Vandreture på Azorerne

Fod på vandreture
Af Nina Jalser
Man kan bestige Portugals højeste punkt, den smukke og harmoniske vulkankegle Pico, 2351 m o.h., men mindre kan også gøre det. Vandreture på Açorerne – med udsigt til det endeløse Atlanterhav – er enestående og naturskønne oplevelser: gennem vingårde og hortensiakantede græsgange, langs forrevne klippekyster, grønne skråninger, søbredder og dybe dale, op på høje bakker og vulkaner med fantastisk udsigt, gennem vild og uberørt natur – og omkring kraterrande med kik ned i dybet, nogle steder til en kratersø. Terrænet i den mageløse natur varierer fra lave sumpområder og mudrede veje til høje, tørre sletter med stenede, støvede stier. Tag altid badetøj med, for ofte kommer man forbi en naturskabt pool, en strand eller en varm kilde, der er en perfekt invitation til et hvil og en dukkert.
Man kan følge de basaltbrolagte stier, der før bilen og asfaltens tid forbandt de små landsbyer, eller gå ad de gamle æselstier, der blev brugt til varetransport. For ca.15 år siden begyndte man at afmærke, kortlægge og til dels vedligeholde vandrestier – det man i dag kalder en »Trilho turístico«, en turiststi, som de lokale også ynder at benytte. Mange er tydeligt afmærkede og af flere sværhedsgrader med masser af muligheder for alle kondital og aldre. Turismo og den regionale regering har opsat informationstavler ved vandreruter. Her er oversigtskort og oplysninger om rutens længde i km og timer samt sværhedsgrad. Hver rute har et »navn« fx PR1 TER, Pequena Rota, lille rute, dvs. kan klares på mindre end en dag, modsat GR, Grande Rota, der kræver en overnatning. På PRC, Pequena Rota Circular, kommer man tilbage til udgangspunktet. 1-tallet angiver rutens nr. og TER, her Terceira, oplyser øens navn. Andre eksempler SMI, São Miguel, SJO, São Jorge etc. Selve vandreruten er afmærket med »sandwiches«, malet i gult og rødt på stendiger eller træstykker, sat på pæle. Disse »sandwiches« og de internationale piktogrammer viser den rette vej.
Turismo har en folder om hver af de mange vandreruter på hver ø – og med gode kort. Ruter nymærkes og ændres af og til så tjek på www.trailsazores.com , der også oplyser om ruter, der pt. er lukkede – og også her kan man udprinte et godt vandrekort.
Der er gode vandrestier på alle øerne, nok bedst på São Jorge, Flores og São Miguel. På flere kraterruter ses trigonometriske stationer (postamenter), hvid/grå cementblokke, der er brugt som fikspunkter for opmåling af fx et vulkankraters sider og vinkler og fremstilling af kort. På cementblokken står IGC (Instituto Geografico e Cadestral) og årstal for opsætning.
Man kan vandre hele året, men om sommeren er vejret mest stabilt. I dette kapitel er der for hver ø beskrevet vandreruter af forskellig længde og sværhedsgrad, men alle ruter er en stor naturoplevelse. En del grusveje asfalteres – der er flere bilister end vandrefugle, og de kræver deres ret! Tidsangivelserne på ruterne er kun vejledende og afhængig af, hvor længe man dvæler ved udsigten og holder pauser.
Er man ikke til lange vandreture, men til lejet bil, kan man parkere bilen hvor som helst og tage en kort spadseretur.
Inden vandreturen
Glem ikke, at vejret på Açorerne er meget omskifteligt, og det kan være koldt og blæsende i højderne – det gælder alle fire årstider. (Tjek evt. vejrudsigten tlf.: østgruppen 601 123 136, midtergruppen 601 123 135, vestgruppen 601 123 134, eller spørg på hotellet). Derfor bør påklædningen – og rygsækkens indhold – bestå af lidt af hvert: solide, skridsikre vandresko eller -støvler, hæfteplaster, evt. ankel- eller elastikbind, varm trøje fx fleece, vindjakke, en let regnfrakke, badetøj, solbriller, solhat, solcreme, kikkert, en stærk lygte (til huler og grotter), kamera, kompas, fløjte og mobil (hvis det går helt galt ring 112, men der er ikke altid netdækning i øde egne!). I madposen kan man tage energigivende fast føde, fx sandwich, tørret eller frisk frugt, chokolade, saltkiks – og husk vandflasken! På Açorerne bruger mange vandrestav, også for at kunne afprøve dybden i sumpet terræn – og på Pico også stråhat, chapeu de palha!
Start tidligt om morgenen og læg altid besked i receptionen på hotellet om, hvilken vandretur, man tager på. Få opdateret information om ruten. Tag aldrig af sted alene, gå tre eller fire sammen, allerbedst er det at have en stedkendt guide med. Undersøg bus-/taxamuligheder for at komme tilbage til hotellet – og husk: det bliver hurtigt mørkt. Busser kører ofte ind til byerne om morgenen, så tag evt taxa (billigere end i Skandinavien) til vandreturens udgangspunkt og aftal tidspunkt for afhentning ved rutens endemål.
Sikkerhed
Efter regnvejr kan der forekomme jord- og stenskred, og vejen kan være dækket af glat mudder. Her er de forhadte fakkelplanter (se: Fakta om Açorerne, Flora), der ofte kanter vandrestier, gode at gribe fat i – de er utrolig stærke. Men pas på! Det kan være livsfarligt at fortsætte, så vend om. I højderne bør man være på vagt, hvis de hastigt svævende skyer sænker sig, man kan let at fare vild, når sigtbarheden er dårlig.
De markerede vandreruter er ret sikre, og rutemærker tjekkes jævnligt; men vær alligevel forsigtig – tag ingen chancer! Pas også på hunde, Cães de Fila, der vogter køer – de kan være bidske!
Færdselsregler
Hold dig på stierne og overhold reglerne for fredede områder. Husk altid – af hensyn til dyrene – at efterlade led og låger åbne eller lukkede, som de var. Tag ingen planter, kun fotos – og efterlad intet affald, kun fodspor!
Vandrebøger og kort se: Værd at vide – det praktiske, eller www.trailsazores.com
Vandreture med lokal guide
São Miguel: Melo Tours, Rua Santa Luzia 7, Ponta Delgada, tlf. 296 205 380, fax 296 205 387, www.melotravel.com , arrangerer individuelle vandreture af forskellig »kondigrad« fra to timer til otte dage. Bravo Tours har vandregrupper hver uge.
Santa Maria: José Melo, tlf. 967 291 078
Terceira: Montanheiros, tlf. 295 212 992, www.montanheiros.com
São Jorge: Aquarius, Rua Inf. D. Henrique 21, Velas, tlf. 295 432 006, fax 295 432 008, www.viagensaquarius.com , arrangerer alle former for vandreture og giver grundig information om øens flora og fauna.
Faial: Base Peter Zee, tlf. 292391 814, www.petercafesport.com
Flores: Carlos Toste Mendes, tlf. 918 390 189, www.hotelocidental.com - også på Corvo
Corvo: Fernando Câmara, tlf. 292 596 220
Graciosa og Pico spørg Turismo
Vandreture på São Miguel
Den klassiske
Rundt om Caldeira das Sete Cidades - fra Mata do Canário til Vista do Rei
En af de smukkeste vandreture på São Miguel er turen langs kraterranden, der når en højde af 856 m, og med evigt skiftende og fantastiske udsigter. Ind mod krateret er stejle, skovklædte skrænter, mens ydersiden er bølgende marker. Man møder landmænd på vej op til køerne og måske en flok køer på vejen.
Afmærket rute og infotavle. Turen er egentlig to ruter i forlængelse af hinanden: PR4 SMI, 10 km, 31/2 t. langs den nordlige del og PR3 SMI, 6 km, 1½ t. langs den sydlige, let og på jævn grusvej, lidt stejl op- og nedstigning, bedst i stille og klart vejr. Hold tv. på hele turen, tag ikke en af de små sideveje th.
Tag taxa til lige syd for Lagoa do Canario. Der er mulighed for, på halvvejen, at vandre ned til Mosteiros eller Sete Cidades og tage bus tilbage til Ponta Delgada (det kunne blive overskyet!). Fortsætter man til Vista do Rei, må man tomle, ringe efter taxa (tag mobil med) eller gå ad en lidt stejl sti tv. for Vista do Rei ned til Sete Cidades (ca.40 min.)
Turen begynder ved infotavlen th. på vejen og går langs en akvædukt fra 1800-tallet. Følg grusvejen lige ud (bemærk x, hvor vejen drejer th.) gennem kryptomeriaskov, Mata do Canário, og bregnebevokset skråning til lysåbning og hortensiahække. Vejen stiger nu brat op til NAVs flykontrolcenter med antenner og hus. Th. flot udsigt over nordkysten og tv., ved den trigonometriske station fra 1992, ligger det højeste punkt, Pico da Cruz (856 m), med storslået udsigt over hele krateret og dets fire søer. Her kan være meget blæsende, næsten stormstyrke! Vejen slynger sig videre nedad med vidunderlige udsigter, tv. til den blå sø, der længere fremme forsvinder bag mosgroede sider, men til gengæld åbner der sig en udsigt th. til Bretagnekysten, så udsigt til begge sider – det er betagende! Man går øverst oppe på vulkankammen, Cumieira das Sete Cidades, og passerer en vandtank til kvæg. Vejen bliver benyttet af bønder, der kører deres mobile malkestationer op til de fredeligt græssende køer, som ses overalt både på flade og stejle marker.
Grusvejen bølger op og ned mellem hække af fakkelplanter. Ved Miradouro das Cumieiras og picnic plads er der udsigt til begge sider. Vejen går nu opad, og hvor den deler sig fører vejen th. ned til Mosteiros. Man befinder sig her lige oven over tunnelen (se: Sete Cidades). Kraterruten fortsætter lige ud, forbi et hus (Casa Seara) i en dal. Længere fremme kan man enten dreje tv. omkring dalen (bemærk rutemærke på vandtank) og følge den stejle vej ned til Sete Cidades og søerne, eller fortsætte lige ud ad PR3 SMI 6 km til Vista do Rei. Efter et par hundrede meter på asfaltvej kommer man til Miradouro da Lomba do Vasco med betagende udsigt ned over Mosteiros. PR3 SMI, en fantastisk panoramasti med udsigt til både Sete Cidades tv. og kystens små byer og Atlanten th. – og ofte samtidig, fortsætter til Vista do Rei. Eneste minus er, at her kan være biltrafik.
Den lille lette
Rundt om Lagoa das Furnas
En rask vandretur rundt om den smukke sø, Lagoa das Furnas, går forbi gamle quintas, gennem skovagtigt område - og giver appetit til den berømte ret, Cozida das Furnas.
Man følger blot søbredden (en del af rute PRC6 SMI), 5 km, 1 ½ t., let, i jævnt terræn og kan gås hele året og i alt slags vejr. Bus til Furnas, stå af ved søen.
Fra busstoppestedet går man tilbage ad stien langs den brolagte vej til søens sydbred, og th. ad grusvej forbi Capelinha de Nossa Senhora das Vitórias, Vale dos Fetos, en bregnepark, og store quintas - nogle trænger til en kærlig hånd, andre er ved at blive restaureret. Langs vejen er norfolkgran, akacia, kamelia, magnolia, falsk kaffetræ. Ruten fortsætter ad stien gennem en lille kryptomeriaskov til picnicområde og Caldeiras. Her er kiosker. Vil man videre til byen Furnas (40 min.), så fortsæt langs søen til busstoppestedet, drej tv., følg vejen et kort stykke indtil en grusvej th. fører ned til byen, restauranter og busstation.
Den eksotiske
Faial da Terra – Sanguinho - Salto do Prego
De lokale kalder den junglevandringen, og ruten går da også gennem tæt vegetation (men uden lianer!) til et imponerende vandfald. På vejen passeres spøgelseslandsbyen, Sanguinho.
Afmærket rute: PRC9 SMI, 5 km, 2t., let men op- og nedstigninger på storstenede stier, og man balancerer over et par floder. Bør ikke gås efter dage med kraftig regn, floderne er for store. Bus til Povoação og skifte til Faial da Terra. Husk badetøj!
Nyd den smukke køretur – og udsigt til den flotte, grønklædte klippe over Fajã do Calhau – ned til Faial da Terra. Busstop ved floden i byen. Gå op langs flodens højre bred, forbi helligåndskapel, til rutemærke og -skilt: Sanguinho 1 km, Salto do Prego 2,3 km. Rutens brostensvej stiger stejlt, flot udsigt over by og dal, op til den forladte landsby, Sanguinho. Her boede indtil sidst i 1970’erne 200 mennesker i de ca. 20 stenhuse, der nu ligger næsten i ruiner. Men man planlægger at restaurere. Enkelte er i gang, og den gamle vaskefontæne står parat. Sanguinho (tørstetræ/vrietorn) var engang den dominerende plante her, i dag er det falsk kaffetræ, kryptomeria, akacie – og i frugtplantager appelsin, banan og yams.
Efter landsbyen viser skilt til: Salto do Prego 1,3 km. Nu gennem skovområde. Fra den smalle jordsti, langs en dyb skrænt, kan man høre brusende vand. Stien fortsætter over en lysning med bregner og ned ad stenet sti til Salto do Prego. Det sidste stykke går meget stejlt ned til det 20 m høje vandfald, der brusende fosser ned og danner en sø. Kilder springer ud af klippevæggen, og fra bregner og mosser driver vandet roligt ned i søen. Det er mageløst! Tag et forfriskende dyp her i naturens skønne badeværelse med den blå himmel som tag over de grønne vægge.
Følg samme vej tilbage, indtil et ruteskilt viser vej tv. til Faial da Terra 1,2 km. Stien går nedad, en smuk strækning med madeira mahogny, akacie og fakkelplante, forbi endnu et vandfald, og følger flodens bred, over et par »bifloder«, nogle med vadesten. Ruten sluttet ved en minilevada ned til gamle vandmøller, og dèr hvor vandringen begyndte.
Vandreture på Santa Maria
Kontrastruten
Pico Alto – Baía da Cré – Anjos/São Pedro
Fantastisk udsigt over hele øen fra toppen af Pico Alto, gennem tæt skov, over »den røde ørken« til nordkystens stejle klipper. Den sidste del går langs græsgange til São Pedro - og café.
Afmærket rute og infotavle: PR2 SMA, 13 km, 4 t., sværhedsgrad 2, ret jævnt terræn, kan være sumpet i skovområder. Bus/taxa til kort før vejkrydset Vila, Santa Bárbara/Calheta, bedst sommer og efterår.
