
Areal: 97 km2
Højeste punkt: Pico Alto, 587 m o.h.
Hovedby: Vila do Porto, 3000 indb.
Klima: 14o-28o, mildt, tørt og mest solrigt
Af Nina Jalser
Santa Maria er den ældste (8 mio. år), sydligste og mest solrige af øerne og kaldes også »Ilha do Sol«. Selv om den er af vulkansk oprindelse, består dens undergrund hovedsagelig af kalksten, fyldt med fossiler, og rødt ler. Her er huler, grotter og tunneler, hvor speleologer kan muntre sig, geologer kan finde fossiler ved Figueiral, og alle kan nyde Praia Formosa, Açorernes længste og hvideste sandstrand og bedste sted for surfing - dykning og sejlture er også muligt. Gå ture og nyd cikadernes sang og São Lourenços vingårde eller oplev øens »røde ørken«, et helt unikt fænomen på Açorerne – og så kender Santa Maria ikke til jordskælv!
Øen er den tredjemindste og på størrelse med Amager. Den smukke, klipperige kyst danner mange slugter og grønne bugter med to lange og næsten hvide sandstrande. Øens vestlige del ligger flad og tør, med en kæmpe flylandingsbane, som en kontrast til den østlige del, der bugter sig i frodige, grønne bakkedale. Her er minilandsbyer af enkle, elegante, hvidkalkede huse med algarveskorstene. Midt på øen hæver sig Pico Alto (587 m), omgivet af den oprindelige flora bl.a. açorisk ceder, laurbær og grøn trælyng. Ved Baía de Sao Lourenço, måske Acorernes smukkeste bugt, ligger grønne vingårde med basaltstengærder i terrasser helt ned til det dybblå hav og små, hvide sandstrande. I landskabet ses flere gamle vind- og vandmøller.
Den frodige, grønne ø var den første, der blev opdaget i 1427-32, og den første, der blev beboet. På den tids kort hed øen »Ilha do Ovo« (ægøen efter sin form), men det blev ændret til Ilha de Santa Maria, da Gonçalo Velha Cabral på Mariæ himmelfartsdag, 15. august 1432, gik i land ved Praia de Lobos. Hans karaveller medbragte senere kvæg (parvis som i Noas ark) og i 1439 bosættere, især fra Alentejo og Algarve.
På vej hjem fra Amerika blev Columbus i 1493 slået ud af kurs. Han gav det løfte, at kom han frelst i land, ville han bede ved det første Maria-alter, han mødte. Columbus landede på Santa Maria og blev først antaget for at være en gemen sørøver og arresteret. Efter at sagen var opklaret, kunne han indfri sit løfte og bede i kirken i Anjos.
I 1500-tallet blev øen hjemsøgt af nordafrikanske korsarer, der tog øboere med sig som slaver. På trods af fæstningsanlæg blev øen invaderet af sørøvere i 1576 (franskmænd), 1589 (englændere), i 1616 og igen i 1675 (maurere). De hærgede, brændte byer og terroriserede indbyggerne - og øen fik endnu et tilnavn, »Ilha Martír«, Martyrøen.
Også på Santa Maria dyrkede man farvevajd. Det er i dag afløst af majs, hvede og vin. Kvægavl og fiskeri er vigtigste indtægtskilde. Men med ny kaj til mindre krydstogtskibe, marina og genoplivning af lufthavnen pga. ESA, ser marienserne lyst på fremtiden.
Lufthavn
Under 2. Verdenskrig anlagde amerikanerne i 1944 en stor, strategisk vigtig flybase – det skulle gå stærkt. Men først måtte 3000, bl.a. amerikanske soldater, arbejde dag og nat for at anlægge vej fra havnen til den fremtidige flybase. Vejen gav de navnet Estrada da Birmânia, Burmavejen, og det hedder den stadig.
Basen blev benyttet af de allierede i kampen om Atlanten (og under Golfkrigene i 1991 og 2003 mellemlandede transportfly på vej til Mellemøsten). Efter 2. Verdenskrig blev flere end 50.000 US veteraner og tonsvis af materiel fløjet hjem via Santa Marias lufthavn; men i 1946 blev den »civil«. I 1960’erne var den stedet, hvor store transatlantiske fly tankede op. Efter at trafikken overgik til Terceira og São Miguel, ligger lufthavnen nu stille hen og benyttes kun af få transatlantiske charterfly og små lokale fly. Det har givet megen arbejdsløshed og en udvandring, der har halveret befolkningstallet.
