Sao Miguel
Hække af hortensia og azalea vokser langs veje, omkring grønne græsgange og vulkankratere, og fra jordens indre bobler hede og mineralske kilder. På Ponta Delgadas havnepromenade ligger caféer tæt, og om aftenen er der ofte levende musik og gøgl i gaderne.
Af Nina Jalser
Fakta om São Miguel
Indbyggere: 133.000
Længde: 65/81 km
Bredde: 8-16 km
Areal: 759 km2
Højeste punkt: Pico da Vara, 1103 m o.h.
Hovedby: Ponta Delgada, 30.000 indb.
Klima: 14o-25o, mildt tempereret
Vejrudsigt: Santa Maria a vista – água na crista
Santa Maria i sigte - gi’r vand på din pande
Kratersøerne ved Sete Cidades er et af øens seværdige højdepunkter – og det mest fotograferede! Hele turen derop er der fantastiske udsigter over det afvekslende landskab. Midt på øen, i et naturfredet lavalandskab, ligger Lagoa do Fogo dybt nede i et kæmpe vulkankrater med en lille sandstrand! Ved Lagoa das Furnas bobler og syder det fra jordens hede indre, og i den økologiske dampkoger graves gryder ned med den populære ret, Cozido das Furnas, klar til servering fem timer senere. I den maleriske landsby Furnas, med romantisk og eksotisk park, springer helbredende kilder – én giver evig ungdom! Nok et forsøg og besøg værd!
Langs kysten ligger hyggelige byer bl.a.: Ribeira Grande med spændende arkitektur, Vila Franca do Campo er kendt for pottemagerkunst og kager, Nordeste ligger ved en af de smukkeste kyster, Mosteiro og Ribeira Quente er charmerende feriebyer, perfekte til en »badedasedag«. I hovedbyen Ponta Delgada skal man give sig god tid til at indsnuse atmosfæren i de snævre brolagte stræder og se Museu Carlos Machada. Og glem ikke øens tefabrikker, ananasvæksthuse og gode restauranter.
På São Miguel er der mulighed for aktiv ferie for enhver smag. Øens smukke og afvekslende natur kan opleves med lokalbus, turistbus eller lejet bil, og der er mange muligheder for cykel- og vandreture, rideture, golf og alle former for vandsport.
Sejler man om aftenen langs São Miguels kyst, er det som at se Atlantis i en tågedrøm hæve sig fra havets dyb - helt ubeskriveligt.
São Miguel, Ilha Verde (Den Grønne Ø), er den største og mest varierede af øerne og med en kyst af stejle klipper. Øen består af vulkaner, der er forbundet af en lav højderyg. Vulkankraterne, Sete Cidades (mod vest) samt Fogo og Furnas (mod øst), har skønne kratersøer. Øst- og midterdelen er yngst og har ujævnt terræn og dårlig jord, den er ikke opdyrket; men har kvæg og mobile malkestationer. Nordkysten er mere barsk og stejl end sydkysten. Øens højeste punkt, Pico da Vara (1103 m), ligger på østsiden, omgivet af et botanisk reservat med den oprindelige flora,
São Miguel er også den mest befolkede ø og her bor præsidenten. Allerede Infante Dom Henrique (Henrik Søfareren) udnævnte omkring 1439 kaptajn Gonçalo Velho Cabral, der opdagede øen, til dens guvernør. Samtidig begyndte bosættelserne med indvandrere fra de portugisiske provinser Estemadura, Alentejo og Algarve – og i 1515 fra Bretagne. Den 22. okt. 1522 ramtes øen af et stort jordskælv, der styrtede kirker, klostre og Vila Franca do Campo i grus. Året efter kom pest fra Madeira og hærgede Ponta Delgada og Ribeira Grande.
Men handelen trivedes. Øens frugtbare vulkanske jord og geografiske beliggenhed gjorde den hurtigt til kornkammer med eksport til Portugals besiddelser i Vestafrika. Der blev også dyrket sukkerrør, søde kartofler, majs, yams, hør og cikorie. Dyrkning af vajd til plantefarve blev urentabelt, da indigo kom på markedet. Appelsiner (fra planter indført i 1580) bragte rigdom til øen - de var en stor eksportvare til England, men det eventyr standsede brat i 1860’erne, da appelsinlundene ramtes af sygdom (lagrima = tårer) – og spansk konkurrence! – og i dag står kun de muromkransede lunde tilbage. I stedet kastede man sig over dyrkning af ananas i drivhuse, tobak, te, sukkerroer og passionsfrugt (maracujá) – og økonomien var reddet.