Ruten begynder ved bivej tv. (når man kommer fra Vila) og infotavle. De første 2 km gennem skov af kryptomeria, eukalyptus, falsk kaffetræ og fakkelplante til Pico Alto kan evt. køres i bil. Over for trappen op til toppen af Pico Alto viser et rutemærke vandrestien videre (ca. 2 km) gennem et tæt skovområde. Stien er ofte ret tilgroet. Ved en lysning med to ensomme huse (tilhører Serviços Florestais) og munter fuglesang er det godt at holde pause. Sving tv. og følg hjulsporvejen gennem kryptomeriaskov til landevej (og få huse) ved Chã do João Tomé, drej tv. og kort efter th. ad grusvej og igen th. ad sti langs stengærder (lidt udsigt over marker) og – ud til Barreiro da Faneca (udtørret lergrav), »den røde ørken« - et fantastisk syn – omgivet af »tuer« af endemisk busk og krat. Følg hjulspor lige ud, tværs over »ørkenen«, til stien langs stengærder til et stenhus. (Før huset viser rutemærke th. Det er en afstikker på 30-40 min. Den er ikke afmærket yderligere, men giver næsten sig selv: fra huset går en grussti - gennem bregnekrat, stikkende tornblad (tojos, Ulex europaeus) og agaver - langs Ribeira do Lemos’ dybe, udtørrede kløft – et flot panorama! Stien bliver mere og mere stenet og ender ved Baía da Cré (og en tyskers sommerhus!) Udsigten herfra – mere end 200 m o.h. – til klippekysten er formidabel. Samme vej tilbage til stenhuset, hvor afstikkeren begyndte). Drej her th., forbi Ermida de Nossa Senhora do Pilar. Ved »vejkryds« drejes skarpt tv., op forbi en gård og rutemærke længere fremme. Følg vejen th., der snor sig langs marker i et åbent område og ender ved landevej (der th. fører til Anjos) og få huse. Drej th. forbi to store vandtanke og kort efter tv. ad markveje mellem stengærder til landsbyen São Pedro og café.
Santa Maria har andre fristende ruter:
PR1 SMA, 5,5 km, 2t.30min, sværhedsgrad 2, en rundtur op og ned ad São Lourenços vingårde, der er naturreservat (1987). Start og infotavle ved campingplads.
PRC3 SMA, 9,5 km, 3t., sværhedsgrad 2, er en rundtur i Santa Bárbaras kulturlandskab med betagende udsigter, men ret lange asfaltstrækninger. Start og infotavle ved kirken i Santa Bárbara
Pr4 SMA, 7 km, 3t., sværhedsgrad 2, fra Santa Espíirito – Maia – Ponta do Castelo, forbi møller, kilder, vandfald, gennem vinmarker stejlt ned til kysten og forladt hvalfabrik. Start og infotavle ved kirken i Espírito Santo
Vandreture på Terceira
Den meget lange og lidt hårde - i naturreservat – bedst med lokalguide
Pico da Bagacina – Pico Alto – Algar do Carvão
En spændende – og hård - vandring gennem Terceiras indre idyl, fyldt med endemiske planter, ad stenede og sumpede stier, op ad bakker med fantastisk udsigt og ned i frodige dybe dale med larmende stilhed til øens store seværdighed, Algar do Carvão.
Afmærket rute: 10,5 km, 5-6 t. Gå i støvler, der kan tåle at blive våde. Bedst om sommeren, gå ikke turen i tåge. Tag taxa til vejkrydset, Cruzamento do Pico da Bagacina, hvor turen begynder. Start kl. 10, hold picnic på ruten og afslut med at se Algar do Carvão. Toml eller ring efter taxa
I Cruzamento do Pico da Bagacina ses th en indhegning, hvor man udvælger og mærker tyre til sommerens tyrefægtning og -løb i gaderne. Tv. øens mest populære picnicområde med grill og minityrefægterarena (tentadeiro, hvor tyrene bliver testet), opbygget i basaltsten. Her festes der hele sommeren, når emigrantfamilier er hjemme på ferie. Vandrestien begynder mellem disse to.
Den første tredjedel, ca. 3 km, er på en rød grusvej, kantet på højre side med høje kryptomeria, forbi marker inddelt af lavahegn, græssende køer og tyre. Man passerer et gammelt stenbrud og en faldefærdig, hvid bygning, der tidligere blev brugt som kornkammer. Derefter drejer vejen th. Vejen bliver smallere, mosset tættere. På lavahegn trives mosarter, der kan absorbere vand 10 x sin vægt – dyngvåde hænger de i fede lag - tag en håndfuld og vrid det! Vejen deler sig, tag venstre sti, og herfra går det nedad i krateret til man står foran Rocha do Chambre, en fantastisk basaltklippe (der minder lidt om Flores’ Rocha dos Bordões), et biologisk hotspot for endemiske planter – her kan hverken dyr eller mennesker nå dem!
Her vokser açorisk ceder tæt, længere fremme er en lavastrøm standset og nu overgroet med açorisk trælyng, urze, og ceder. Her er en frodighed uden lige. På klipper ses lavplanter (bl.a. cladonia), og langs vejen bregner og den aggressivt vildtvoksende fakkelplante, der breder sig ukontrolleret som ukrudt. Hvor vejen deler sig, går man lige ud og opad, til den åbner sig til et stort krater, fyldt med sekundære vulkaner. Her er helt stille, kun lidt fuglesang! Vejen drejer th. og her ses laurbær, ceder og de lysgrønne blåbærbuske, Uvas-da-Serra, som også er kendt på Madeira. Bregner og mosser trives fint i denne Floresta da Zona de Nuvens, tåge- og skyzone.
Tv. på bjergsiden ses et bart stykke midt i klippeskoven – det blev ryddet af »eukalyptusvandaler«, men de blev stoppet, inden de fik plantet eukalyptus. Vejen fortsætter i zig-zag op ad en stenet vej, drej tv.(bemærk x ved lige ud!) Her er flot udsigt, perfekt til picnic (sid på regnfrakken!) Følg vejen (af pimpsten!) opad, hvor der er stengærder med fugtdryppende mosarter. Stien drejer th. og fortsætter langs en eroderet kløft, her ses vulkansk glas! (obsidian, der er størknet hurtigt) og endemisk kristtorn (mindre blade) og igen udsigt til et bølgende landskab af sekundære vulkaner. Nu skal man se godt efter ruteafmærkning, mens man klatrer op ad en græsklædt skråning - afmærkningen er øverst oppe - og hvor skoven slutter, går ruten gennem et sumpet område (NB! Træd ikke på lysegrønt mos, man synker i til anklerne – træd på de mørke, Caluna vulgaris,) og videre gennem tæt vegetation, og pludselig åbenbarer der sig en udsigt ned over Lajes og lufthavn. Derefter går det nedad, gennem et vådt, mosset område, tætbevokset med ceder, blåbær, trælyng og açoreroliven til en åben plads. Følg stien th. ved afmærkning. Pas på, der kan være meget glat – hold godt fast i de mosfyldte grene. Helt nede ses en asfaltvej, en kilde th. og ruiner af et basalthus tv. Den store, åbne plads bruges ofte til teltfest. Evt. hertil kan man i forvejen have bestilt sin taxa: »ved foden af Pico Alto og vandtank på asfaltvej!«
PR1 TER fortsætter langs asfaltvej ca. 50 m og derefter th. ved afmærkning, gennem kryptomeriaskov, op- og ned (og derved skyde genvej, da asfaltvejen går i en stor buet omvej) og kommer ud ved en rød grusvej. Fortsæt ad den (men pas på løse tyre på marken!) Vejen bliver til asfaltvej og igen til rød grusvej, og ender i et T, drej tv., her er Algar do Carvão.
Den korte og lette
Monte Brasil
Panoramavejen slynger sig op ad krateret til Pico das Cruzinhas.
Afmærket rute: PRC4 TER, 7,5 km, 2 ½ t., let.
Ruten begynder i Relvãoparken og går opad – og med en fantastisk udsigt over by og bugt
Vandreture på Graciosa
Den korte
Op på Monte da Ajuda t/r
Ad den gamle sti op til tyrefægterarena og toppen af Monte da Ajuda (280 m) med betagende udsigt over Santa Cruz.
Delvis afmærket rute, 1,5 km, let, ca.1t t/r. De trætte kan tage taxa op og gå ned. Spørg evt. præsten i Santa Cruz om nøgle til Igreja de Nossa Senhora da Ajuda.
Fra Rossio, følg Rua Marquês Pombal og skilt mod NS da Ajuda. Hvor brolægning skifter til asfalt ses, tv., et par trappetrin op til en stejl, brolagt sti mellem hvidkalkede mure, morbærtræer – og i sensommeren et overdådigt flor af belladonnaliljer. Følg denne sti til T-vej, drej th og snart er man i kraterbunden med tyrefægterarena. En sti th. fører op til det yderste kapel, São João Baptista, stien tv.(en vereda langs en hvid mur) op til Nossa Senhora da Ajuda. Man kan følge asfaltvejen ned til Santa Cruz eller gå samme vej tilbage og evt. (i stedet for at dreje th. ad den sidste strækning) gå lige ud til Barra – og tage en runde på asfaltvejen, der også benyttes som kondisti!
Den klassiske
Rundt om – og i – Caldeira
En delvis asfalteret vej, uden trafik, men med evigt skiftende udsigter over forskellige dele af øen (1). Derefter kan man gå ind i selve krateret og ned i jordens indre! i Furna do Enxofre (2) og slutte med picnic i Parque de Merendas (3)
Afmærket rute: PRC2 GRA, 10 km, 3-4t. (kan deles i tre), let og i jævnt terræn, kan gås hele året. Bus/taxa til Canada Longa og bus/taxa tilbage til Santa Cruz. Medbring lygte og evt. madpakke til picnic.
1.del, ca. 2t.: Ruten begynder i Canada Longa ved skilt »Caldeira«. Ved skillevej (vejen lige ud fører til Furna do Enxofre 1 km, det er 2.del af denne vandring) gå th.mod Furna da Maria Encantada og rundt om krateret. Man går langs indhegnede græsgange, gamle stenhuse og få træer, forbi en tilgroet lavatunnel, Furna do Abel, og videre opad. Drej tv. ved ruteskilt »Volta à Caldeira, PRC2 GRA, 5,2 km«. Snart viser et skilt ved en trappesti th. op til lavatunnelen, Furna da Maria Encantada, (en let afstikker, 10 min.) - gå gennem tunnelen til kraterranden og en storslået udsigt over hele Caldeira. Tilbage på vejen fortsættes th. langs stengærder og marker. Nyd udsigten over landskabet og små flækker med hvide huse helt til Praia, Ilheu de Baixo, fyrtårnet på Ponta da Restinga (og måske Terceira!), Carapacho og São Jorge. Vejen bliver næsten til en platanallé og går nedad, forbi afbrændt skov og igen tilbage forbi Furna da Abel til skiltet til Furna do Enxofre, hvor 1. del begyndte.
2.del, ca.1t.: Følg skiltet, ca. 15 min.s gang, og gennem tunnelen (100 m lang, brug evt. medbragt lygte) ind i krateret, der er dækket af kryptomeria. (Vejen tv. fører til Parque de Merendas/Parque Florestal, rutens 3.del). Følg vejen th. (30 min.) ned til Furna do Enxofre. Efter besøg tilbage samme vej.
3.del, 20-30 min gang t/r: Stadig inde i krateret, drej th. før tunnelen, gennem kryptomeriaskov til picnicområde med legeplads og dyr.
Den lange – landlig idyl
Serra Branca - Praia
Tværs over øen, fra kyst til kyst, ofte ad smalle canadas, langs marker med fredeligt græssende kvæg bag lavagærder og flot natur og muntert fugleliv.
Fint afmærket rute: PR1 GRA, 8 km, 2-3t., let, men af og til ujævnt terræn, kan gås hele året. Bus/taxa til Serra Branca (ved vejen op til Parque Eólico, vindmølleparken) og bus tilbage til Santa Cruz. Husk vandflaske og badetøj. 1. del af ruten kan være meget blæsende!
Fra hovedvejen fører en jordvej langs stengærder op til vindmølleparken. Over for dens hovedindgang ligger Caldeirinha (360 m), et 60 m dybt, grønklædt krater. Vejen tv. går rundt om krateret (en afstikker på 10 min.), og giver flot udsigt til bl.a. Santa Cruz og Monte Ajuda, São Jorge, Pico og Faial. En trigonometrisk station, IGC 1938, er opsat på det højeste punkt.
Tilbage ved vindmølleparken viser et skilt PR1 GRA Cruz Barro-Branco 4,2 km, Praia 8,2 km. Følg ruten lige ud, ned ad bakke, til asfaltvej, drej tv. og ret hurtigt th. ad nyasfalteret vej. Ved næste rutemærke drejes tv. ad en hjulsporsgræsvej, stenet og ujævn og til tider stejl – men meget smuk, langs gamle stengærder. Den bliver senere til cementvej, der ender ved en lille skole i Barro-Branco på hovedvejen (Pedras Brancas-Guadalupe). Drej th., følg hovedvejen et kort stykke til en lille plads med en majestætisk kæmpe norfolkgran og bænke. Gå venstre om træet, ruteskilt viser, at vi er på rette vej: Praia 4 km.
Nu følger den smukkeste strækning ad en canada gennem en bette landsby med ældgamle stenhuse, der kunne minde om Picos adegaer. Men her på øen havde man kvæg i stueetagen og høloft på 1.sal, boligen var i et hus ved siden af. Længere fremme ligger en grønklædt »bjergkæde«, Serra das Fontes. Ved en skillevej står tydeligt X for lige ud, og rutemærke viser tv. op ad græsvejen, Canada do Nevoeiro, med høje stengærder i venstre side og vilde, viltre brombærgrene i højre. Ruten fortsætter under skov af skyggefyld falsk kaffetræ til lysning med græssende køer, mod syd er udsigt til Caldeira. På stien ligger store sten, mange med dybe slidspor efter fortidens vogne. Ved asfaltvej drejes th. og straks igen tv. ad grusvej nedad, langs åbne marker. Bag 2m høje stenmure vokser bananer. Drej th. ved asfaltvej og fortsæt lige ud, gennem landsbyen Lagoa med smukke, hvidkalkede huse. Ruten slutter i Praia ved hovedvejskrydset: tv. til havnen, th. til Santa Cruz og lige ud til caféer, strand og busstation.
Vandreture på São Jorge
Den korte
Velas – Morro Grande
Fra toppen af vulkankrateret Morro Grande (150 m o.h.) er der ikke alene flot udsigt over Velas og til Pico og Faial, men også ned i det grønne krater, der egentlig kun er et halvt krater.
Stien er ikke afmærket, men let at følge og tager t/r ca. 1 time. Kan gås hele året
Vandrestien begynder ved det lille kapel Nossa Senhora do Livramento, vest for Hotel São Jorge. Bag kapellet ligger en væltet lygtepæl som »kvægspærre« for de græssende køer. Følg sti og hjulspor, der snor sig op ad vulkansiden, gennem trælyng og bregner. På toppen passeres en mølleruin, og stien fortsætter langs kraterranden, gennem tæt krat, til de sølle rester af en vigia, hvaludkigspost. Fra toppen er der også et godt kik ned i krateret med græsmarker og gamle, forladte huse. På vej ned kan man endnu bedre nyde udsigten over Velas og omegn.