Ved den tidligere så travle lufthavn, med ca. tre km lange landingsbaner, findes endnu barakker, biograf (ma. og fr. kl. 21), tennisbaner og swimmingpool, alt i amerikansk militærstil. I dag er den et vigtigt kontrolcenter for lufttrafik i Nordatlanten.
På Monte das Flores (5 km nord for Vila do Porto) har Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, en sporingsstation med forbindelse til rumbasen i Kourou, Fransk Guyana (www.esa.int )
Vila do Porto
Açorernes ældste by er charmerende, hvid og langstrakt, med høje, karakteristiske skorstene, som afslører, at de første bosættere kom fra Algarve. En 2 km lang, smukt brolagt hovedgade og to parallelgader går fra havnen gennem den gamle bydel og den nye mod nord. Alt ånder fred og idyl.
Værd at opleve
Den lille havn er udvidet (passagerhallen ændres om vinteren til restaurant Docas Bar). Havnen kan tage skibe, der stikker 7 m dybt, og der er fiskeauktion (Lota) hverdage kl. ca. 7.30 og 13.30. Her ligger også en moderne marina.
Øst for havnen, ved Figueirale i Pedreira do Campo, et tidligere stenbrud, kan man finde skaldyrsfossiler, der er ca. 5 mio. år gamle. De lokale kalder dem ossos gigantes, kæmpeknogler. Stedets geologiske forekomster findes ikke andre steder på Açorerne og er naturfredet område (1 times vandretur, spørg Turismo). Over stenbruddet ligger Parque Eólico de Santa Maria med tre vindmøller, indviet i 2003.
Forte de São Brás (åbent 24/7, gratis). Fortet er fra 1500-tallet og ligger hævet over kølehus og havn. Inden for fæstningsmuren er rejst et monument for 1. Verdenskrig, hvor Portugal deltog på allieret side. Det er i ny-manuelinsk stil med kristuskors, armillarsfære og Camões-citat - fortets kanoner er kørt i stilling. Fra fortet er der vandresti til Praia, spørg Turismo
På hovedgaden, Rua Frei Gonçalo Velho, i den gamle historiemættede bydel ligger Igreja de Senhor dos Passos/Misericórdia (1536), der kun er åben ved langfredagsprocessionen. Den dag vandrer næsten hele øens befolkning herfra og rundt i de omliggende gader, som var de på Via Sacra. Man gør holdt foran de 14 oratorier, de høje skabe (der også kun er åbne langfredag) med Jesusfigurer, der viser et tableau for hver af korsets 14 stationer, og slutter ved Igreja Matriz de Nossa Senhora da Assunção (Mariæ himmelfartkirke) ligeledes på hovedgaden. Den er opført i 1630 over en tidligere kirke, der blev beskadiget af brand i 1616, og er restaureret flere gange. Indvendig ses gotiske portaler med manuelinske elementer.
På hovedgaden ligger også øens første kaptajn-generals hus, der har en restaureret, hvid facade med basalt-»vinduer« og -dør (1400-tallet).
Igreja de Nossa Senhora da Vitória på Praça Municipal tilhørte det tidligere (og Açorernes første) franciskanerkloster (1607, rekonstrueret i 1725), der nu er rådhus. Klostret blev i 1616 erobret af pirater, som brugte klostergården til fængsel. Capela das Almas, sjælekapellet (th. for kirkens højalter) er foret med polykrome azulejos (1600-tallet), der viser to scener fra Santo Antónios liv. Convento de Santo António er i dag byens bibliotek.
På Rådhuspladsen foran kirken står et monument for de opdagelsesrejsende, Padrão das Descobertas, 15. aug. 1932.
I Rua do Cotovelo er der marked (ma.-fr. 8-18, lø. 8-13) og kunsthåndværkværksted.. Mod nord, over byen, ligger Parque Florestal Recreio de Valverde med legeplads, minizoo, picnicområde og udsigt over Ribeira de São Francisco og til vindmølleparken.
Værd at vide
Disco-Pub Chaminé, São José (3 km nord for Vila), tlf.296 883 935, kun vinter fr.-lø. 24-06
Hulebesøg og Figueiral: spørg Adalberto Pombo (guide), tlf.296 886 213 eller Turismo.
Vandsport: Clube Naval, Cais de Vila do Porto, tlf.296 883 230, fax 296 883 100, www.cnsmaria.blogspot.com ,også windsurf, optimistjolle, sportsfiskeri (blå og hvid marlin, storøjet tun), sejltur rundt om øen.