Øen er stærkt påvirket af moderlandet Portugal. Prangende palæer og borgerhuse vidner om rige tider, og af den lokale arkitektur kan man se, fra hvilken portugisisk provins bygherren stammer.
Pilgrimsvandring
São Miguel har mange festivaler, men også en helt speciel pilgrimsvandring i fasten, Romeiro da Quaresma: Efter aflagt løfte går mænd syngende øen rundt til fods, i urets retning, på otte dage, uden hensyn til silende regn eller bagende sol, og beder i alle kirker, der har et Jomfru Maria-alter. Det er en religiøs tradition, der har eksisteret siden 1500-tallet, og hvert sogn arrangerer sin egen pilgrimsgruppe. Pilgrimmene er klædt i kappe eller plaid, blomstret tørklæde, rosenkrans om halsen og vandrestav i hånd. I 2012 var der 53 grupper, nogle på flere hundrede pilgrimme. Denne tradition er endnu en, som emigranterne kommer hjem for at deltage i.
Ponta Delgada
Storbylarm og stille parker med eksotiske planter! Ponta Delgada er en charmerende, livlig og 3 km lang by med maleriske, snævre, brolagte gader og hyggelige, historiske gågader med caféer. Den gamle bydels fortove er knap 50 cm brede, men altid med smuk brolægning, calçada à portuguesa. Byen åbner sin favn mod havet og strækker sig omkring en bugt med moderne havn (1861/2008), marina og lido (1992). Mange historiske bygninger er velbevarede og nænsomt restaurerede, og byens kvindelige borgmester siden 2001, Berta Cabral, sætter et fint feminint præg på byen i form af flere farverige blomster og flere festivaler.
Ponta Delgada er Açorernes økonomiske og administrative centrum med ministerier for kultur, arbejde og transport, og her har præsidenten sin officielle residens. Foruden at være universitetsby (1976) har Ponta Delgada også en betydelig fiskerflåde, fabrikker, der forarbejder tobak og sukker, mejerier og store væksthuse med ananas.
Açorernes største by, Ponta Delgada, blev »hovedstad« i 1546, efter et jordskælv i 1522 havde ødelagt den tidligere, Vila Franca do Campo. Portugals opblomstring pga. guld og diamanter fra Brasilien blev også til gavn for Ponta Delgada, der i 1600-tallet fik både paladser, solares (herresæder), kirker og klostre.
Under 1. Verdenskrig var Ponta Delgada base for USAs atlanterhavsflåde. I 1947 anlagdes den smukke havnepromenade Avenida Infante Dom Henrique, der i dag står med flotte New Zealand juletræer (Metrosiderus exelsa). Her findes Turismo, Det Danske Konsulat, busterminal, bank, SATA-kontor, indkøbscenter, supermarked, caféer – og liv og glade dage. Også det nye havneanlæg, Portas do Mar, med udvidet marina og terminal til krydstogtskibe og færger, gode restauranter og caféer er populært.
Værd at opleve
Et lille turisttog, Lagarta, er en god introduktion til Ponta Delgada. Det kører fire forskellige temaruter rundt i byen (ma.-fr.9.30-21.00, okt.-maj 13.30-17.30, lø.-sø. fra 14, 5 €, varighed 45 min, forklaring på eng.). Stoppested ligger over for Castelo São Brás på Av. Infante Dom Henrique.
Minibybusser kører (ma.-fr. 7-17, 0,35 €) tre ruter mellem centrum og de større P-pladser i byens udkant, egentlig for at begrænse biltrafikken, men de er også praktiske for turister, da de stopper ved seværdigheder. Få rute- og køreplan på Turismo
Praça Gonçalo Velho Cabral
Pladsen er opkaldt efter øens opdager og første guvernør, hvis statue står på pladsen. Byens symbol er den tredelte triumfbue, Portas da Cidade (1783). Gennem dens midterbue har mange konger og prominente personer indledt deres besøg i byen, lige fra Dom Pedro 4. og Dom Carlos til Mario Soares!