Den klassiske
Serra do Topo – Fajã da Caldeira de Santo Cristo – Fajã dos Cubres
Dette er nok den smukkeste vandrerute på Açorerne. Den går fra 700 meters højde, ad de gamle vandrestier, gennem storslået landskab, fyldt med endemiske planter og betagende udsigtspunkter ned til flade fajãs med små landsbyer – og caféer.
Afmærket rute og info-tavle: PR1 SJO, 11 km, mindst 3t 30min. (afsæt evt. hele dagen). Sværhedsgrad 2 - enkelte stejle strækninger, men højdeskræk ingen hindring! Kan gås hele året; men pas på i regnvejr. Start ved 10-tiden, tag evt. madpakke og badetøj med. Tag taxa (35 min.) til Piquinho da Urze ved vindmøllepark. Aftal evt. tidspunkt for afhentning i Fajã dos Cubres.
Ruten begynder med en kort stigning, derefter går det nedad. Langs den stenede græsvej er høje mosskrænter, små gule potentilla og vilde, hvide orkidéer, açorisk ceder, kristtorn, bregner og alt hvad der hører til laurissilva. Man passerer flere skæve fjederlåger (der smækker i af sig selv), krydser en mini-levada – og udsigten, ja, den er aldeles betagende. Stien fortsætter på en skrænt, mellem to ribeiras (kløfter med vandløb), med masser af trælyng og kokasser. Videre over græsgange og storstenede stier – og et muntert fugleliv! Et fantastisk landskab! Dybt nede i dalen skimtes (med kikkert!) en lille bro, den skal vi over. Stien er nogle steder ujævn og stenet, men ofte jævn og brolagt med basalt – det er de gamle veredas. Gennem en tunnel af trælyng kommer man til flere private marker (hver ny fjederlåge betyder ny markejer) og pragtfuld udsigt ned til den grønne dal, hvor de to ribeiras mødes – hør vandets brusen! Her lå, indtil jordskælvet i 1980, en landsby med 300 indbyggere, præst og skole. I dag er mange huse genopført til sommerbolig. På vej til broen går stien igennem et skovagtigt område med açoreroliven (pau branco) og falsk kaffetræ (incenso). Hold hvil ved broen og vandmøllen, og nyd - alt efter årstid - de stærkt duftende, vilde violer, kamelia, vilde jordbær, kalaer (som açorerene kalder mælkekop) og sisal, der bruges til reb. På skrænter ses vild mynte – den er ubrugelig, ikke engang køerne kan lide den.
Kryds vandløbet, selvom broen er kollapset kan man komme tørskoet over (pas på om vinteren!). Længere fremme risler en kilde, fortsæt lige ud (ikke ad stien tv.), snart er der udsigt til Terceira (th.) og Graciosa (tv.) – og til Fajã da Caldeira de Santo Cristo med kirke og stenstrand. Det går lidt stejlt ned, og på venstre hånd dukker de første huse op bag mure af lavasten og høje hække af aloe. Der restaureres og bygges nye huse, og der er både »ruiner« og grunde til salg! Ved vandposten, en Poço de Maré (se: Pico), indtil 1980 fik landsbyen kun vand herfra, drejes th. mod kirken (døren er åben, og på altret står figurer af Santo Cristo og Fátima). Ved siden af ligger den skønne lagune og landsbyens værtshus O Borges; alt indbyder til et tiltrængt hvil. Det var ca. halvvejs - ruteskilte viser til Serra do Topo 4,7 km og Fajã dos Cubres 4,3 km.
Fortsæt forbi kirkegård og klippekabler (til at hejse træ og andre varer ned) ad en hjulsporsvej, der stiger op og ned og går langs klippekysten. Æselstien er udvidet, så indbyggerne kan transportere varer på deres små firhjulede motorcykler. Efter at have krydset to vandløb kommer man til Fajã dos Tijolo (teglsten) med huse af brune lavasten og til Fajã de Belo – og omkring næste pynt ses Fajã dos Cubres. Hold hele tiden th., og nyd stilheden og naturens egen musik: fuglesang og bølgebrus. I Fajã dos Cubres med café kan en forudbestilt taxa samle jer op, eller I kan ringe efter én.
Den lange
Pico das Calderinhas – Pico do Pedro - Pico da Esperança – Fajã do Ouvidor
På langs ad hele højderyggen går en svingende lavagrusvej, forbi hortensiaindhegnede marker, et væld af kratere i lige linje og gennem områder med endemiske planter. Mange af områderne er fredede naturreservater. Her er en afvekslende og betagende udsigt til begge sider af øen og til de omliggende midterøer i det krystalklare, azurblå hav. Turen kan køres i bil, men er bedst til fods. Her er næsten ingen biler, men mange køer – også på vejen. Afsæt en hel dag til dette område - måske det smukkeste på Açorerne - og nyd fuglesangen, freden, skønheden - og de vide horisonter.
Afmærket rute og infotavle: PR4 SJO, 16 km, mindst 5 t., let og i jævnt terræn, bedst om sommeren i klart vejr og i september, hvor blåbær- og brombærbuske bugner med bær. Tag taxa til Pico das Caldarinhas, der ligger ved ER3 mellem Urzelina og Santo António, og aftal evt. tidspunkt for afhentning i Fajã do Ouvidor.
Pico das CaldeirinhasPico das Caldeirinhas (704 m) har seks små kratere inden i det store. Det var et vulkanudbrud herfra, der i 1808 ødelagde Urzelina. Øst herfor viser skilt til Pico da Esperaça, og så er det bare derudad. Man kan sagtens tage små afstikkere op til kraterrande og -søer; men gå hver gang tilbage til samme sted på »hovedvejen«. Vejen begynder som en sort (senere rød) lavagrusvej, langs hortensiahegn og få og små kryptomeria – de trives ikke her, hvor der er for koldt og blæsende for dem. Vejen snor sig og stiger forbi Pico do Pedro (901 m), Pico do CarvãoPico do Carvão (954 m) og Pico VerdePico Verde (954 m) og med udsigt til Urzelina og Pico. Højere oppe vokser kun græs, bregner, lav trælyng og ene. Man passerer, tv., en mindeplade for flyulykken i 1999, hvor 35 omkom. Flystyrtet skete på den anden side af højderyggen; men tavlen er placeret her, hvor vejen er, så folk kan se den.
Snart nås Pico da Esperança (1053 m), øens højeste punkt. Området er det mest stormomsuste sted på øen! En sti fører op til bregnebeklædte kratere og vulkansøer med højt kvækkende frøer - det eneste der bryder stilheden. Gå evt. kraterranden rundt, men pas på hulninger i græsset.
Tilbage på »hovedvejen« fortsættes tv. forbi Pico do AreeiroPico do Areeiro (958 m) og ved vejdeling igen tv. (vejen th. fører til Manadas). Lige efter er man ved Pico Pinheiro (825 m) med fyrretræer, kryptomeria og en lille sø – perfekt til picnicpause.
Længere fremme, efter en færist, er et flot plateau med spredt, lav trælyng, ene og kæmpe blåbær.
Efter at have passeret et gammelt stenbrud deler vejen sig, gå tv. og videre til ER1, nordkystvejen. Drej her igen tv. og følg den ca. 20 min til et skilt viser til Miradouro de Fajã do Ouvidor. Fra udsigtspunktet er der flot udsigt ned til Fajã do Ouvidor. Både trapper (den gamle vej, tv., ender ved kirken) og bilvej fører ned til Ouvidor, med naturskabte pools og café. Ring evt. efter en taxa herfra.
Vandreture på Pico
Den hårde – og kun med lokalguide
Op på Pico Pequeno
Vandreturenes tophit! Efter 3-4 timers vulkanbestigning står man på det højeste punkt i Portugal. Og udsigten er – hvis vejrguderne tillader – det imponerende Atlanterhav med de fire nærliggende øer som små flydende oaser – og ned i det store krater – porten til jordens indre! Afmærket rute og infotavle, ca. 9 km, 5-8t. t/r – alt efter ens kondital - svær, stejle skrænter og ujævnt terræn. Bedst om sommeren, og kun i klart vejr er det strabadserne værd! Man skal helst have en officiel guide med (Turismo har liste med navne), man farer let vild, hvis vulkanen indhylles i skyer. I 2002 måtte redningsfolk hjælpe 20 personer ned! Husk lommelygte, kikkert, vandflaske – og regntøj, hvis vejret skulle slå om! Tag evt. taxa til Cabeço das Cabras.
Inden afgang melder man sig hos Ambiente (miljøsekretæren i infocentret ved rutens start, hvor man ser en video om sikkerhed på vulkanen) og oplyser antal og navne på vulkanbestigere, tidspunkt for opstigning og for forventet tilbagekomst. Vil man opleve solopgang, startes kl. 4, eller man kan overnatte på toppen og se både solnedgang og -opgang, nu man er kommet helt herop! NB! Vil en turist gå alene, skal man underskrive en selvrisikokontrakt hos Bombeiros Volontários (de frivillige brandmænd) og melde sig der igen ved tilbagekomst.
Cabeço das Cabras (1200 m o.h)- så er man allerede halvvejs! Herfra er der 3-4 timers gang (4,7 km) ad en afmærket rute i naturreservatet, hvor lyng- og timianbeplantningen bliver mere og mere sparsom, som man stiger op. Bliv på stien, der er skjulte huller i lavaen! Et stykke oppe ad ruten passerer man en hule. Prøv at kaste en sten i – hulen virker bundløs!
Når man har nået kraterranden (600 m i diameter og 30 m dyb), så gå videre mod højre, hvor kanten er lavere, kryds den ret flade kraterbund – og så venter den hårdeste strækning: at klatre op ad endnu en vulkankegle! Ad Pico Pequeno/Piquinho, som er 70 m høj med dampende fumaroler – og svovlduft! Men her venter belønningen: den mest mageløse udsigt fra Portugals højeste punkt (2351 m o.h.).
NB! Selv om man ikke vil op på toppen af Pico, er det alligevel anbefalelsesværdigt at tage turen til Furna de Frei Matias og videre til Cabeço das Cabras og opleve udsigten derfra – og man kan jo altid gå et lille stykke op ad vulkanen for at få et indtryk af bl.a. den krybende bjergvegetation.
Den let berusende
Madalena – Areia Larga - Criação Velha - Porto do Calhau
Som en kæmpelabyrint af sorte mure så langt øjet rækker ligger de berømte currais med adegaer og casas de abrigo, »læskure«, i basalt. Ind imellem er anlagt lavagrusveje til oksekærrer, der skulle transportere druer og vinfade. Disse veje er perfekte til en slentretur på alle tider af året; men selvfølgelig er her mest leben i september, når der høstes. Og så er det her, den kendte verdelho vokser. Er en adega åben, byder vinbonden som regel på en prøvesmagning.
Afmærket rute og infotavle, PR5 PIC, 7 km, 2t, let og i jævnt terræn, kan gås hele året, husk vandflasken –og badetøj. Aftal evt. tid for afhentning med taxa i Porto do Calhau
Udgangspunkt: Madalenas kirke på venstre hånd, gå få minutter lige ud (mod syd) ud af byen til et brunt skilt viser th. til »Paisagem Protegida Cultura da Vinha«. Efter ca. 1 km er man ved infotavle og vandrerute. Følg herfra lavagrusvejen langs havet, drej tv. ved den restaurerede, røde vindmølle. Hvor vejen deler sig, gå th., Cabeço do Monte er foran, og snart er man igen ved havet. Vejen går videre gennem trælyngsområde, forbi naturskabte pools – hold hvil og tag en dukkert – tv. forbi kartoffelmarker, større vinlodder og lavakysten til Porto do Calhau.
Tag den bestilte taxa herfra, eller gå tilbage langs kysten.
En anden spændende og afmærket vinrute ligger på NV-kysten: PR1 PIC (forkortet her), 5 km, 1 ½ t., let, langs de gamle stier mellem Santa Luzia og Lajido do Baixo, hvor man er omgivet af vin og figentræer. Her er også mange adegas og »sommerhuse«, hvor vinpressen m.m. stod i stueetagen og familiens sommerbolig var på 1. sal. Desuden finder man i lavaen mange rilheiras, ret dybe slidriller pga. konstant passage af oksetrukne vogne, klippestier, vingårde med Isabella druer og mindre skovområder.
Vandreture på Faial
Den korte
Horta – Monte da Guia
Panoramaudsigt over Horta og Porto Pim, til Pico og São Jorge – og ned i det halve krater, hvis sider er overgroet med endemiske planter.
En let vandretur, t/r 1t.
Følg havnepromenaden mod syd. Ved restaurant Conte da Doca viser et brunt skilt »Paisagem Protegido do Monte da Guia«, tv. Vejen går forbi containerhavnen (tv.), tre små, hvide huse, Casas dos Cabos (hvor kabler mellem Europa og Amerika blev samlet i 1923) og Museu Centro do Mar (th.).(Man kan også gå langs Porto Pims strand og møde vejen op til krateret.) Højere oppe ligger, tv., rester af forsvarsmur og skydetræningsstativ, og man har udsigt ned til Monte Queimado, der blev skadet ved seneste jordskælv, og er farligt at bestige. Fortsæt op forbi NAV (flykontrolcentret blev etableret under 2. Golfkrig i 1991) til det lille kapel, Nossa Senhora da Guia. Herfra er der en fantastisk udsigt i alle retninger – også nedad: ned i Caldeira do Inferno, Helvedets Krater, der består af to vulkanske kratere. Her trives bl.a. açorisk ceder, trælyng og pors. En sti fører videre op – men adgang forbudt af NAV.
Den klassiske
Caldeira rundt
»Gigantisk krater – stilhedens og skønhedens katedral«, siger øens miljøfolk – og det er så sandt, så sandt!
Man går gennem skove af hortensia og kryptomeria, forbi enestående udsigtspunkter, omgivet af skønhed og stilhed – kun afbrudt af fuglefløjt og enkelte kobjælder.
Et skilt viser PRC4 FAI, men ruten er ikke afmærket, alligevel er den let at følge, 7 km, 21/2-3 t. Kan gås af alle, også folk med højdeskræk. Bedst juli-aug. (når hotensia blomstrer) i stille og klart vejr. Gå ikke turen efter regnskyl eller i stærk blæst eller tåge. Taxa til tunnelen ved Caldeira, aftal tid og sted for afhentning.