Garajau, São Pedro, tlf.296 884 044, fax 296 884 084, mulighed for at windsurfe, dykke, sejle og fiske.
Yachts/langturssejlere
Kajplads, alle faciliteter, VHFkanal 16/10, tlf.296 882 282, www.marinasazores.com
Festivaler
Øens festdag er 15. august, Festa de Nossa Senhora da Assunsão (Mariæ himmelfartsdag) med Rallye de Santa Maria (billøb). I juni-aug. har næsten hver landsby en helgenfest med store processioner, også helligåndsfesten (se: Let læsning til fly) fejres. 1. weekend i juli er der Folkemusikfestival i Maia og 2. weekend i juli Bluesfestival i Anjos. Midt i aug. Rockfestival i São Lourenço og 3. uge i aug. afholdes Maré de Agosto (kultur- og musikfestival, www.maredeagosto.com , og øens indbyggertal tredobles!) i Praia Formosa og Festa do Emigrante (emigrantfest) i Maia. I september er der Festa das Vindimas (vinhøstfest) i São Lourenço og Festa de Pescadores (fiskernes fest) i Vila do Porto.
Santa Maria-øen rundt
Anjos
Ved Anjos (engle), 8 km nord for Vila do Porto, gik Columbus 19. feb. 1493 i land for at holde takkemesse efter at være slået ud af kurs på vej hjem fra »Den nye Verden«.
Kirken, Ermida de Nossa Senhora dos Anjos, er genopbygget i 1674 og restaureret i 1893. Den indeholder et triptykon (trefløjet altertavle), et rejsealter, som Gonçalo Velho Cabral havde med på sin karavel. Herpå ses Nossa Senhora dos Anjos flankeret af apostlene São Filipe og São Tiago (th.) og São Cosmo og São Damião (martyrtvillingerne, der praktiserede gratis som læger, tv.). Azulejos-panelet (1679) under altertavlen forestiller São Brás og er yderligere smykket med eksotiske fugle- og dyremotiver. Bag kirken har en stenbue fungeret som klokketårn. Nøgle til kirken lånes hos naboen i huset tv. for kirken.
Landsbyen, der er mariensernes sommerhusområde, har Columbus-statue (1992), kulturcenter, en lille havn og
Bade: Anjos, store naturskabte - og elegant moderniserede - svømmebassiner mellem klipperne. Gode omklædningsforhold med brusebad (sommer 10-22, gratis) og café (10-24, tlf. 296 886 216)
Baía dos Anjos er naturreservat.
São Pedro
Landsbyen São Pedros elegante og harmoniske kirke Igreja de São Pedro er fra 1709. Over indgangen ses de pavelige atributter: mitra (hovedbeklædning) og scepter (Peter var den første pave) og øverst Peters nøgler. I kirken er et smukt udskåret alter samt korsets 14 stationer (symbolsk Via Sacra/Via Dolorosa/Korsets Vej, som Jesus gik fra domfældelse til Golgata) i nyere azulejos.
Ved siden af kirken ligger en åben bygning med krone og due på taget. Herfra uddeles brød ved helligåndsfesten. Et rødt-hvidt flag på et af landsbyens huse betyder, at her opbevares Helligåndens værdighedstegn: krone og scepter (se: Let læsning til fly).
Café O Candeia, Rosa Alta, tlf.296 882 063/884 804, åbent ma.-lø.12-15 og 17-23
- Caravela, ved landevejen, tlf.296 884 221, åbent dgl. 7-24
3 km nord for São Pedro ligger valfartsstedet Ermida de Nossa Senhora de Fátima. 150 trin (samme antal som rosenkransens perler) fører op til det lille kapel. Det blev opført i 1925-28 til minde om begivenheden i Fátima på fastlandet, hvor Jomfru Maria i 1917 viste sig for tre små hyrder.
På nordkystens udsigtspunkt, Miradouro de Lagoinhas, kan man i klart vejr se São Miguel mod nord.
Santa Bárbara
I øens mest maleriske landsby (500 indb.) ses det tydeligt, at bosætterne kom fra Alentejo og Algarve: blændende hvide huse med høje karakteristiske skorstene, og omkring vinduer og døre er malet med blå farve for at holde onde ånder – og insekter – ude.