Bag triumfbuen ligger tv. Praça da República med byens barok-rådhus (1600-tallet) og en statue af øens skytsengel São Miguel (Michael) fra 1955. Bemærk fortovet th. med brostensbelægning i ananas- og majsmønstre.
Igreja Matriz de São Sebastião, bag triumfbuen th., åbent dgl. 8-19, lø. 8-12.30 og 18-19.30, sø. 8-13 og 16-18.30, tlf.296 904 554
Kirken er opført 1533-1733 (derfor de mange stilarter) over et lille kapel for São Sebastião (byens skytshelgen), en af de bedst kendte tidlige martyrer. Han var officer i kejser Diocletians (284-305) garde i Rom. Da det blev opdaget, at han var kristen, blev han dømt til døden og skudt med pile. Hans sår heledes imidlertid, og til sidst blev han slået ihjel med knipler. São Sebastiãos kendetegn er en bue, og hans festdag er 20. januar.
Kirkens portaler er Açorernes smukkeste eksempel på manuelinsk stil. Over sydportalen ses to medaljoner med portræt af Dom João 3. (1521-57) og Dona Catarina. Indvendig er kirken rigt udsmykket med altre af udskåret cedertræ og i sakristiet blå-hvide azulejos. I sakristimuseet th. for højaltret er udstillet en værdifuld samling af sakral kunst og guldbroderede gobelin-messehagler (1300-tallet).
Nord for kirken ligger byens første gågade, Rua Almeida, og den elegante forretningsgade, Rua Machado dos Santos.
Convento de Nossa Senhora da Esperança, Praça 5 de Outubro (São Francisco), åbent dgl. 7-17.30
Fra klostret (1541), udgår femte søndag efter påske den årlige Santo Cristo-procession, der varer flere timer. Festlighederne begynder fredagen før. Kirkefacaden - ja hele pladsen - er illumineret. Der er musik i gaderne, der er dækket af blomster i fantasifulde mønstre, og fyrværkeri i havnen. Folk strømmer til, også fra verdenen uden for Açorerne. Festens midtpunkt er en Kristusfigur, Senhor Santo Cristo dos MilagresSanto Cristo dos Milagres (Ecce Homo), som klarisserklostrets nonner fik af pave Paul 3. i 1530 (se: Caloura, nedenfor).
Til hverdag står Kristusfiguren med ædelstenstornekrone og diamantbesat brystsmykke bag et gitter i klostrets kapel (adgang fra klosterporten rundt om hjørnet (dgl. 17.30-18.30, juli-aug. også ma.-lø. 11-12). I et sidelokale kan man se en stor samling værdifulde kapper, skænket til figuren. De mange smykker, givet som tak for talrige mirakler, opbevares i et skatkammer.
På den store, smukke plads, med platan- og New Zealand juletræer, foran klostret står en statue af Teresa da Annunciada (1658-1738), som grundlagde klostret, der i dag kun har 8 søstre. Inde i kirken fortæller de smukkeste azulejos hendes historie.
Et anker og ordet Esperança (håb) ses over den bænk, hvor byens store poet, Antero de Quental, skød sig med to kugler.
Overfor ligger den noble
Igreja de São José, åbent ma.-fr. 9-19, lø. 17-19, sø. 9-12 og 17-19
Kirken (1709) tilhørte et franciskansk kloster (pt. alderdomshjem). Over indgangen ses i relief bl.a. São Francisco og Santo António. Inde i kirken er overdådige talha dourada-altre med klatrende engle, blå-hvide azulejosvægge (1700-tallet) og møbler af jacarandatræ.
Et par gader mod vest ligger tobaks- og sukkerfabrikker:
Fábrica de Tabaco Estrela, Rua de Santa Catarina, åbent to. 13-16.30., gratis, tlf.296 305 490/296 285 510, lukket tre uger i aug.