Tv. for tunnelen fører trapper op til stien. Følg den th. (det er lettere til sidst at stige ned ad den stejle skrænt ved tv-master end at begynde med en hård opstigning!) Stien har på højre side pigtråd for at holde køerne ude og på venstre meterhøje hortensia ind mod kraterets stejle, næsten lodrette sider. Ofte må man kæmpe sig gennem »hortensiaskove«, senere skifter bevoksningen til kryptomeria. Indimellem er der en fantastisk udsigt dybt ned i krateret og til det omliggende landskab med bølgende hortensiahække og græssende kvæg. Vandrestien går op og ned, og små skilte fortæller, hvilke byer og øer, der er udsigt til: Pedro Miguel, Ilha Graciosa, Salão, Capelinhos, Pico… Flere steder står trigonometriske stationer. Halvvejs rundt bliver det omliggende landskab goldt og med dybe furer. Her faldt en del af kraterranden sammen ved jordskælvet i 1998. Stien går nu neden for kraterranden og inde i krateret og derefter stejlt opad – efter regn kan denne strækning være farlig! Den sidste del af turen kan man vælge mellem bred stenvej eller sti langs krateret. Begge fører op til Cabeço Gordo, øens højeste punkt (1043 m.) med udsigt, i klart vejr, til alle de omliggende øer. Nu kommer en hård nedstigning (men værre opad!) tilbage til tunnel og P-plads. (Turen kan udvides med en smuk levadavandring vest for Caldeira, og vil da tage 5-6 t. Spørg Turismo)
Det er ikke længere tilladt at klatre ned i krateret.
Den lange lette
Capelo – Praia do Norte
Vidtstrakte landskaber og udsigt over vulkaner, en let og smuk rute, kantet med hortensia
Afmærket rute og infotavle, PR2 FAI: 8 km, 3t., let og i jævnt terræn. Kan gås hele året, men smukkest i juli-aug. Bus fra Horta ma.-fr. 11.45 til Capelo, eller taxa.
Ruten begynder i Parque Florestal do Capelo, og går gennem den skønne park med bl.a. fyrretræer, pors, açoreroliven, kryptomeria og trælyng. Følg ruteskiltene ud af skoven, et stykke af ruten er ad asfaltvej, men flot alligevel – og luften er ren og vidunderlig. Man ser den høje fakkelplante, der breder sig og kvæler alt andet, og på venstre hånd passeres en gammel brønd med vaskested. Fortsæt ligeud, der er nu udsigt til sydkysten. Følg skiltningen og nyd udsigten over marker med hortensiahegn og spredt urze, til havet og Praia do Norte. Hvor vejen deler sig, kan man skyde genvej ved at dreje tv. – ellers fortsæt ligeud med flot udsigt til Norte Pequeno. Landskabet skifter til bølgende marker med græssende køer, og vejen skråner nedad. Følg kun de gul-røde ruteskilte, ikke de hvide (det er ruter opsat lokalt). Ved hovedvejen på nordkysten drejer man tv. og er snart i Praia do Norte med Café Rumar, ved kirken, åbent dgl.7-23. Dagens bus til Horta kører kl. 13, ellers ring efter en taxa fra caféen.
Vandreture på Flores
Den lette, nær Santa Cruz
Fazenda – Monte - Santa Cruz
Kaniner piler over vejen. Pragtfulde udsigter over Vale da Fazenda, måske øens smukkeste, og over Santa Cruz.
En endnu ikke afmærket vandrerute (når den bliver afmærket, vil den begynde ved Escaleiras ved en levada længere nordpå). 5 km, 2t., let og i jævnt terræn (begynder dog med en stejl nedstigning). Kan gås hele året. Taxa til Fazenda.
Fra Fazenda går man ca. 1 km gennem landsbyen til Parque Florestal. Vejen fortsætter opad, følg grusvejen th., forbi de sidste huse, fortsæt opad (th. ses bjerget Pico da Sé/dos Sete Pés, 849 m). Kig godt efter en åbning i vejkrattet tv., hvor en smal, stenet sti går stejlt nedad (en gammel vereda, der stadig benyttes til at bringe køer på marken). Stien går gennem en skov af falsk kaffetræ og man hører klukkende vandløb helt nede i dalen, det er Ribeira da Fazenda. Balancer over på de store sten, og fortsæt opad tv., langs ceder og hortensiahegn og marker med yams. Ved en lysning er der en betagende udsigt til Fazenda i dalen. Stien bliver til cementvej, men kantet med hortensia – og udsigten er stadig fantastisk. Ved højeste punkt, Beija-mão (håndkys), er der udsigt til både Corvo og Santa Cruz. Vejen, nu rød grusvej, fortsætter nedad, bliver igen til asfaltvej, og man er ved de første huse i Monte. Drej tv. i vejkryds, tag en genvej th. ad stejl sti, der ender ved stenhus og vejspejl på landevejen. Kryds den og fortsæt ned ad trappen ned til havnen, Porto do São Pedro, forbi fodboldbanen til Santa Cruz’ centrum.
Europas vestligste vandrestier
De to ruter, 18 km, der følger de gamle veredas, kan gås på én dag. Gå da hele ruten nord-syd med pause i Fajã Grande.
Den klassiske 1
Kystruten – på klipper og i vandløb
Ponta do Albarnaz/Ponta Delgada – Fajã Grande
Den mest populære vandretur på Flores slynger sig langs øens nordvestkyst. Her er fantastiske udsigter over klipper og fajãs, klukkende vandløb, plateauer med græssende kvæg, ikke et hus i miles omkreds – og dyb stilhed – men ruten slutter meget passende ved en café.
Afmærket rute og infotavle: PR1 FLO, 12/8 km, 3-4t., sværhedsgrad 2. Stejle op- og nedstigninger, men højdeskræk ingen hindring. Bedst sommer (og smukkest i juli-aug.); men absolut ikke i tåge, stormvejr eller efter og i regnvejr. Vandrestøvler og lette lange bukser – der er mange, lange brombærgrene! Stierne er storstenede, græsklædte og ofte mudrede og glatte. Nogle steder er der vandløb på stien. Lange strækninger i skygge, ingen bænke, men mange lave stengærder med flot udsigt. Husk vandflaske, fortæring og badetøj. Taxa til Estrada do Farol (fra Santa Cruz 40 min, 20 €) og aftal tidspunkt for afhentning i Fajã Grande eller toml. Turen kan gås modsat og er afmærket til begge retninger, men lettest og smukkest fra nord til syd.
Ruten begynder ved info-tavle, men da de første ca. 4 km er asfaltvej uden de store oplevelser, kan man evt. tage taxa til skiltet »PR1 FLO, Fajã Grande 8 km« viser en sti th. Stien går langs stengærder, opad forbi rislende kilder og når turens højeste sted (380 m), et åbent plateau med indhegnede marker. Ruten er nu græssti langs stengærde og udsigt til havet og Corvo. Igen stensti, der bugter sig op og ned (følg rutemærkerne) mellem bregner og brombær og udsigt til Monchique. Videre opad, gennem tæt vegetation og fakkelplanter – og udsigt til fyrtårnet på Ponta do Albarnaz. Gennem en låge kommer man til et smukt plateau med lave stengærder, et godt sted at holde hvil – før stien igen går nedad gennem et tæt krat af urze – og køer på stien. Kryds et vandløb og følg stien opad til en åben græsmark, gå lige over (skiltning mangler) og tv. op ad en smal sti med krat af trælyng og falsk kaffetræ, drej tv. ved vejdeling, stien fortsætter nu langs skrænten med udsigt til havet og klippeskæret, Ilhéu de Maria Vaz/Gadelho, langs hortensiahække – turens smukkeste del. Efter at have hoppet over flere vandløb og passeret endnu en låge er der udsigt til Fajã Grande. Nyd det – for forude venter en stensti, der går stejlt nedad, og et vandfald i klippen kan, efter regn, overrisle stien og gøre den glat eller endog til et vandløb! Efter en lang skovtunnel bliver skoven til krat, og den storstenede sti slynger sig ned forbi klippesider med dryppende vådt mos, gennem vandløb – og helt ude ved skrænten. Kort efter (et godt sted at holde pause) er der udsigt til Fajã Grande og stien, der fortsætter rundt om klippen. Vel nede i »lavlandet« går ruten mellem omgærdede marker gennem den delvis forladte landsby, Ponta da Fajã, til asfaltvejen, der to km senere når Fajã Grande og vandfaldet Paço do Bacalhau. Ved ruteskilt »Ponta Delgada 10 km« drej th. til badested og – Café Casa da Vigia, åbent dgl.12-15 og 19-22 eller Restaurante Balneáreo, åbent sommer dgl. 8-24, fr.-lø. til 02, vinter kun weekend
Den klassiske 2
Pastorale – blandt køer og kaniner
Lajedo – Fajãzinha – Fajã Grande
Stien går gennem et smukt og typisk açorisk landskab med panoramaudsigt til kystlinien, fajãs og klippeskær, forbi Rocha dos Bardões og gennem bittesmå landsbyer. Måske når man kun til Fajãzinha, hvis Ribeira Grande har for meget vand og fart på; men både i Fajãzinha og Fajã Grande ender ruten ved en café
Afmærket rute og infotavle: PR2 FLO, 9 km, 3-4t., sværhedsgrad 2. Stejle op- og nedstigninger på storstenede stier, der kan være meget glatte efter regn, og man krydser flere dybe dale med vandløb. Brug vandrestøvler og solhat – her er ingen skygge. Husk vandflaske, fortæring og badetøj. Start evt. tidlig morgen - eller sen eftermiddag, hvis man vil slutte af med middag i Fajã Grande ved solnedgang. Tag taxa til kirken nede i minilandsbyen Lajedo (en meget smuk køretur) og ring efter taxa i Fajã Grande eller Fajãzinha.
Turen begynder th. for kirken ved ruteskilt PR2 FLO, asfaltvejen går stejlt op, og lige før den ender, viser nyt skilt »Mosteiro 3 km, Fajãzinha 5,9 km, Fajã Grande 9 km« lige ud til vandrestien, der går langs marker og grønne skrænter. Stien er velafmærket, skifter mellem storstenet græsfyldte og almindelige græsstier, langs høje stengærder dækket af vedbend og trælyng. Stien går op og ned med flot udsigt til den lodrette kystlinie, klippeskær ud for Mosteiro og forbi Rocha dos Bardões, hvor man kan se at »orgelpiberne« også er på klippens andre sider. Området er ren pastoraleidyl, man krydser et vandløb og så en overgroet bro med rivende flod, Ribeira da Lapa. Vejen går igen nedad, og på den anden side af kløften ses højt oppe et lille, enligt stenhus, der går stien forbi. Her er så stille. Man hører kun et enkelt muh og rislende vandløb – og balancerer på store sten over endnu et i bunden af dalen. Stien går tv., stejlt opad (kan være glat) til Mosteiro. 15 min senere, ved de første huse i Mosteiro, drej tv., gennem landsbyen og ved ruteskilt lige ud ad en græssti, der igen kommer op til landevejen, drej tv. Selv om det er asfaltvej, er her næsten ingen trafik. Følg vejen nedad, udsigten er fantastisk, og videre rundt om den forladte landsby Caldeira med huse i lavasten. (Den ligger og venter på at genopstå som Cuada). Ved skilt tv. fortsætter stien, en behagelig strækning, græssti i jævnt terræn, men næsten tilgroet af fakkelplanter. Snart er der en betagende udsigt over Ribeira Grande, og stien bliver igen storstenet, går meget stejlt ned og kan være glat – hold fast i fakkelplanterne! Vel nede ses Fajãzinhas vidunderlige vandfald, og stien fortsætter gennem højt græs. Ved det første stenhus (lade) drej tv. og stien ender i en stejl cement-lamel-vej. Videre forbi kirken ender man på Rossio i Fajãzinha, som er perfekt til en pause. Ved pladsen viser skilt »Fajã Grande 3,7 km« tv. ad asfaltvej, drej igen tv. ad sti langs stengærder, der munder ud længere fremme på asfaltvejen. Følg den til skarpt venstresving, gå her i stedet lige ud langs klippesiden i den spanskrør-overgroede Ribeira Grande til flodløbet. Er det for vildt, så vend om og ring efter taxa i Fajãzinha. Ellers smid støvler og sokker og vad over – find det bedste sted! Vel ovre fortsætter stien op ad bjergsiden og på plateauet lige ud mellem høje stengærder og ender ved café Casa da Vigia i Fajã Granda (skilt viser »Fajãzinha 3.1 km, Lagedo 9 km«). Gå gennem landsbyen til badested og café (se caféer og åbningstider ovenfor).
Trappetur til tropiske Fajã de Lopo Vaz, PR4 FLO, 4 km, 2t., sværhedsgrad 2, se: Flores
Vandreture på Corvo
Endnu ingen afmærkede ruter.
Den korte
Vila do Corvo – Moinhos – Praia da Areia
2 km, 1 t., let
En rask lille gåtur, ad Caminho dos Moinhos, syd for by og flyveplads til fyret og de restaurerede, hvide vindmøller på sydkysten. De er, som på det portugisiske fastland, med trekantede sejl og tag, der kan drejes op mod vinden. Fortsættes mod vest kommer man til den lille, sorte sandstrand, Praia da Areia.
Den klassiske
Op på Açorernes måske smukkeste krater
Porto da Casa – Caldeirão – Vila do Corvo
13 km t/r, 4 t., let – tag evt. taxa op og vandre ned
Fra havnen, th. ad Rua da Matriz eller Avenida Nova til posthuset. Herfra slynger Estrada do Caldeirão, øens hovedvej, sig op til Miradouro do Portão, hvorfra der er en fantastisk udsigt ned over byen, øen og over havet til Flores. Videre – op ad bakke hele vejen, men med flot udsigt - forbi marker med hortensiahække, diskotek Formidável, mange kilder, små levadaer og stenhytter til opbevaring af hø, majs og markredskaber. Den sidste del af vejen er mest sten og mos, men stadig hortensia - op til øens attraktion, Caldeirão (stort krater). Fra Miradouro er der en prægtig udsigt over det næsten cirkelrunde krater, der er 2,3 km i diameter og 320 m dybt. Nyd stilheden og storheden på dette skønne sted midt ude i Atlanten.
Ofte er krateret indhyllet i skyer; men gi’ ikke op – for pludselig brydes skyerne og Caldeirãos dyb åbenbarer sig: Nede i krateret findes øens bedste græsgange med fredeligt græssende kvæg. I bunden ligger to stille søer med tilsammen syv små øer, der, siden man opdagede dem, i folkemunde har symboliseret Açorerne (minus Flores og Corvo). En sti fører ned til bunden af krateret (30 min.).
Fra kraterranden ses også Corvos højeste punkt, Morro dos Homens (718 m). Der er ingen sti, man vandrer bare 15 min. op, over mosset! Det hvide mos er som en svamp – og drivende vådt! Fra toppen har man 3600 udsigt over hele øen.
Herfra følger man samme vej tilbage til byen, udsigten er mageløs – og det er ned ad bakke!
Den hårde – og kun med lokalguide
Caldeirão – Ponta do Marco – Cancela do Pico
PR2 COR, 5 km, 4t., hård, har ingen afmærkning og er ofte lukket
Fra kraterrandens Monte Gordo (590 m), med antenner, fører vejen th. forbi masten og videre som græssti (1 t.) ud til Ponta do Marco og tilbage på kraterets yderside til Cancela.