Café Pôr do Sol, tlf.296 884 237, åbent ma.-lø. 7.30-22, sø. 10-22, taverna med udendørsservering
São Lourenço
Basaltomkransede vinmarker (med vinho de cheiro), anlagt i terrasser, har omdannet klippesiden til én stor, stejl vinmark, som når helt ned til São Lourenços lagune med fiskerleje, sandstrand og pool. Små hvide huse ligger spredt, det er et dyrt, men foretrukkent sommerhusområde for emigranter i USA. I bugten ligger øen Romeiro med naturlig »havn« og drypstenshule.
Bedste udsigt over Lourenço-bugten er fra Miradouro do Espigão med fyrtårn, hvor man tilmed kan se lige ned på Romeiro. Herfra ses – i klart vejr og med kikkert – de otte små klippeskær Formigas (myrer), som er naturreservat og yngleplads for søfugle. Formigas ligger 37 km mod nordøst, er max 11 m høje - og med fyrtårn. De blev opdaget året før Santa Maria.
Værd at vide
Vandsport
Círculo de Amigos de S. Lourenço, tlf.296 884 706/965 069 510, www.caslourenco.com , fx vandski, -cykler, kajak, dykker- og sejlture til Formigas
Santo Espírito
Den smukke, lille landsby (750 indb.) har små, hvidkalkede huse, runde alentejo-skorstene, tørrestativer til majskolber og et par seværdigheder:
I Cooperativa de Artesanato de Santa Maria ( ma.-fr. 9-17, lø 9-13 gratis, tlf.296 884 888) fremstilles og sælges senge- og gulvtæpper - småkager og brød.
Igreja de Nossa Senhora da Purificação fra 1500-tallet er en af øens smukkeste kirker med hvid facade dekoreret med kunstnerisk udhugget basaltsten. Den ville gøre sig som teaterkulisse. Indvendig er den som andre landsbykirker.
Museu de Santa Maria ( bag kirken, åbent ti.-fr. 9-12.30 og 14-17.30, 1 €, P-plads, tlf.296 884 844, www.drac.raa.pt/santamaria.html) Bag kirken ligger øens etnografiske museum, med mange eksempler på tidligere tiders bolig, arbejdsredskaber og pottemagerkunst udført i øens gode ler. Leret eksporteres stadig til São Miguel formet som kugler vha. en hul sten.
Værd at vide
Maia
Svimlende hårnålesving fører fra Calheta forbi en gammel vaskeplads til Ponta do Castelo, øens sydøstligste spids – med fyrtårn, vigia og gl. hvalfabrik, og videre gennem vinområder til det lille fiskerleje Maia. Et fantastisk syn er Maias vingårde, plantet i hundredvis af små kvadratiske jordlodder, omgivet af lavagærder, currais, som fortsætter op ad den stejle skråning. Smalle, snorlige trappestier går nogle steder langs vingårdene op ad skråningen – så ejerne undgår forhindringsløb, når de skal se til vinen. Prøv den lokale vinho do cheiro eller »portvin«, vinho abofado.
Restaurant O Grota, tlf.296 884 184, åbent kun sommer dgl. 12-15 og 18-22, populær, udendørs
Café Flor da Maia, tlf.296 884 232, åbent dgl. 9-22/24, tasca
Bade: Maia naturskabt pool og vandfald, åbent 24/7, gratis, faciliteter og bar
Pico Alto
Midt på øen fører en bivej (2 km) gennem kryptomeriaskov og til sidst trapper op til øens højeste punkt, Pico Alto (587 m), hvorfra man har en enestående udsigt over hele øen, både den ret tørre vestlige del og den frodige østlige. I 1989 ramte et mellemlandende fly fra USA vulkansiden, og 145 mennesker omkom. En mindetavle (Nedtagelsen fra korset) er opsat nær trappen op til udsigtspunktet og længere fremme, ad vejen th., endnu et monument på broen, hvor flyet styrtede ned.(Se: Fod på vandreture)
Ved landsbyen Almagreira (500 indb.) kan man i en forhave se de overdækkede huler, mata-mouras (maurerdræber), hvor indbyggerne gemte korn og andre værdier for de hærgende og plyndrende pirater.
Praia
Øens største badestrand, Praia Formosa (smuk strand), ligger ved fiskerbyen Praia i en bred og naturfredet bugt. På vej ned er der fra Miradouro da Macela udsigt over Praia og bølgende bakkelandskab. Den lange, paradisiske og »hvideste« sandstrand er meget populær og bedste sted for surfing. Her er pool, faciliteter, caféer og – borgruinen, Forte de São João Baptista.