Tobaksfabrikken Estrela er privatejet, grundlagt i 1883 og i dag Europas mest moderne tobaksfabrik. Om sommeren høstes tobaksbladene, der derefter tørres (i specielle åbne lader, der ses mange steder på øen), desinficeres, aromeres og skæres. Estrela producerer 5.000 cigaretter pr minut og fremstiller fem mærker. I en hal håndrulles cigarer i alle størrelser. Det tager to dage fra tobaksblad til cigar.Tobaksfabrik
Sinaga, Fábrica de Açúcar, Rua de Lisboa 75, åbent ma.-fr. 9-17, gratis, tlf.296 205 360, bedst at ringe først
Portugals eneste Sukkerfabriksukkerfabrik har siden 1906 produceret sukker, tidligere var det alkohol. Et besøg er mest interessant i aug.-sep., hvor man kan følge hele processen. Kolonner af sukkerroefyldte lastvogne kører ind og vejes. Ad saltvandskanaler transporteres roerne til vaske- og hakkemaskiner, videre gennem produktionshallerne, til det færdige sukker pakkes i sække.
Gruta do Carvão, Rua do Paim/2. Circular, åbent ti.-sø. 14.30, 15.30, 16.30 (vinter kun ti.-lø.), 2,50 €, tlf.296 498 004, www.amigosdosacores.pt. . Husk trøje!
São Miguels største lavatunnel og –grotte, op til 6m høj, 15m bred og 1650m lang med fantastiske, flerfarvede vægge og stalaktitter. Kun guidede ture (1 time) og i en mindre del.
Castelo/Forte de São Brás, Avenida Infante Dom Henrique, åbent ti.-fr. 10-18, lø. 14-18, 2 €
Renæssancefortet er opført i 1552 som værn mod piratangreb. I 1800-tallet blev det restaureret og udvidet, og endnu i dag benyttes det af hæren; men kan besøges. En del er indrettet til militærmuseum med gamle uniformer, køretøjer, operationsudstyr, matriel m.m.
Bag fortet, i havnens Lota, er der fiskeauktion (ma.-lø. kl. 06, tag praktisk tøj på) over nattens fangst. Her er fisk i alle størrelser. Den nærliggende havnemole er 1,5 km lang og byder på en fin udsigt til byen.
Parque Municipal , Rua António Borges, åbent ma.-fr. 8.30-17, lø.-sø. 10-18, gratis.
Parken kaldes også Jardim António Borges efter øens store botaniker og første ananasdyrker. Hans buste står ved indgangen. Skyggefulde stier snor sig forbi huler og grotter i lava mellem tropiske og subtropiske træer fra flere kontinenter. Meget seværdigt er et ældgammelt gummitræ med rødder, der slynger sig ca. 10 m ud fra stammen og danner et væld af fantasislanger. I 1700-tallet var haven bl.a. akklimatiseringssted for vækster på vej fra kontinenterne til Englands største botaniske have, Kew Gardens nær London. Overlevede de et par år i Ponta Delgada, kunne de også klare England.
Palácio Santana, Rua Jácome Correia, åbent park: ma.-fr.9-12 og 14-16.30, gratis, kan være lukket ved specielle anledninger, husk pas! Palads: ring først tlf.296 301 000
Paladset stod færdigt i 1866. Vestfløjen har siden 1977 huset præsidenten og hans stabs kontorer. Der er adgang til østfløjen med bl.a. repræsentationslokaler, med balsal, der også benyttes til udstillinger og koncerter, pragtfuld art deco spisesal, pompøs hovedtrappe med kæmpemalerier, der viser Dom Carlos’ besøg i 1901 og personaletrappen, hvis vægge har en fantastisk azulejosamling. Smuk park med kunstig sø, ornamentale planter, kamelia- og rosenhave.
Ved indgangen ligger byens ligkapel, Capela Santa Ana, og ved siden af
Parque José do Canto, Rua José do Canto 9, åbent maj-okt. 10-20, nov.-apr. 10-solnedgang, tlf.296 650 310, www.jardimjosedocanto.com
En stor privatejet botanisk have med flere end 3000 plantearter - og træer med frønnede navneskilte
På Largo do Colégio ligger
Igreja do Colégio dos Jesuítas, Allehelgenskirken, grundlagt 1. nov. 1592, med pragtfuld barokfacade. Den tilhørte et tidligere jesuiterkloster, men jesuitterne blev af Marquês de Pombal udvist i 1759 og efterlod kirken ufuldendt. Efter 14 års restaureringsarbejde åbnede kirken i 2004 som museum for religiøs kunst, Museu Arte Sacre (åbent ti.-fr. 10-17.30, lø.-sø. 14-17.30, 3 €, tlf.296 283 814, handicapv., eng. tekst) en filial af Museu Carlos Machado. Smukke azulejos, malerier og skulpturer fra 1600-1700-tallet
Bemærk også højaltret, der er udskåret i cedertræ og med engle, fugle og vinranker – kun delvist forgyldt i 1759, er et af de mest voluminøse i Portugal.