© Nina Jalser
Af Nina Jalser
Man kan bestige Portugals højeste punkt, den smukke og harmoniske vulkankegle Pico, 2351 m o.h., men mindre kan også gøre det. Vandreture på Açorerne – med udsigt til det endeløse Atlanterhav – er enestående og naturskønne oplevelser: gennem vingårde og hortensiakantede græsgange, langs forrevne klippekyster, grønne skråninger, søbredder og dybe dale, op på høje bakker og vulkaner med fantastisk udsigt, gennem vild og uberørt natur – og omkring kraterrande med kik ned i dybet, nogle steder til en kratersø. Terrænet i den mageløse natur varierer fra lave sumpområder og mudrede veje til høje, tørre sletter med stenede, støvede stier. Tag altid badetøj med, for ofte kommer man forbi en naturskabt pool, en strand eller en varm kilde, der er en perfekt invitation til et hvil og en dukkert.
Man kan følge de basaltbrolagte stier, der før bilen og asfaltens tid forbandt de små landsbyer, eller gå ad de gamle æselstier, der blev brugt til varetransport. For ca.15 år siden begyndte man at afmærke, kortlægge og til dels vedligeholde vandrestier – det man i dag kalder en »Trilho turístico«, en turiststi, som de lokale også ynder at benytte. Mange er tydeligt afmærkede og af flere sværhedsgrader med masser af muligheder for alle kondital og aldre. Turismo og den regionale regering har opsat informationstavler ved vandreruter. Her er oversigtskort og oplysninger om rutens længde i km og timer samt sværhedsgrad. Hver rute har et »navn« fx PR1 TER, Pequena Rota, lille rute, dvs. kan klares på mindre end en dag, modsat GR, Grande Rota, der kræver en overnatning. På PRC, Pequena Rota Circular, kommer man tilbage til udgangspunktet. 1-tallet angiver rutens nr. og TER, her Terceira, oplyser øens navn. Andre eksempler SMI, São Miguel, SJO, São Jorge etc. Selve vandreruten er afmærket med »sandwiches«, malet i gult og rødt på stendiger eller træstykker, sat på pæle. Disse »sandwiches« og de internationale piktogrammer viser den rette vej.
Turismo har en folder om hver af de mange vandreruter på hver ø – og med gode kort. Ruter nymærkes og ændres af og til så tjek på www.trailsazores.com , der også oplyser om ruter, der pt. er lukkede – og også her kan man udprinte et godt vandrekort.
Der er gode vandrestier på alle øerne, nok bedst på São Jorge, Flores og São Miguel. På flere kraterruter ses trigonometriske stationer (postamenter), hvid/grå cementblokke, der er brugt som fikspunkter for opmåling af fx et vulkankraters sider og vinkler og fremstilling af kort. På cementblokken står IGC (Instituto Geografico e Cadestral) og årstal for opsætning.
Man kan vandre hele året, men om sommeren er vejret mest stabilt. I dette kapitel er der for hver ø beskrevet vandreruter af forskellig længde og sværhedsgrad, men alle ruter er en stor naturoplevelse. En del grusveje asfalteres – der er flere bilister end vandrefugle, og de kræver deres ret! Tidsangivelserne på ruterne er kun vejledende og afhængig af, hvor længe man dvæler ved udsigten og holder pauser.
Er man ikke til lange vandreture, men til lejet bil, kan man parkere bilen hvor som helst og tage en kort spadseretur.
Inden vandreturen
Glem ikke, at vejret på Açorerne er meget omskifteligt, og det kan være koldt og blæsende i højderne – det gælder alle fire årstider. (Tjek evt. vejrudsigten tlf.: østgruppen 601 123 136, midtergruppen 601 123 135, vestgruppen 601 123 134, eller spørg på hotellet). Derfor bør påklædningen – og rygsækkens indhold – bestå af lidt af hvert: solide, skridsikre vandresko eller -støvler, hæfteplaster, evt. ankel- eller elastikbind, varm trøje fx fleece, vindjakke, en let regnfrakke, badetøj, solbriller, solhat, solcreme, kikkert, en stærk lygte (til huler og grotter), kamera, kompas, fløjte og mobil (hvis det går helt galt ring 112, men der er ikke altid netdækning i øde egne!). I madposen kan man tage energigivende fast føde, fx sandwich, tørret eller frisk frugt, chokolade, saltkiks – og husk vandflasken! På Açorerne bruger mange vandrestav, også for at kunne afprøve dybden i sumpet terræn – og på Pico også stråhat, chapeu de palha!
Start tidligt om morgenen og læg altid besked i receptionen på hotellet om, hvilken vandretur, man tager på. Få opdateret information om ruten. Tag aldrig af sted alene, gå tre eller fire sammen, allerbedst er det at have en stedkendt guide med. Undersøg bus-/taxamuligheder for at komme tilbage til hotellet – og husk: det bliver hurtigt mørkt. Busser kører ofte ind til byerne om morgenen, så tag evt taxa (billigere end i Skandinavien) til vandreturens udgangspunkt og aftal tidspunkt for afhentning ved rutens endemål.
Sikkerhed
Efter regnvejr kan der forekomme jord- og stenskred, og vejen kan være dækket af glat mudder. Her er de forhadte fakkelplanter (se: Fakta om Açorerne, Flora), der ofte kanter vandrestier, gode at gribe fat i – de er utrolig stærke. Men pas på! Det kan være livsfarligt at fortsætte, så vend om. I højderne bør man være på vagt, hvis de hastigt svævende skyer sænker sig, man kan let at fare vild, når sigtbarheden er dårlig.
De markerede vandreruter er ret sikre, og rutemærker tjekkes jævnligt; men vær alligevel forsigtig – tag ingen chancer! Pas også på hunde, Cães de Fila, der vogter køer – de kan være bidske!
Færdselsregler
Hold dig på stierne og overhold reglerne for fredede områder. Husk altid – af hensyn til dyrene – at efterlade led og låger åbne eller lukkede, som de var. Tag ingen planter, kun fotos – og efterlad intet affald, kun fodspor!
Vandrebøger og kort se: Værd at vide – det praktiske, eller www.trailsazores.com
Vandreture med lokal guide
São Miguel: Melo Tours, Rua Santa Luzia 7, Ponta Delgada, tlf. 296 205 380, fax 296 205 387, www.melotravel.com , arrangerer individuelle vandreture af forskellig »kondigrad« fra to timer til otte dage. Bravo Tours har vandregrupper hver uge.
Santa Maria: José Melo, tlf. 967 291 078
Terceira: Montanheiros, tlf. 295 212 992, www.montanheiros.com
São Jorge: Aquarius, Rua Inf. D. Henrique 21, Velas, tlf. 295 432 006, fax 295 432 008, www.viagensaquarius.com , arrangerer alle former for vandreture og giver grundig information om øens flora og fauna.
Faial: Base Peter Zee, tlf. 292391 814, www.petercafesport.com
Flores: Carlos Toste Mendes, tlf. 918 390 189, www.hotelocidental.com - også på Corvo
Corvo: Fernando Câmara, tlf. 292 596 220
Graciosa og Pico spørg Turismo
Vandreture på São Miguel
Den klassiske
Rundt om Caldeira das Sete Cidades - fra Mata do Canário til Vista do Rei
En af de smukkeste vandreture på São Miguel er turen langs kraterranden, der når en højde af 856 m, og med evigt skiftende og fantastiske udsigter. Ind mod krateret er stejle, skovklædte skrænter, mens ydersiden er bølgende marker. Man møder landmænd på vej op til køerne og måske en flok køer på vejen.
Afmærket rute og infotavle. Turen er egentlig to ruter i forlængelse af hinanden: PR4 SMI, 10 km, 31/2 t. langs den nordlige del og PR3 SMI, 6 km, 1½ t. langs den sydlige, let og på jævn grusvej, lidt stejl op- og nedstigning, bedst i stille og klart vejr. Hold tv. på hele turen, tag ikke en af de små sideveje th.
Tag taxa til lige syd for Lagoa do Canario. Der er mulighed for, på halvvejen, at vandre ned til Mosteiros eller Sete Cidades og tage bus tilbage til Ponta Delgada (det kunne blive overskyet!). Fortsætter man til Vista do Rei, må man tomle, ringe efter taxa (tag mobil med) eller gå ad en lidt stejl sti tv. for Vista do Rei ned til Sete Cidades (ca.40 min.)
Turen begynder ved infotavlen th. på vejen og går langs en akvædukt fra 1800-tallet. Følg grusvejen lige ud (bemærk x, hvor vejen drejer th.) gennem kryptomeriaskov, Mata do Canário, og bregnebevokset skråning til lysåbning og hortensiahække. Vejen stiger nu brat op til NAVs flykontrolcenter med antenner og hus. Th. flot udsigt over nordkysten og tv., ved den trigonometriske station fra 1992, ligger det højeste punkt, Pico da Cruz (856 m), med storslået udsigt over hele krateret og dets fire søer. Her kan være meget blæsende, næsten stormstyrke! Vejen slynger sig videre nedad med vidunderlige udsigter, tv. til den blå sø, der længere fremme forsvinder bag mosgroede sider, men til gengæld åbner der sig en udsigt th. til Bretagnekysten, så udsigt til begge sider – det er betagende! Man går øverst oppe på vulkankammen, Cumieira das Sete Cidades, og passerer en vandtank til kvæg. Vejen bliver benyttet af bønder, der kører deres mobile malkestationer op til de fredeligt græssende køer, som ses overalt både på flade og stejle marker.
Grusvejen bølger op og ned mellem hække af fakkelplanter. Ved Miradouro das Cumieiras og picnic plads er der udsigt til begge sider. Vejen går nu opad, og hvor den deler sig fører vejen th. ned til Mosteiros. Man befinder sig her lige oven over tunnelen (se: Sete Cidades). Kraterruten fortsætter lige ud, forbi et hus (Casa Seara) i en dal. Længere fremme kan man enten dreje tv. omkring dalen (bemærk rutemærke på vandtank) og følge den stejle vej ned til Sete Cidades og søerne, eller fortsætte lige ud ad PR3 SMI 6 km til Vista do Rei. Efter et par hundrede meter på asfaltvej kommer man til Miradouro da Lomba do Vasco med betagende udsigt ned over Mosteiros. PR3 SMI, en fantastisk panoramasti med udsigt til både Sete Cidades tv. og kystens små byer og Atlanten th. – og ofte samtidig, fortsætter til Vista do Rei. Eneste minus er, at her kan være biltrafik.
Den lille lette
Rundt om Lagoa das Furnas
En rask vandretur rundt om den smukke sø, Lagoa das Furnas, går forbi gamle quintas, gennem skovagtigt område - og giver appetit til den berømte ret, Cozida das Furnas.
Man følger blot søbredden (en del af rute PRC6 SMI), 5 km, 1 ½ t., let, i jævnt terræn og kan gås hele året og i alt slags vejr. Bus til Furnas, stå af ved søen.
Fra busstoppestedet går man tilbage ad stien langs den brolagte vej til søens sydbred, og th. ad grusvej forbi Capelinha de Nossa Senhora das Vitórias, Vale dos Fetos, en bregnepark, og store quintas - nogle trænger til en kærlig hånd, andre er ved at blive restaureret. Langs vejen er norfolkgran, akacia, kamelia, magnolia, falsk kaffetræ. Ruten fortsætter ad stien gennem en lille kryptomeriaskov til picnicområde og Caldeiras. Her er kiosker. Vil man videre til byen Furnas (40 min.), så fortsæt langs søen til busstoppestedet, drej tv., følg vejen et kort stykke indtil en grusvej th. fører ned til byen, restauranter og busstation.
Den eksotiske
Faial da Terra – Sanguinho - Salto do Prego
De lokale kalder den junglevandringen, og ruten går da også gennem tæt vegetation (men uden lianer!) til et imponerende vandfald. På vejen passeres spøgelseslandsbyen, Sanguinho.
Afmærket rute: PRC9 SMI, 5 km, 2t., let men op- og nedstigninger på storstenede stier, og man balancerer over et par floder. Bør ikke gås efter dage med kraftig regn, floderne er for store. Bus til Povoação og skifte til Faial da Terra. Husk badetøj!
Nyd den smukke køretur – og udsigt til den flotte, grønklædte klippe over Fajã do Calhau – ned til Faial da Terra. Busstop ved floden i byen. Gå op langs flodens højre bred, forbi helligåndskapel, til rutemærke og -skilt: Sanguinho 1 km, Salto do Prego 2,3 km. Rutens brostensvej stiger stejlt, flot udsigt over by og dal, op til den forladte landsby, Sanguinho. Her boede indtil sidst i 1970’erne 200 mennesker i de ca. 20 stenhuse, der nu ligger næsten i ruiner. Men man planlægger at restaurere. Enkelte er i gang, og den gamle vaskefontæne står parat. Sanguinho (tørstetræ/vrietorn) var engang den dominerende plante her, i dag er det falsk kaffetræ, kryptomeria, akacie – og i frugtplantager appelsin, banan og yams.
Efter landsbyen viser skilt til: Salto do Prego 1,3 km. Nu gennem skovområde. Fra den smalle jordsti, langs en dyb skrænt, kan man høre brusende vand. Stien fortsætter over en lysning med bregner og ned ad stenet sti til Salto do Prego. Det sidste stykke går meget stejlt ned til det 20 m høje vandfald, der brusende fosser ned og danner en sø. Kilder springer ud af klippevæggen, og fra bregner og mosser driver vandet roligt ned i søen. Det er mageløst! Tag et forfriskende dyp her i naturens skønne badeværelse med den blå himmel som tag over de grønne vægge.
Følg samme vej tilbage, indtil et ruteskilt viser vej tv. til Faial da Terra 1,2 km. Stien går nedad, en smuk strækning med madeira mahogny, akacie og fakkelplante, forbi endnu et vandfald, og følger flodens bred, over et par »bifloder«, nogle med vadesten. Ruten sluttet ved en minilevada ned til gamle vandmøller, og dèr hvor vandringen begyndte.
Vandreture på Santa Maria
Kontrastruten
Pico Alto – Baía da Cré – Anjos/São Pedro
Fantastisk udsigt over hele øen fra toppen af Pico Alto, gennem tæt skov, over »den røde ørken« til nordkystens stejle klipper. Den sidste del går langs græsgange til São Pedro - og café.
Afmærket rute og infotavle: PR2 SMA, 13 km, 4 t., sværhedsgrad 2, ret jævnt terræn, kan være sumpet i skovområder. Bus/taxa til kort før vejkrydset Vila, Santa Bárbara/Calheta, bedst sommer og efterår.