Værd at vide
© Nina Jalser
Fakta om Santa Maria
Indbyggere: 5500
Længde: 18 km
Bredde: 10 km
Areal: 97 km2
Højeste punkt: Pico Alto, 587 m o.h.
Hovedby: Vila do Porto, 3000 indb.
Klima: 14o-28o, mildt, tørt og mest solrigt
Af Nina Jalser
Santa Maria er den ældste (8 mio. år), sydligste og mest solrige af øerne og kaldes også »Ilha do Sol«. Selv om den er af vulkansk oprindelse, består dens undergrund hovedsagelig af kalksten, fyldt med fossiler, og rødt ler. Her er huler, grotter og tunneler, hvor speleologer kan muntre sig, geologer kan finde fossiler ved Figueiral, og alle kan nyde Praia Formosa, Açorernes længste og hvideste sandstrand og bedste sted for surfing - dykning og sejlture er også muligt. Gå ture og nyd cikadernes sang og São Lourenços vingårde eller oplev øens »røde ørken«, et helt unikt fænomen på Açorerne – og så kender Santa Maria ikke til jordskælv!
Øen er den tredjemindste og på størrelse med Amager. Den smukke, klipperige kyst danner mange slugter og grønne bugter med to lange og næsten hvide sandstrande. Øens vestlige del ligger flad og tør, med en kæmpe flylandingsbane, som en kontrast til den østlige del, der bugter sig i frodige, grønne bakkedale. Her er minilandsbyer af enkle, elegante, hvidkalkede huse med algarveskorstene. Midt på øen hæver sig Pico Alto (587 m), omgivet af den oprindelige flora bl.a. açorisk ceder, laurbær og grøn trælyng. Ved Baía de Sao Lourenço, måske Acorernes smukkeste bugt, ligger grønne vingårde med basaltstengærder i terrasser helt ned til det dybblå hav og små, hvide sandstrande. I landskabet ses flere gamle vind- og vandmøller.
Den frodige, grønne ø var den første, der blev opdaget i 1427-32, og den første, der blev beboet. På den tids kort hed øen »Ilha do Ovo« (ægøen efter sin form), men det blev ændret til Ilha de Santa Maria, da Gonçalo Velha Cabral på Mariæ himmelfartsdag, 15. august 1432, gik i land ved Praia de Lobos. Hans karaveller medbragte senere kvæg (parvis som i Noas ark) og i 1439 bosættere, især fra Alentejo og Algarve.
På vej hjem fra Amerika blev Columbus i 1493 slået ud af kurs. Han gav det løfte, at kom han frelst i land, ville han bede ved det første Maria-alter, han mødte. Columbus landede på Santa Maria og blev først antaget for at være en gemen sørøver og arresteret. Efter at sagen var opklaret, kunne han indfri sit løfte og bede i kirken i Anjos.
I 1500-tallet blev øen hjemsøgt af nordafrikanske korsarer, der tog øboere med sig som slaver. På trods af fæstningsanlæg blev øen invaderet af sørøvere i 1576 (franskmænd), 1589 (englændere), i 1616 og igen i 1675 (maurere). De hærgede, brændte byer og terroriserede indbyggerne - og øen fik endnu et tilnavn, »Ilha Martír«, Martyrøen.
Også på Santa Maria dyrkede man farvevajd. Det er i dag afløst af majs, hvede og vin. Kvægavl og fiskeri er vigtigste indtægtskilde. Men med ny kaj til mindre krydstogtskibe, marina og genoplivning af lufthavnen pga. ESA, ser marienserne lyst på fremtiden.
Lufthavn
Under 2. Verdenskrig anlagde amerikanerne i 1944 en stor, strategisk vigtig flybase – det skulle gå stærkt. Men først måtte 3000, bl.a. amerikanske soldater, arbejde dag og nat for at anlægge vej fra havnen til den fremtidige flybase. Vejen gav de navnet Estrada da Birmânia, Burmavejen, og det hedder den stadig.
Basen blev benyttet af de allierede i kampen om Atlanten (og under Golfkrigene i 1991 og 2003 mellemlandede transportfly på vej til Mellemøsten). Efter 2. Verdenskrig blev flere end 50.000 US veteraner og tonsvis af materiel fløjet hjem via Santa Marias lufthavn; men i 1946 blev den »civil«. I 1960’erne var den stedet, hvor store transatlantiske fly tankede op. Efter at trafikken overgik til Terceira og São Miguel, ligger lufthavnen nu stille hen og benyttes kun af få transatlantiske charterfly og små lokale fly. Det har givet megen arbejdsløshed og en udvandring, der har halveret befolkningstallet.