Vsa. museet, i en elegant blanding af moderne glas og gammelt jesuiterkloster, er Biblioteca e Arquivo de Ponta Delgada (ma.-fr. 9-17, tlf.296 282 085, www.bparpd.pt ). Byens bibliotek og arkiv (grundlagt i 1841) flyttede i 2001 hertil. Dets værdifulde samling omfatter bl.a. fem inkunabler (bøger trykt før 1500), Gaspar Frutuosos manuskripter til Açorernes krønike Saudades da Terra, en omfattende Camões-samling i mange oversættelser inkl. dansk, Teófilo Braga og Antero de Quentals bogsamlinger og jødiske skriftruller.
Foran biblioteket ligger Jardim Antero de Quental. I den lille park ses forfatterens buste og mindeplader. São Miguel-kunstneren, Canto da Maia, har udsmykket med to allegorier: »Følelser og Fornuft« i art deco.
Museu Carlos Machado, Museu Carlos MachadoMuseu Carlos Machado mRua João da Moreira, pt. lukket pga. ombygning, café, P-plads, tlf.296 283 814, www.museucarlosmachado.azores.gov.pt
Venter spændt på de nye udstillinger, herunder som de var:
I forhaven står en buste af Carlos Machados (1828-1901), som var rektor på byens gymnasium. Hans store naturhistoriske samling, der i 1876 blev udstillet som »Açorernes Museum«, blev i 1930 overført hertil - og udvidet med mange andre genstande.
Museets interessante samling indeholder bl.a. en etnografisk afdeling, legetøj og kunsthåndværk. I klosterkirken er azulejos, talha dourada-altre og munkestole, og i Coro Baixo malerier af Domingos Rebelo.
På 1. sal findes en imponerende malerisamling, der giver et godt indtryk af São Miguels historie: bl.a. Domingos Rebelos (1891-1975) socialrealistiske »Os Emigrantes« (1926) og Tomáz Vieras (f. 1938) »Os Regressantes« (1987). Der er også ældre temaer med piratoverfald samt skulpturer af lokalkunstneren Canto da Maya (1890-1981) og sølv- og kirkekunst. Bemærk paneler med religiøse motiver udført af Sardoal-mesteren (1495-1525, tilnavn efter malerskole i Sardoal på fastlandet).
Den naturhistoriske afd. viser: i stueetagen hvaler, delfiner etc., på 1. sal udstoppede fugle (bl.a. priôlo, se: Nordeste, nedenfor), fisk og insekter fra øerne. På 2. sal ses en skaldyrssamling, en god reliefmodel af øen São Miguel og en geologisk samling samt fund fra boringen af tunnelen ved Sete Cidades.
Açorernes førende museum er indrettet i et tidligere Santo André-kloster fra 1567, der i 1577 overgik til klarisserordenen (franciskanernes kvindeorden).
Bygningerne er en fin blanding af renæssance og barok.
Mercado, Rua do Mercado 44, åbent ma.-fr. 8-18 (bedst fr.), lø. 7-13, P-plads, tlf.296 282 663
Det farverige marked bugner med alt, hvad øen kan levere fra ananas til fisk. Her er det ikke alene torvekoner men også mænd, der faldbyder varerne.
I nærheden ligger byens teater, auditorium, konservatorium (se: Værd at vide, nedenfor) og
Academia das Artes, Convento da Graça, Largo de Camões, åbent ma.14-19, ti.-fr.9.30-12 og 14-19, lø.9.30-15, gratis, tlf.296 287 402, www.academiadasartesdosacores.blogspot.pt
På kunstakademiet er der interessante, skiftende udstillinger af nutidskunst. Siden 1981 har akademiet haft til huse her i den tidligere Graçakirke og -kloster, der blev lukket i 1834 og benyttet bl.a. som marked, skole, museum. Bemærk Camões’ buste på pladsen.