Ruten begynder ved bivej tv. (når man kommer fra Vila) og infotavle. De første 2 km gennem skov af kryptomeria, eukalyptus, falsk kaffetræ og fakkelplante til Pico Alto kan evt. køres i bil. Over for trappen op til toppen af Pico Alto viser et rutemærke vandrestien videre (ca. 2 km) gennem et tæt skovområde. Stien er ofte ret tilgroet. Ved en lysning med to ensomme huse (tilhører Serviços Florestais) og munter fuglesang er det godt at holde pause. Sving tv. og følg hjulsporvejen gennem kryptomeriaskov til landevej (og få huse) ved Chã do João Tomé, drej tv. og kort efter th. ad grusvej og igen th. ad sti langs stengærder (lidt udsigt over marker) og – ud til Barreiro da Faneca (udtørret lergrav), »den røde ørken« - et fantastisk syn – omgivet af »tuer« af endemisk busk og krat. Følg hjulspor lige ud, tværs over »ørkenen«, til stien langs stengærder til et stenhus. (Før huset viser rutemærke th. Det er en afstikker på 30-40 min. Den er ikke afmærket yderligere, men giver næsten sig selv: fra huset går en grussti - gennem bregnekrat, stikkende tornblad (tojos, Ulex europaeus) og agaver - langs Ribeira do Lemos’ dybe, udtørrede kløft – et flot panorama! Stien bliver mere og mere stenet og ender ved Baía da Cré (og en tyskers sommerhus!) Udsigten herfra – mere end 200 m o.h. – til klippekysten er formidabel. Samme vej tilbage til stenhuset, hvor afstikkeren begyndte). Drej her th., forbi Ermida de Nossa Senhora do Pilar. Ved »vejkryds« drejes skarpt tv., op forbi en gård og rutemærke længere fremme. Følg vejen th., der snor sig langs marker i et åbent område og ender ved landevej (der th. fører til Anjos) og få huse. Drej th. forbi to store vandtanke og kort efter tv. ad markveje mellem stengærder til landsbyen São Pedro og café.
Santa Maria har andre fristende ruter:
PR1 SMA, 5,5 km, 2t.30min, sværhedsgrad 2, en rundtur op og ned ad São Lourenços vingårde, der er naturreservat (1987). Start og infotavle ved campingplads.
PRC3 SMA, 9,5 km, 3t., sværhedsgrad 2, er en rundtur i Santa Bárbaras kulturlandskab med betagende udsigter, men ret lange asfaltstrækninger. Start og infotavle ved kirken i Santa Bárbara
Pr4 SMA, 7 km, 3t., sværhedsgrad 2, fra Santa Espíirito – Maia – Ponta do Castelo, forbi møller, kilder, vandfald, gennem vinmarker stejlt ned til kysten og forladt hvalfabrik. Start og infotavle ved kirken i Espírito Santo
Vandreture på Terceira
Den meget lange og lidt hårde - i naturreservat – bedst med lokalguide
Pico da Bagacina – Pico Alto – Algar do Carvão
En spændende – og hård - vandring gennem Terceiras indre idyl, fyldt med endemiske planter, ad stenede og sumpede stier, op ad bakker med fantastisk udsigt og ned i frodige dybe dale med larmende stilhed til øens store seværdighed, Algar do Carvão.
Afmærket rute: 10,5 km, 5-6 t. Gå i støvler, der kan tåle at blive våde. Bedst om sommeren, gå ikke turen i tåge. Tag taxa til vejkrydset, Cruzamento do Pico da Bagacina, hvor turen begynder. Start kl. 10, hold picnic på ruten og afslut med at se Algar do Carvão. Toml eller ring efter taxa
I Cruzamento do Pico da Bagacina ses th en indhegning, hvor man udvælger og mærker tyre til sommerens tyrefægtning og -løb i gaderne. Tv. øens mest populære picnicområde med grill og minityrefægterarena (tentadeiro, hvor tyrene bliver testet), opbygget i basaltsten. Her festes der hele sommeren, når emigrantfamilier er hjemme på ferie. Vandrestien begynder mellem disse to.
Den første tredjedel, ca. 3 km, er på en rød grusvej, kantet på højre side med høje kryptomeria, forbi marker inddelt af lavahegn, græssende køer og tyre. Man passerer et gammelt stenbrud og en faldefærdig, hvid bygning, der tidligere blev brugt som kornkammer. Derefter drejer vejen th. Vejen bliver smallere, mosset tættere. På lavahegn trives mosarter, der kan absorbere vand 10 x sin vægt – dyngvåde hænger de i fede lag - tag en håndfuld og vrid det! Vejen deler sig, tag venstre sti, og herfra går det nedad i krateret til man står foran Rocha do Chambre, en fantastisk basaltklippe (der minder lidt om Flores’ Rocha dos Bordões), et biologisk hotspot for endemiske planter – her kan hverken dyr eller mennesker nå dem!
Her vokser açorisk ceder tæt, længere fremme er en lavastrøm standset og nu overgroet med açorisk trælyng, urze, og ceder. Her er en frodighed uden lige. På klipper ses lavplanter (bl.a. cladonia), og langs vejen bregner og den aggressivt vildtvoksende fakkelplante, der breder sig ukontrolleret som ukrudt. Hvor vejen deler sig, går man lige ud og opad, til den åbner sig til et stort krater, fyldt med sekundære vulkaner. Her er helt stille, kun lidt fuglesang! Vejen drejer th. og her ses laurbær, ceder og de lysgrønne blåbærbuske, Uvas-da-Serra, som også er kendt på Madeira. Bregner og mosser trives fint i denne Floresta da Zona de Nuvens, tåge- og skyzone.
Tv. på bjergsiden ses et bart stykke midt i klippeskoven – det blev ryddet af »eukalyptusvandaler«, men de blev stoppet, inden de fik plantet eukalyptus. Vejen fortsætter i zig-zag op ad en stenet vej, drej tv.(bemærk x ved lige ud!) Her er flot udsigt, perfekt til picnic (sid på regnfrakken!) Følg vejen (af pimpsten!) opad, hvor der er stengærder med fugtdryppende mosarter. Stien drejer th. og fortsætter langs en eroderet kløft, her ses vulkansk glas! (obsidian, der er størknet hurtigt) og endemisk kristtorn (mindre blade) og igen udsigt til et bølgende landskab af sekundære vulkaner. Nu skal man se godt efter ruteafmærkning, mens man klatrer op ad en græsklædt skråning - afmærkningen er øverst oppe - og hvor skoven slutter, går ruten gennem et sumpet område (NB! Træd ikke på lysegrønt mos, man synker i til anklerne – træd på de mørke, Caluna vulgaris,) og videre gennem tæt vegetation, og pludselig åbenbarer der sig en udsigt ned over Lajes og lufthavn. Derefter går det nedad, gennem et vådt, mosset område, tætbevokset med ceder, blåbær, trælyng og açoreroliven til en åben plads. Følg stien th. ved afmærkning. Pas på, der kan være meget glat – hold godt fast i de mosfyldte grene. Helt nede ses en asfaltvej, en kilde th. og ruiner af et basalthus tv. Den store, åbne plads bruges ofte til teltfest. Evt. hertil kan man i forvejen have bestilt sin taxa: »ved foden af Pico Alto og vandtank på asfaltvej!«
PR1 TER fortsætter langs asfaltvej ca. 50 m og derefter th. ved afmærkning, gennem kryptomeriaskov, op- og ned (og derved skyde genvej, da asfaltvejen går i en stor buet omvej) og kommer ud ved en rød grusvej. Fortsæt ad den (men pas på løse tyre på marken!) Vejen bliver til asfaltvej og igen til rød grusvej, og ender i et T, drej tv., her er Algar do Carvão.
Den korte og lette
Monte Brasil
Panoramavejen slynger sig op ad krateret til Pico das Cruzinhas.
Afmærket rute: PRC4 TER, 7,5 km, 2 ½ t., let.
Ruten begynder i Relvãoparken og går opad – og med en fantastisk udsigt over by og bugt
Vandreture på Graciosa
Den korte
Op på Monte da Ajuda t/r
Ad den gamle sti op til tyrefægterarena og toppen af Monte da Ajuda (280 m) med betagende udsigt over Santa Cruz.
Delvis afmærket rute, 1,5 km, let, ca.1t t/r. De trætte kan tage taxa op og gå ned. Spørg evt. præsten i Santa Cruz om nøgle til Igreja de Nossa Senhora da Ajuda.
Fra Rossio, følg Rua Marquês Pombal og skilt mod NS da Ajuda. Hvor brolægning skifter til asfalt ses, tv., et par trappetrin op til en stejl, brolagt sti mellem hvidkalkede mure, morbærtræer – og i sensommeren et overdådigt flor af belladonnaliljer. Følg denne sti til T-vej, drej th og snart er man i kraterbunden med tyrefægterarena. En sti th. fører op til det yderste kapel, São João Baptista, stien tv.(en vereda langs en hvid mur) op til Nossa Senhora da Ajuda. Man kan følge asfaltvejen ned til Santa Cruz eller gå samme vej tilbage og evt. (i stedet for at dreje th. ad den sidste strækning) gå lige ud til Barra – og tage en runde på asfaltvejen, der også benyttes som kondisti!
Den klassiske
Rundt om – og i – Caldeira
En delvis asfalteret vej, uden trafik, men med evigt skiftende udsigter over forskellige dele af øen (1). Derefter kan man gå ind i selve krateret og ned i jordens indre! i Furna do Enxofre (2) og slutte med picnic i Parque de Merendas (3)
Afmærket rute: PRC2 GRA, 10 km, 3-4t. (kan deles i tre), let og i jævnt terræn, kan gås hele året. Bus/taxa til Canada Longa og bus/taxa tilbage til Santa Cruz. Medbring lygte og evt. madpakke til picnic.
1.del, ca. 2t.: Ruten begynder i Canada Longa ved skilt »Caldeira«. Ved skillevej (vejen lige ud fører til Furna do Enxofre 1 km, det er 2.del af denne vandring) gå th.mod Furna da Maria Encantada og rundt om krateret. Man går langs indhegnede græsgange, gamle stenhuse og få træer, forbi en tilgroet lavatunnel, Furna do Abel, og videre opad. Drej tv. ved ruteskilt »Volta à Caldeira, PRC2 GRA, 5,2 km«. Snart viser et skilt ved en trappesti th. op til lavatunnelen, Furna da Maria Encantada, (en let afstikker, 10 min.) - gå gennem tunnelen til kraterranden og en storslået udsigt over hele Caldeira. Tilbage på vejen fortsættes th. langs stengærder og marker. Nyd udsigten over landskabet og små flækker med hvide huse helt til Praia, Ilheu de Baixo, fyrtårnet på Ponta da Restinga (og måske Terceira!), Carapacho og São Jorge. Vejen bliver næsten til en platanallé og går nedad, forbi afbrændt skov og igen tilbage forbi Furna da Abel til skiltet til Furna do Enxofre, hvor 1. del begyndte.
2.del, ca.1t.: Følg skiltet, ca. 15 min.s gang, og gennem tunnelen (100 m lang, brug evt. medbragt lygte) ind i krateret, der er dækket af kryptomeria. (Vejen tv. fører til Parque de Merendas/Parque Florestal, rutens 3.del). Følg vejen th. (30 min.) ned til Furna do Enxofre. Efter besøg tilbage samme vej.
3.del, 20-30 min gang t/r: Stadig inde i krateret, drej th. før tunnelen, gennem kryptomeriaskov til picnicområde med legeplads og dyr.
Den lange – landlig idyl
Serra Branca - Praia
Tværs over øen, fra kyst til kyst, ofte ad smalle canadas, langs marker med fredeligt græssende kvæg bag lavagærder og flot natur og muntert fugleliv.
Fint afmærket rute: PR1 GRA, 8 km, 2-3t., let, men af og til ujævnt terræn, kan gås hele året. Bus/taxa til Serra Branca (ved vejen op til Parque Eólico, vindmølleparken) og bus tilbage til Santa Cruz. Husk vandflaske og badetøj. 1. del af ruten kan være meget blæsende!
Fra hovedvejen fører en jordvej langs stengærder op til vindmølleparken. Over for dens hovedindgang ligger Caldeirinha (360 m), et 60 m dybt, grønklædt krater. Vejen tv. går rundt om krateret (en afstikker på 10 min.), og giver flot udsigt til bl.a. Santa Cruz og Monte Ajuda, São Jorge, Pico og Faial. En trigonometrisk station, IGC 1938, er opsat på det højeste punkt.
Tilbage ved vindmølleparken viser et skilt PR1 GRA Cruz Barro-Branco 4,2 km, Praia 8,2 km. Følg ruten lige ud, ned ad bakke, til asfaltvej, drej tv. og ret hurtigt th. ad nyasfalteret vej. Ved næste rutemærke drejes tv. ad en hjulsporsgræsvej, stenet og ujævn og til tider stejl – men meget smuk, langs gamle stengærder. Den bliver senere til cementvej, der ender ved en lille skole i Barro-Branco på hovedvejen (Pedras Brancas-Guadalupe). Drej th., følg hovedvejen et kort stykke til en lille plads med en majestætisk kæmpe norfolkgran og bænke. Gå venstre om træet, ruteskilt viser, at vi er på rette vej: Praia 4 km.
Nu følger den smukkeste strækning ad en canada gennem en bette landsby med ældgamle stenhuse, der kunne minde om Picos adegaer. Men her på øen havde man kvæg i stueetagen og høloft på 1.sal, boligen var i et hus ved siden af. Længere fremme ligger en grønklædt »bjergkæde«, Serra das Fontes. Ved en skillevej står tydeligt X for lige ud, og rutemærke viser tv. op ad græsvejen, Canada do Nevoeiro, med høje stengærder i venstre side og vilde, viltre brombærgrene i højre. Ruten fortsætter under skov af skyggefyld falsk kaffetræ til lysning med græssende køer, mod syd er udsigt til Caldeira. På stien ligger store sten, mange med dybe slidspor efter fortidens vogne. Ved asfaltvej drejes th. og straks igen tv. ad grusvej nedad, langs åbne marker. Bag 2m høje stenmure vokser bananer. Drej th. ved asfaltvej og fortsæt lige ud, gennem landsbyen Lagoa med smukke, hvidkalkede huse. Ruten slutter i Praia ved hovedvejskrydset: tv. til havnen, th. til Santa Cruz og lige ud til caféer, strand og busstation.
Vandreture på São Jorge
Den korte
Velas – Morro Grande
Fra toppen af vulkankrateret Morro Grande (150 m o.h.) er der ikke alene flot udsigt over Velas og til Pico og Faial, men også ned i det grønne krater, der egentlig kun er et halvt krater.
Stien er ikke afmærket, men let at følge og tager t/r ca. 1 time. Kan gås hele året
Vandrestien begynder ved det lille kapel Nossa Senhora do Livramento, vest for Hotel São Jorge. Bag kapellet ligger en væltet lygtepæl som »kvægspærre« for de græssende køer. Følg sti og hjulspor, der snor sig op ad vulkansiden, gennem trælyng og bregner. På toppen passeres en mølleruin, og stien fortsætter langs kraterranden, gennem tæt krat, til de sølle rester af en vigia, hvaludkigspost. Fra toppen er der også et godt kik ned i krateret med græsmarker og gamle, forladte huse. På vej ned kan man endnu bedre nyde udsigten over Velas og omegn.