Ved den tidligere så travle lufthavn, med ca. tre km lange landingsbaner, findes endnu barakker, biograf (ma. og fr. kl. 21), tennisbaner og swimmingpool, alt i amerikansk militærstil. I dag er den et vigtigt kontrolcenter for lufttrafik i Nordatlanten.
På Monte das Flores (5 km nord for Vila do Porto) har Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA, en sporingsstation med forbindelse til rumbasen i Kourou, Fransk Guyana (www.esa.int )
Vila do Porto
Açorernes ældste by er charmerende, hvid og langstrakt, med høje, karakteristiske skorstene, som afslører, at de første bosættere kom fra Algarve. En 2 km lang, smukt brolagt hovedgade og to parallelgader går fra havnen gennem den gamle bydel og den nye mod nord. Alt ånder fred og idyl.
Værd at opleve
Den lille havn er udvidet (passagerhallen ændres om vinteren til restaurant Docas Bar). Havnen kan tage skibe, der stikker 7 m dybt, og der er fiskeauktion (Lota) hverdage kl. ca. 7.30 og 13.30. Her ligger også en moderne marina.
Øst for havnen, ved Figueirale i Pedreira do Campo, et tidligere stenbrud, kan man finde skaldyrsfossiler, der er ca. 5 mio. år gamle. De lokale kalder dem ossos gigantes, kæmpeknogler. Stedets geologiske forekomster findes ikke andre steder på Açorerne og er naturfredet område (1 times vandretur, spørg Turismo). Over stenbruddet ligger Parque Eólico de Santa Maria med tre vindmøller, indviet i 2003.
Forte de São Brás (åbent 24/7, gratis). Fortet er fra 1500-tallet og ligger hævet over kølehus og havn. Inden for fæstningsmuren er rejst et monument for 1. Verdenskrig, hvor Portugal deltog på allieret side. Det er i ny-manuelinsk stil med kristuskors, armillarsfære og Camões-citat - fortets kanoner er kørt i stilling. Fra fortet er der vandresti til Praia, spørg Turismo
På hovedgaden, Rua Frei Gonçalo Velho, i den gamle historiemættede bydel ligger Igreja de Senhor dos Passos/Misericórdia (1536), der kun er åben ved langfredagsprocessionen. Den dag vandrer næsten hele øens befolkning herfra og rundt i de omliggende gader, som var de på Via Sacra. Man gør holdt foran de 14 oratorier, de høje skabe (der også kun er åbne langfredag) med Jesusfigurer, der viser et tableau for hver af korsets 14 stationer, og slutter ved Igreja Matriz de Nossa Senhora da Assunção (Mariæ himmelfartkirke) ligeledes på hovedgaden. Den er opført i 1630 over en tidligere kirke, der blev beskadiget af brand i 1616, og er restaureret flere gange. Indvendig ses gotiske portaler med manuelinske elementer.
På hovedgaden ligger også øens første kaptajn-generals hus, der har en restaureret, hvid facade med basalt-»vinduer« og -dør (1400-tallet).
Igreja de Nossa Senhora da Vitória på Praça Municipal tilhørte det tidligere (og Açorernes første) franciskanerkloster (1607, rekonstrueret i 1725), der nu er rådhus. Klostret blev i 1616 erobret af pirater, som brugte klostergården til fængsel. Capela das Almas, sjælekapellet (th. for kirkens højalter) er foret med polykrome azulejos (1600-tallet), der viser to scener fra Santo Antónios liv. Convento de Santo António er i dag byens bibliotek.
På Rådhuspladsen foran kirken står et monument for de opdagelsesrejsende, Padrão das Descobertas, 15. aug. 1932.
I Rua do Cotovelo er der marked (ma.-fr. 8-18, lø. 8-13) og kunsthåndværkværksted.. Mod nord, over byen, ligger Parque Florestal Recreio de Valverde med legeplads, minizoo, picnicområde og udsigt over Ribeira de São Francisco og til vindmølleparken.
Værd at vide
Disco-Pub Chaminé, São José (3 km nord for Vila), tlf.296 883 935, kun vinter fr.-lø. 24-06
Hulebesøg og Figueiral: spørg Adalberto Pombo (guide), tlf.296 886 213 eller Turismo.
Vandsport: Clube Naval, Cais de Vila do Porto, tlf.296 883 230, fax 296 883 100, www.cnsmaria.blogspot.com ,også windsurf, optimistjolle, sportsfiskeri (blå og hvid marlin, storøjet tun), sejltur rundt om øen.