Den klassiske
Serra do Topo – Fajã da Caldeira de Santo Cristo – Fajã dos Cubres
Dette er nok den smukkeste vandrerute på Açorerne. Den går fra 700 meters højde, ad de gamle vandrestier, gennem storslået landskab, fyldt med endemiske planter og betagende udsigtspunkter ned til flade fajãs med små landsbyer – og caféer.
Afmærket rute og info-tavle: PR1 SJO, 11 km, mindst 3t 30min. (afsæt evt. hele dagen). Sværhedsgrad 2 - enkelte stejle strækninger, men højdeskræk ingen hindring! Kan gås hele året; men pas på i regnvejr. Start ved 10-tiden, tag evt. madpakke og badetøj med. Tag taxa (35 min.) til Piquinho da Urze ved vindmøllepark. Aftal evt. tidspunkt for afhentning i Fajã dos Cubres.
Ruten begynder med en kort stigning, derefter går det nedad. Langs den stenede græsvej er høje mosskrænter, små gule potentilla og vilde, hvide orkidéer, açorisk ceder, kristtorn, bregner og alt hvad der hører til laurissilva. Man passerer flere skæve fjederlåger (der smækker i af sig selv), krydser en mini-levada – og udsigten, ja, den er aldeles betagende. Stien fortsætter på en skrænt, mellem to ribeiras (kløfter med vandløb), med masser af trælyng og kokasser. Videre over græsgange og storstenede stier – og et muntert fugleliv! Et fantastisk landskab! Dybt nede i dalen skimtes (med kikkert!) en lille bro, den skal vi over. Stien er nogle steder ujævn og stenet, men ofte jævn og brolagt med basalt – det er de gamle veredas. Gennem en tunnel af trælyng kommer man til flere private marker (hver ny fjederlåge betyder ny markejer) og pragtfuld udsigt ned til den grønne dal, hvor de to ribeiras mødes – hør vandets brusen! Her lå, indtil jordskælvet i 1980, en landsby med 300 indbyggere, præst og skole. I dag er mange huse genopført til sommerbolig. På vej til broen går stien igennem et skovagtigt område med açoreroliven (pau branco) og falsk kaffetræ (incenso). Hold hvil ved broen og vandmøllen, og nyd - alt efter årstid - de stærkt duftende, vilde violer, kamelia, vilde jordbær, kalaer (som açorerene kalder mælkekop) og sisal, der bruges til reb. På skrænter ses vild mynte – den er ubrugelig, ikke engang køerne kan lide den.
Kryds vandløbet, selvom broen er kollapset kan man komme tørskoet over (pas på om vinteren!). Længere fremme risler en kilde, fortsæt lige ud (ikke ad stien tv.), snart er der udsigt til Terceira (th.) og Graciosa (tv.) – og til Fajã da Caldeira de Santo Cristo med kirke og stenstrand. Det går lidt stejlt ned, og på venstre hånd dukker de første huse op bag mure af lavasten og høje hække af aloe. Der restaureres og bygges nye huse, og der er både »ruiner« og grunde til salg! Ved vandposten, en Poço de Maré (se: Pico), indtil 1980 fik landsbyen kun vand herfra, drejes th. mod kirken (døren er åben, og på altret står figurer af Santo Cristo og Fátima). Ved siden af ligger den skønne lagune og landsbyens værtshus O Borges; alt indbyder til et tiltrængt hvil. Det var ca. halvvejs - ruteskilte viser til Serra do Topo 4,7 km og Fajã dos Cubres 4,3 km.
Fortsæt forbi kirkegård og klippekabler (til at hejse træ og andre varer ned) ad en hjulsporsvej, der stiger op og ned og går langs klippekysten. Æselstien er udvidet, så indbyggerne kan transportere varer på deres små firhjulede motorcykler. Efter at have krydset to vandløb kommer man til Fajã dos Tijolo (teglsten) med huse af brune lavasten og til Fajã de Belo – og omkring næste pynt ses Fajã dos Cubres. Hold hele tiden th., og nyd stilheden og naturens egen musik: fuglesang og bølgebrus. I Fajã dos Cubres med café kan en forudbestilt taxa samle jer op, eller I kan ringe efter én.
Den lange
Pico das Calderinhas – Pico do Pedro - Pico da Esperança – Fajã do Ouvidor
På langs ad hele højderyggen går en svingende lavagrusvej, forbi hortensiaindhegnede marker, et væld af kratere i lige linje og gennem områder med endemiske planter. Mange af områderne er fredede naturreservater. Her er en afvekslende og betagende udsigt til begge sider af øen og til de omliggende midterøer i det krystalklare, azurblå hav. Turen kan køres i bil, men er bedst til fods. Her er næsten ingen biler, men mange køer – også på vejen. Afsæt en hel dag til dette område - måske det smukkeste på Açorerne - og nyd fuglesangen, freden, skønheden - og de vide horisonter.
Afmærket rute og infotavle: PR4 SJO, 16 km, mindst 5 t., let og i jævnt terræn, bedst om sommeren i klart vejr og i september, hvor blåbær- og brombærbuske bugner med bær. Tag taxa til Pico das Caldarinhas, der ligger ved ER3 mellem Urzelina og Santo António, og aftal evt. tidspunkt for afhentning i Fajã do Ouvidor.
Pico das CaldeirinhasPico das Caldeirinhas (704 m) har seks små kratere inden i det store. Det var et vulkanudbrud herfra, der i 1808 ødelagde Urzelina. Øst herfor viser skilt til Pico da Esperaça, og så er det bare derudad. Man kan sagtens tage små afstikkere op til kraterrande og -søer; men gå hver gang tilbage til samme sted på »hovedvejen«. Vejen begynder som en sort (senere rød) lavagrusvej, langs hortensiahegn og få og små kryptomeria – de trives ikke her, hvor der er for koldt og blæsende for dem. Vejen snor sig og stiger forbi Pico do Pedro (901 m), Pico do CarvãoPico do Carvão (954 m) og Pico VerdePico Verde (954 m) og med udsigt til Urzelina og Pico. Højere oppe vokser kun græs, bregner, lav trælyng og ene. Man passerer, tv., en mindeplade for flyulykken i 1999, hvor 35 omkom. Flystyrtet skete på den anden side af højderyggen; men tavlen er placeret her, hvor vejen er, så folk kan se den.
Snart nås Pico da Esperança (1053 m), øens højeste punkt. Området er det mest stormomsuste sted på øen! En sti fører op til bregnebeklædte kratere og vulkansøer med højt kvækkende frøer - det eneste der bryder stilheden. Gå evt. kraterranden rundt, men pas på hulninger i græsset.
Tilbage på »hovedvejen« fortsættes tv. forbi Pico do AreeiroPico do Areeiro (958 m) og ved vejdeling igen tv. (vejen th. fører til Manadas). Lige efter er man ved Pico Pinheiro (825 m) med fyrretræer, kryptomeria og en lille sø – perfekt til picnicpause.
Længere fremme, efter en færist, er et flot plateau med spredt, lav trælyng, ene og kæmpe blåbær.
Efter at have passeret et gammelt stenbrud deler vejen sig, gå tv. og videre til ER1, nordkystvejen. Drej her igen tv. og følg den ca. 20 min til et skilt viser til Miradouro de Fajã do Ouvidor. Fra udsigtspunktet er der flot udsigt ned til Fajã do Ouvidor. Både trapper (den gamle vej, tv., ender ved kirken) og bilvej fører ned til Ouvidor, med naturskabte pools og café. Ring evt. efter en taxa herfra.
Vandreture på Pico
Den hårde – og kun med lokalguide
Op på Pico Pequeno
Vandreturenes tophit! Efter 3-4 timers vulkanbestigning står man på det højeste punkt i Portugal. Og udsigten er – hvis vejrguderne tillader – det imponerende Atlanterhav med de fire nærliggende øer som små flydende oaser – og ned i det store krater – porten til jordens indre! Afmærket rute og infotavle, ca. 9 km, 5-8t. t/r – alt efter ens kondital - svær, stejle skrænter og ujævnt terræn. Bedst om sommeren, og kun i klart vejr er det strabadserne værd! Man skal helst have en officiel guide med (Turismo har liste med navne), man farer let vild, hvis vulkanen indhylles i skyer. I 2002 måtte redningsfolk hjælpe 20 personer ned! Husk lommelygte, kikkert, vandflaske – og regntøj, hvis vejret skulle slå om! Tag evt. taxa til Cabeço das Cabras.
Inden afgang melder man sig hos Ambiente (miljøsekretæren i infocentret ved rutens start, hvor man ser en video om sikkerhed på vulkanen) og oplyser antal og navne på vulkanbestigere, tidspunkt for opstigning og for forventet tilbagekomst. Vil man opleve solopgang, startes kl. 4, eller man kan overnatte på toppen og se både solnedgang og -opgang, nu man er kommet helt herop! NB! Vil en turist gå alene, skal man underskrive en selvrisikokontrakt hos Bombeiros Volontários (de frivillige brandmænd) og melde sig der igen ved tilbagekomst.
Cabeço das Cabras (1200 m o.h)- så er man allerede halvvejs! Herfra er der 3-4 timers gang (4,7 km) ad en afmærket rute i naturreservatet, hvor lyng- og timianbeplantningen bliver mere og mere sparsom, som man stiger op. Bliv på stien, der er skjulte huller i lavaen! Et stykke oppe ad ruten passerer man en hule. Prøv at kaste en sten i – hulen virker bundløs!
Når man har nået kraterranden (600 m i diameter og 30 m dyb), så gå videre mod højre, hvor kanten er lavere, kryds den ret flade kraterbund – og så venter den hårdeste strækning: at klatre op ad endnu en vulkankegle! Ad Pico Pequeno/Piquinho, som er 70 m høj med dampende fumaroler – og svovlduft! Men her venter belønningen: den mest mageløse udsigt fra Portugals højeste punkt (2351 m o.h.).
NB! Selv om man ikke vil op på toppen af Pico, er det alligevel anbefalelsesværdigt at tage turen til Furna de Frei Matias og videre til Cabeço das Cabras og opleve udsigten derfra – og man kan jo altid gå et lille stykke op ad vulkanen for at få et indtryk af bl.a. den krybende bjergvegetation.
Den let berusende
Madalena – Areia Larga - Criação Velha - Porto do Calhau
Som en kæmpelabyrint af sorte mure så langt øjet rækker ligger de berømte currais med adegaer og casas de abrigo, »læskure«, i basalt. Ind imellem er anlagt lavagrusveje til oksekærrer, der skulle transportere druer og vinfade. Disse veje er perfekte til en slentretur på alle tider af året; men selvfølgelig er her mest leben i september, når der høstes. Og så er det her, den kendte verdelho vokser. Er en adega åben, byder vinbonden som regel på en prøvesmagning.
Afmærket rute og infotavle, PR5 PIC, 7 km, 2t, let og i jævnt terræn, kan gås hele året, husk vandflasken –og badetøj. Aftal evt. tid for afhentning med taxa i Porto do Calhau
Udgangspunkt: Madalenas kirke på venstre hånd, gå få minutter lige ud (mod syd) ud af byen til et brunt skilt viser th. til »Paisagem Protegida Cultura da Vinha«. Efter ca. 1 km er man ved infotavle og vandrerute. Følg herfra lavagrusvejen langs havet, drej tv. ved den restaurerede, røde vindmølle. Hvor vejen deler sig, gå th., Cabeço do Monte er foran, og snart er man igen ved havet. Vejen går videre gennem trælyngsområde, forbi naturskabte pools – hold hvil og tag en dukkert – tv. forbi kartoffelmarker, større vinlodder og lavakysten til Porto do Calhau.
Tag den bestilte taxa herfra, eller gå tilbage langs kysten.
En anden spændende og afmærket vinrute ligger på NV-kysten: PR1 PIC (forkortet her), 5 km, 1 ½ t., let, langs de gamle stier mellem Santa Luzia og Lajido do Baixo, hvor man er omgivet af vin og figentræer. Her er også mange adegas og »sommerhuse«, hvor vinpressen m.m. stod i stueetagen og familiens sommerbolig var på 1. sal. Desuden finder man i lavaen mange rilheiras, ret dybe slidriller pga. konstant passage af oksetrukne vogne, klippestier, vingårde med Isabella druer og mindre skovområder.
Vandreture på Faial
Den korte
Horta – Monte da Guia
Panoramaudsigt over Horta og Porto Pim, til Pico og São Jorge – og ned i det halve krater, hvis sider er overgroet med endemiske planter.
En let vandretur, t/r 1t.
Følg havnepromenaden mod syd. Ved restaurant Conte da Doca viser et brunt skilt »Paisagem Protegido do Monte da Guia«, tv. Vejen går forbi containerhavnen (tv.), tre små, hvide huse, Casas dos Cabos (hvor kabler mellem Europa og Amerika blev samlet i 1923) og Museu Centro do Mar (th.).(Man kan også gå langs Porto Pims strand og møde vejen op til krateret.) Højere oppe ligger, tv., rester af forsvarsmur og skydetræningsstativ, og man har udsigt ned til Monte Queimado, der blev skadet ved seneste jordskælv, og er farligt at bestige. Fortsæt op forbi NAV (flykontrolcentret blev etableret under 2. Golfkrig i 1991) til det lille kapel, Nossa Senhora da Guia. Herfra er der en fantastisk udsigt i alle retninger – også nedad: ned i Caldeira do Inferno, Helvedets Krater, der består af to vulkanske kratere. Her trives bl.a. açorisk ceder, trælyng og pors. En sti fører videre op – men adgang forbudt af NAV.
Den klassiske
Caldeira rundt
»Gigantisk krater – stilhedens og skønhedens katedral«, siger øens miljøfolk – og det er så sandt, så sandt!
Man går gennem skove af hortensia og kryptomeria, forbi enestående udsigtspunkter, omgivet af skønhed og stilhed – kun afbrudt af fuglefløjt og enkelte kobjælder.
Et skilt viser PRC4 FAI, men ruten er ikke afmærket, alligevel er den let at følge, 7 km, 21/2-3 t. Kan gås af alle, også folk med højdeskræk. Bedst juli-aug. (når hotensia blomstrer) i stille og klart vejr. Gå ikke turen efter regnskyl eller i stærk blæst eller tåge. Taxa til tunnelen ved Caldeira, aftal tid og sted for afhentning.
Tv. for tunnelen fører trapper op til stien. Følg den th. (det er lettere til sidst at stige ned ad den stejle skrænt ved tv-master end at begynde med en hård opstigning!) Stien har på højre side pigtråd for at holde køerne ude og på venstre meterhøje hortensia ind mod kraterets stejle, næsten lodrette sider. Ofte må man kæmpe sig gennem »hortensiaskove«, senere skifter bevoksningen til kryptomeria. Indimellem er der en fantastisk udsigt dybt ned i krateret og til det omliggende landskab med bølgende hortensiahække og græssende kvæg. Vandrestien går op og ned, og små skilte fortæller, hvilke byer og øer, der er udsigt til: Pedro Miguel, Ilha Graciosa, Salão, Capelinhos, Pico… Flere steder står trigonometriske stationer. Halvvejs rundt bliver det omliggende landskab goldt og med dybe furer. Her faldt en del af kraterranden sammen ved jordskælvet i 1998. Stien går nu neden for kraterranden og inde i krateret og derefter stejlt opad – efter regn kan denne strækning være farlig! Den sidste del af turen kan man vælge mellem bred stenvej eller sti langs krateret. Begge fører op til Cabeço Gordo, øens højeste punkt (1043 m.) med udsigt, i klart vejr, til alle de omliggende øer. Nu kommer en hård nedstigning (men værre opad!) tilbage til tunnel og P-plads. (Turen kan udvides med en smuk levadavandring vest for Caldeira, og vil da tage 5-6 t. Spørg Turismo)
Det er ikke længere tilladt at klatre ned i krateret.
Den lange lette
Capelo – Praia do Norte
Vidtstrakte landskaber og udsigt over vulkaner, en let og smuk rute, kantet med hortensia
Afmærket rute og infotavle, PR2 FAI: 8 km, 3t., let og i jævnt terræn. Kan gås hele året, men smukkest i juli-aug. Bus fra Horta ma.-fr. 11.45 til Capelo, eller taxa.
Ruten begynder i Parque Florestal do Capelo, og går gennem den skønne park med bl.a. fyrretræer, pors, açoreroliven, kryptomeria og trælyng. Følg ruteskiltene ud af skoven, et stykke af ruten er ad asfaltvej, men flot alligevel – og luften er ren og vidunderlig. Man ser den høje fakkelplante, der breder sig og kvæler alt andet, og på venstre hånd passeres en gammel brønd med vaskested. Fortsæt ligeud, der er nu udsigt til sydkysten. Følg skiltningen og nyd udsigten over marker med hortensiahegn og spredt urze, til havet og Praia do Norte. Hvor vejen deler sig, kan man skyde genvej ved at dreje tv. – ellers fortsæt ligeud med flot udsigt til Norte Pequeno. Landskabet skifter til bølgende marker med græssende køer, og vejen skråner nedad. Følg kun de gul-røde ruteskilte, ikke de hvide (det er ruter opsat lokalt). Ved hovedvejen på nordkysten drejer man tv. og er snart i Praia do Norte med Café Rumar, ved kirken, åbent dgl.7-23. Dagens bus til Horta kører kl. 13, ellers ring efter en taxa fra caféen.
Vandreture på Flores
Den lette, nær Santa Cruz
Fazenda – Monte - Santa Cruz
Kaniner piler over vejen. Pragtfulde udsigter over Vale da Fazenda, måske øens smukkeste, og over Santa Cruz.
En endnu ikke afmærket vandrerute (når den bliver afmærket, vil den begynde ved Escaleiras ved en levada længere nordpå). 5 km, 2t., let og i jævnt terræn (begynder dog med en stejl nedstigning). Kan gås hele året. Taxa til Fazenda.
Fra Fazenda går man ca. 1 km gennem landsbyen til Parque Florestal. Vejen fortsætter opad, følg grusvejen th., forbi de sidste huse, fortsæt opad (th. ses bjerget Pico da Sé/dos Sete Pés, 849 m). Kig godt efter en åbning i vejkrattet tv., hvor en smal, stenet sti går stejlt nedad (en gammel vereda, der stadig benyttes til at bringe køer på marken). Stien går gennem en skov af falsk kaffetræ og man hører klukkende vandløb helt nede i dalen, det er Ribeira da Fazenda. Balancer over på de store sten, og fortsæt opad tv., langs ceder og hortensiahegn og marker med yams. Ved en lysning er der en betagende udsigt til Fazenda i dalen. Stien bliver til cementvej, men kantet med hortensia – og udsigten er stadig fantastisk. Ved højeste punkt, Beija-mão (håndkys), er der udsigt til både Corvo og Santa Cruz. Vejen, nu rød grusvej, fortsætter nedad, bliver igen til asfaltvej, og man er ved de første huse i Monte. Drej tv. i vejkryds, tag en genvej th. ad stejl sti, der ender ved stenhus og vejspejl på landevejen. Kryds den og fortsæt ned ad trappen ned til havnen, Porto do São Pedro, forbi fodboldbanen til Santa Cruz’ centrum.
Europas vestligste vandrestier
De to ruter, 18 km, der følger de gamle veredas, kan gås på én dag. Gå da hele ruten nord-syd med pause i Fajã Grande.
Den klassiske 1
Kystruten – på klipper og i vandløb
Ponta do Albarnaz/Ponta Delgada – Fajã Grande
Den mest populære vandretur på Flores slynger sig langs øens nordvestkyst. Her er fantastiske udsigter over klipper og fajãs, klukkende vandløb, plateauer med græssende kvæg, ikke et hus i miles omkreds – og dyb stilhed – men ruten slutter meget passende ved en café.
Afmærket rute og infotavle: PR1 FLO, 12/8 km, 3-4t., sværhedsgrad 2. Stejle op- og nedstigninger, men højdeskræk ingen hindring. Bedst sommer (og smukkest i juli-aug.); men absolut ikke i tåge, stormvejr eller efter og i regnvejr. Vandrestøvler og lette lange bukser – der er mange, lange brombærgrene! Stierne er storstenede, græsklædte og ofte mudrede og glatte. Nogle steder er der vandløb på stien. Lange strækninger i skygge, ingen bænke, men mange lave stengærder med flot udsigt. Husk vandflaske, fortæring og badetøj. Taxa til Estrada do Farol (fra Santa Cruz 40 min, 20 €) og aftal tidspunkt for afhentning i Fajã Grande eller toml. Turen kan gås modsat og er afmærket til begge retninger, men lettest og smukkest fra nord til syd.
Ruten begynder ved info-tavle, men da de første ca. 4 km er asfaltvej uden de store oplevelser, kan man evt. tage taxa til skiltet »PR1 FLO, Fajã Grande 8 km« viser en sti th. Stien går langs stengærder, opad forbi rislende kilder og når turens højeste sted (380 m), et åbent plateau med indhegnede marker. Ruten er nu græssti langs stengærde og udsigt til havet og Corvo. Igen stensti, der bugter sig op og ned (følg rutemærkerne) mellem bregner og brombær og udsigt til Monchique. Videre opad, gennem tæt vegetation og fakkelplanter – og udsigt til fyrtårnet på Ponta do Albarnaz. Gennem en låge kommer man til et smukt plateau med lave stengærder, et godt sted at holde hvil – før stien igen går nedad gennem et tæt krat af urze – og køer på stien. Kryds et vandløb og følg stien opad til en åben græsmark, gå lige over (skiltning mangler) og tv. op ad en smal sti med krat af trælyng og falsk kaffetræ, drej tv. ved vejdeling, stien fortsætter nu langs skrænten med udsigt til havet og klippeskæret, Ilhéu de Maria Vaz/Gadelho, langs hortensiahække – turens smukkeste del. Efter at have hoppet over flere vandløb og passeret endnu en låge er der udsigt til Fajã Grande. Nyd det – for forude venter en stensti, der går stejlt nedad, og et vandfald i klippen kan, efter regn, overrisle stien og gøre den glat eller endog til et vandløb! Efter en lang skovtunnel bliver skoven til krat, og den storstenede sti slynger sig ned forbi klippesider med dryppende vådt mos, gennem vandløb – og helt ude ved skrænten. Kort efter (et godt sted at holde pause) er der udsigt til Fajã Grande og stien, der fortsætter rundt om klippen. Vel nede i »lavlandet« går ruten mellem omgærdede marker gennem den delvis forladte landsby, Ponta da Fajã, til asfaltvejen, der to km senere når Fajã Grande og vandfaldet Paço do Bacalhau. Ved ruteskilt »Ponta Delgada 10 km« drej th. til badested og – Café Casa da Vigia, åbent dgl.12-15 og 19-22 eller Restaurante Balneáreo, åbent sommer dgl. 8-24, fr.-lø. til 02, vinter kun weekend
Den klassiske 2
Pastorale – blandt køer og kaniner
Lajedo – Fajãzinha – Fajã Grande
Stien går gennem et smukt og typisk açorisk landskab med panoramaudsigt til kystlinien, fajãs og klippeskær, forbi Rocha dos Bardões og gennem bittesmå landsbyer. Måske når man kun til Fajãzinha, hvis Ribeira Grande har for meget vand og fart på; men både i Fajãzinha og Fajã Grande ender ruten ved en café
Afmærket rute og infotavle: PR2 FLO, 9 km, 3-4t., sværhedsgrad 2. Stejle op- og nedstigninger på storstenede stier, der kan være meget glatte efter regn, og man krydser flere dybe dale med vandløb. Brug vandrestøvler og solhat – her er ingen skygge. Husk vandflaske, fortæring og badetøj. Start evt. tidlig morgen - eller sen eftermiddag, hvis man vil slutte af med middag i Fajã Grande ved solnedgang. Tag taxa til kirken nede i minilandsbyen Lajedo (en meget smuk køretur) og ring efter taxa i Fajã Grande eller Fajãzinha.
Turen begynder th. for kirken ved ruteskilt PR2 FLO, asfaltvejen går stejlt op, og lige før den ender, viser nyt skilt »Mosteiro 3 km, Fajãzinha 5,9 km, Fajã Grande 9 km« lige ud til vandrestien, der går langs marker og grønne skrænter. Stien er velafmærket, skifter mellem storstenet græsfyldte og almindelige græsstier, langs høje stengærder dækket af vedbend og trælyng. Stien går op og ned med flot udsigt til den lodrette kystlinie, klippeskær ud for Mosteiro og forbi Rocha dos Bardões, hvor man kan se at »orgelpiberne« også er på klippens andre sider. Området er ren pastoraleidyl, man krydser et vandløb og så en overgroet bro med rivende flod, Ribeira da Lapa. Vejen går igen nedad, og på den anden side af kløften ses højt oppe et lille, enligt stenhus, der går stien forbi. Her er så stille. Man hører kun et enkelt muh og rislende vandløb – og balancerer på store sten over endnu et i bunden af dalen. Stien går tv., stejlt opad (kan være glat) til Mosteiro. 15 min senere, ved de første huse i Mosteiro, drej tv., gennem landsbyen og ved ruteskilt lige ud ad en græssti, der igen kommer op til landevejen, drej tv. Selv om det er asfaltvej, er her næsten ingen trafik. Følg vejen nedad, udsigten er fantastisk, og videre rundt om den forladte landsby Caldeira med huse i lavasten. (Den ligger og venter på at genopstå som Cuada). Ved skilt tv. fortsætter stien, en behagelig strækning, græssti i jævnt terræn, men næsten tilgroet af fakkelplanter. Snart er der en betagende udsigt over Ribeira Grande, og stien bliver igen storstenet, går meget stejlt ned og kan være glat – hold fast i fakkelplanterne! Vel nede ses Fajãzinhas vidunderlige vandfald, og stien fortsætter gennem højt græs. Ved det første stenhus (lade) drej tv. og stien ender i en stejl cement-lamel-vej. Videre forbi kirken ender man på Rossio i Fajãzinha, som er perfekt til en pause. Ved pladsen viser skilt »Fajã Grande 3,7 km« tv. ad asfaltvej, drej igen tv. ad sti langs stengærder, der munder ud længere fremme på asfaltvejen. Følg den til skarpt venstresving, gå her i stedet lige ud langs klippesiden i den spanskrør-overgroede Ribeira Grande til flodløbet. Er det for vildt, så vend om og ring efter taxa i Fajãzinha. Ellers smid støvler og sokker og vad over – find det bedste sted! Vel ovre fortsætter stien op ad bjergsiden og på plateauet lige ud mellem høje stengærder og ender ved café Casa da Vigia i Fajã Granda (skilt viser »Fajãzinha 3.1 km, Lagedo 9 km«). Gå gennem landsbyen til badested og café (se caféer og åbningstider ovenfor).
Trappetur til tropiske Fajã de Lopo Vaz, PR4 FLO, 4 km, 2t., sværhedsgrad 2, se: Flores
Vandreture på Corvo
Endnu ingen afmærkede ruter.
Den korte
Vila do Corvo – Moinhos – Praia da Areia
2 km, 1 t., let
En rask lille gåtur, ad Caminho dos Moinhos, syd for by og flyveplads til fyret og de restaurerede, hvide vindmøller på sydkysten. De er, som på det portugisiske fastland, med trekantede sejl og tag, der kan drejes op mod vinden. Fortsættes mod vest kommer man til den lille, sorte sandstrand, Praia da Areia.
Den klassiske
Op på Açorernes måske smukkeste krater
Porto da Casa – Caldeirão – Vila do Corvo
13 km t/r, 4 t., let – tag evt. taxa op og vandre ned
Fra havnen, th. ad Rua da Matriz eller Avenida Nova til posthuset. Herfra slynger Estrada do Caldeirão, øens hovedvej, sig op til Miradouro do Portão, hvorfra der er en fantastisk udsigt ned over byen, øen og over havet til Flores. Videre – op ad bakke hele vejen, men med flot udsigt - forbi marker med hortensiahække, diskotek Formidável, mange kilder, små levadaer og stenhytter til opbevaring af hø, majs og markredskaber. Den sidste del af vejen er mest sten og mos, men stadig hortensia - op til øens attraktion, Caldeirão (stort krater). Fra Miradouro er der en prægtig udsigt over det næsten cirkelrunde krater, der er 2,3 km i diameter og 320 m dybt. Nyd stilheden og storheden på dette skønne sted midt ude i Atlanten.
Ofte er krateret indhyllet i skyer; men gi’ ikke op – for pludselig brydes skyerne og Caldeirãos dyb åbenbarer sig: Nede i krateret findes øens bedste græsgange med fredeligt græssende kvæg. I bunden ligger to stille søer med tilsammen syv små øer, der, siden man opdagede dem, i folkemunde har symboliseret Açorerne (minus Flores og Corvo). En sti fører ned til bunden af krateret (30 min.).
Fra kraterranden ses også Corvos højeste punkt, Morro dos Homens (718 m). Der er ingen sti, man vandrer bare 15 min. op, over mosset! Det hvide mos er som en svamp – og drivende vådt! Fra toppen har man 3600 udsigt over hele øen.
Herfra følger man samme vej tilbage til byen, udsigten er mageløs – og det er ned ad bakke!
Den hårde – og kun med lokalguide
Caldeirão – Ponta do Marco – Cancela do Pico
PR2 COR, 5 km, 4t., hård, har ingen afmærkning og er ofte lukket
Fra kraterrandens Monte Gordo (590 m), med antenner, fører vejen th. forbi masten og videre som græssti (1 t.) ud til Ponta do Marco og tilbage på kraterets yderside til Cancela.
© Nina Jalser