Garajau, São Pedro, tlf.296 884 044, fax 296 884 084, mulighed for at windsurfe, dykke, sejle og fiske.
Yachts/langturssejlere
Kajplads, alle faciliteter, VHFkanal 16/10, tlf.296 882 282, www.marinasazores.com
Festivaler
Øens festdag er 15. august, Festa de Nossa Senhora da Assunsão (Mariæ himmelfartsdag) med Rallye de Santa Maria (billøb). I juni-aug. har næsten hver landsby en helgenfest med store processioner, også helligåndsfesten (se: Let læsning til fly) fejres. 1. weekend i juli er der Folkemusikfestival i Maia og 2. weekend i juli Bluesfestival i Anjos. Midt i aug. Rockfestival i São Lourenço og 3. uge i aug. afholdes Maré de Agosto (kultur- og musikfestival, www.maredeagosto.com , og øens indbyggertal tredobles!) i Praia Formosa og Festa do Emigrante (emigrantfest) i Maia. I september er der Festa das Vindimas (vinhøstfest) i São Lourenço og Festa de Pescadores (fiskernes fest) i Vila do Porto.
Santa Maria-øen rundt
Anjos
Ved Anjos (engle), 8 km nord for Vila do Porto, gik Columbus 19. feb. 1493 i land for at holde takkemesse efter at være slået ud af kurs på vej hjem fra »Den nye Verden«.
Kirken, Ermida de Nossa Senhora dos Anjos, er genopbygget i 1674 og restaureret i 1893. Den indeholder et triptykon (trefløjet altertavle), et rejsealter, som Gonçalo Velho Cabral havde med på sin karavel. Herpå ses Nossa Senhora dos Anjos flankeret af apostlene São Filipe og São Tiago (th.) og São Cosmo og São Damião (martyrtvillingerne, der praktiserede gratis som læger, tv.). Azulejos-panelet (1679) under altertavlen forestiller São Brás og er yderligere smykket med eksotiske fugle- og dyremotiver. Bag kirken har en stenbue fungeret som klokketårn. Nøgle til kirken lånes hos naboen i huset tv. for kirken.
Landsbyen, der er mariensernes sommerhusområde, har Columbus-statue (1992), kulturcenter, en lille havn og
Bade: Anjos, store naturskabte - og elegant moderniserede - svømmebassiner mellem klipperne. Gode omklædningsforhold med brusebad (sommer 10-22, gratis) og café (10-24, tlf. 296 886 216)
Baía dos Anjos er naturreservat.
São Pedro
Landsbyen São Pedros elegante og harmoniske kirke Igreja de São Pedro er fra 1709. Over indgangen ses de pavelige atributter: mitra (hovedbeklædning) og scepter (Peter var den første pave) og øverst Peters nøgler. I kirken er et smukt udskåret alter samt korsets 14 stationer (symbolsk Via Sacra/Via Dolorosa/Korsets Vej, som Jesus gik fra domfældelse til Golgata) i nyere azulejos.
Ved siden af kirken ligger en åben bygning med krone og due på taget. Herfra uddeles brød ved helligåndsfesten. Et rødt-hvidt flag på et af landsbyens huse betyder, at her opbevares Helligåndens værdighedstegn: krone og scepter (se: Let læsning til fly).
Café O Candeia, Rosa Alta, tlf.296 882 063/884 804, åbent ma.-lø.12-15 og 17-23
- Caravela, ved landevejen, tlf.296 884 221, åbent dgl. 7-24
3 km nord for São Pedro ligger valfartsstedet Ermida de Nossa Senhora de Fátima. 150 trin (samme antal som rosenkransens perler) fører op til det lille kapel. Det blev opført i 1925-28 til minde om begivenheden i Fátima på fastlandet, hvor Jomfru Maria i 1917 viste sig for tre små hyrder.
På nordkystens udsigtspunkt, Miradouro de Lagoinhas, kan man i klart vejr se São Miguel mod nord.
Santa Bárbara
I øens mest maleriske landsby (500 indb.) ses det tydeligt, at bosætterne kom fra Alentejo og Algarve: blændende hvide huse med høje karakteristiske skorstene, og omkring vinduer og døre er malet med blå farve for at holde onde ånder – og insekter – ude.
Café Pôr do Sol, tlf.296 884 237, åbent ma.-lø. 7.30-22, sø. 10-22, taverna med udendørsservering
São Lourenço
Basaltomkransede vinmarker (med vinho de cheiro), anlagt i terrasser, har omdannet klippesiden til én stor, stejl vinmark, som når helt ned til São Lourenços lagune med fiskerleje, sandstrand og pool. Små hvide huse ligger spredt, det er et dyrt, men foretrukkent sommerhusområde for emigranter i USA. I bugten ligger øen Romeiro med naturlig »havn« og drypstenshule.
Bedste udsigt over Lourenço-bugten er fra Miradouro do Espigão med fyrtårn, hvor man tilmed kan se lige ned på Romeiro. Herfra ses – i klart vejr og med kikkert – de otte små klippeskær Formigas (myrer), som er naturreservat og yngleplads for søfugle. Formigas ligger 37 km mod nordøst, er max 11 m høje - og med fyrtårn. De blev opdaget året før Santa Maria.
Værd at vide
Vandsport
Círculo de Amigos de S. Lourenço, tlf.296 884 706/965 069 510, www.caslourenco.com , fx vandski, -cykler, kajak, dykker- og sejlture til Formigas
Santo Espírito
Den smukke, lille landsby (750 indb.) har små, hvidkalkede huse, runde alentejo-skorstene, tørrestativer til majskolber og et par seværdigheder:
I Cooperativa de Artesanato de Santa Maria ( ma.-fr. 9-17, lø 9-13 gratis, tlf.296 884 888) fremstilles og sælges senge- og gulvtæpper - småkager og brød.
Igreja de Nossa Senhora da Purificação fra 1500-tallet er en af øens smukkeste kirker med hvid facade dekoreret med kunstnerisk udhugget basaltsten. Den ville gøre sig som teaterkulisse. Indvendig er den som andre landsbykirker.
Museu de Santa Maria ( bag kirken, åbent ti.-fr. 9-12.30 og 14-17.30, 1 €, P-plads, tlf.296 884 844, www.drac.raa.pt/santamaria.html) Bag kirken ligger øens etnografiske museum, med mange eksempler på tidligere tiders bolig, arbejdsredskaber og pottemagerkunst udført i øens gode ler. Leret eksporteres stadig til São Miguel formet som kugler vha. en hul sten.
Værd at vide
Maia
Svimlende hårnålesving fører fra Calheta forbi en gammel vaskeplads til Ponta do Castelo, øens sydøstligste spids – med fyrtårn, vigia og gl. hvalfabrik, og videre gennem vinområder til det lille fiskerleje Maia. Et fantastisk syn er Maias vingårde, plantet i hundredvis af små kvadratiske jordlodder, omgivet af lavagærder, currais, som fortsætter op ad den stejle skråning. Smalle, snorlige trappestier går nogle steder langs vingårdene op ad skråningen – så ejerne undgår forhindringsløb, når de skal se til vinen. Prøv den lokale vinho do cheiro eller »portvin«, vinho abofado.
Restaurant O Grota, tlf.296 884 184, åbent kun sommer dgl. 12-15 og 18-22, populær, udendørs
Café Flor da Maia, tlf.296 884 232, åbent dgl. 9-22/24, tasca
Bade: Maia naturskabt pool og vandfald, åbent 24/7, gratis, faciliteter og bar
Pico Alto
Midt på øen fører en bivej (2 km) gennem kryptomeriaskov og til sidst trapper op til øens højeste punkt, Pico Alto (587 m), hvorfra man har en enestående udsigt over hele øen, både den ret tørre vestlige del og den frodige østlige. I 1989 ramte et mellemlandende fly fra USA vulkansiden, og 145 mennesker omkom. En mindetavle (Nedtagelsen fra korset) er opsat nær trappen op til udsigtspunktet og længere fremme, ad vejen th., endnu et monument på broen, hvor flyet styrtede ned.(Se: Fod på vandreture)
Ved landsbyen Almagreira (500 indb.) kan man i en forhave se de overdækkede huler, mata-mouras (maurerdræber), hvor indbyggerne gemte korn og andre værdier for de hærgende og plyndrende pirater.
Praia
Øens største badestrand, Praia Formosa (smuk strand), ligger ved fiskerbyen Praia i en bred og naturfredet bugt. På vej ned er der fra Miradouro da Macela udsigt over Praia og bølgende bakkelandskab. Den lange, paradisiske og »hvideste« sandstrand er meget populær og bedste sted for surfing. Her er pool, faciliteter, caféer og – borgruinen, Forte de São João Baptista.
Værd at vide
© Nina Jalser