Igreja de São Pedro, Largo de São Pedro, åbent ma.-fr. 8-19.30, lø.9-19.30, sø.10-12 og 17-19
Kirken (1645) ligger hævet over havnepromenaden. Den er ombygget adskillige gange, sidst i 1980’erne, og har en smuk hvid-sort facade. Indvendig et pompøst talha dourada-højalter. »Den sørgende Maria« th. for altret anses for at være øens fineste skulpturarbejde, ikke en kjolefold falder forkert. Tv. »Pinsemaleri« af Pedro Alexandrino de Carvalho og Helligåndskrone (se: Let læsning til flyet).
Overfor ligger det gamle, noble Hotel São Pedro (pt. lukket), hvor man i vestibulen kan se en skive af en forstenet cedertræstamme (Juniperus brevifolia). Den blev hugget fri af kratervæggen, da tunnelen ved Sete Cidades blev boret i 1937.
Marina Pêro de Teive, Avenida Infante Dom Henrique, www.marinasazores.com
Den moderne marina har plads til 670 både, stor swimmingpool (jun.-sep. dgl. 10-19, 2€, børn 1€), snack-bar, hoteller og kaj til krydstogtskibe.
Ermida da Mãe de Deus, Ladeira Mãe de Deus
Kirken (1800-tallet) er opført på en høj med rester af forsvarsmure. Her åbnede et antiluftskytsbatteri i 1944 uforvarende ild mod et fly, de troede var fjendtligt; men det var general Eisenhower på vej fra Nordafrika til USA. De ramte ikke!
Fra højen er der flot udsigt over byen og en del af øen.
Plantação de Ananases ,Ananasdrivhuse, Rua Dr. Augusto Arruda, Abelheira, Fajã de Baixo, åbent dgl. apr.-sep. 9-20, okt.-mar. 9-18.30, gratis, bus: Ponta Delgada hver time, tlf.296 384 438
I Augusto Arrudas mange ananasvæksthuse, med ca. 600 planter i hver, kan man studere ananasplantens forskellige stadier (det varer ca. 18 mdr. fra plantning til høst). Bemærk vandopsamlingssystemet på drivhustagene. Herfra ledes regnvand ned i store reservoirer og videre til planterne inde i væksthusene. Omvisning, prøvesmagning og salg af ananaslikør og frugter.
Ananas blev omkring 1850 indført fra Sydamerika som en ornamental plante, men allerede i 1864 opførtes det første drivhus. Açoriske ananas har en mild og sød smag, og kødet er blødere.
Pinhal da Paz, 6 km nord for Ponta Delgada mellem Fajã de Cima og Pico da Pedra, åbentma.-fr. 8-16, lø.-sø. 10- 18, gratis, P-plads, handicapvenlig.
Fredsfyrreskoven er en 49 ha stor naturpark, et åndehul med picnic, grill, 1,7 km kondisti, legeplads, endemisk afdeling, svanesø og – 15 km vandrestier, kantet med azalea, en betagende oplevelse, når de blomstrer om foråret. Der er mange vejkort og skilte, så det er næsten umuligt at fare vild.
Et par km øst for Ponta Delgada ligger gode strande: den lille Praia do São Roque, den store, brede sandstrand Praia das Milicias (tidligere benyttet til militærparader) med restaurant - og øens dyreste villaer, og Praia do Pópulo, der er en af øens bedste strande, med gråt vulkansand, bar og café.
Værd at vide
Nattelivet
Begynder efter midnat og er bedst to.-sø. På et disco-card bliver anført alle drinks, du får udleveret, og du betaler ved udgangen. Pas godt på kortet – taber du det, er »bøden« 75-150 €!
El Cubanito, Av. Infante Dom Henrique 13/Travessa do Arco 1, tlf.296 287 227, åbent ti.-fr. 23-04, lø. til 06, herrer 5 €, damer gratis, al slags musik, ofte levende, 2 barer (rest La Cucaracha omdannes og udvides til diskotek)
Karamba, Rua H Ribeiro 46, tlf.296 628 308, åbent on.-ma. 24-06,
Mænd 5 €, damer gratis, bar og diskotek i tre etager (1.bar og discopop; 2.hyggesnak; 3. bar og disco,jazz og rock levende musik fr.-lø.)
Sentado em Pé, SolMar 1.sal, tlf.296 286 758, åbent dgl. 24-04, mænd 5 €, kvinder gratis, (restaurant 12-15.30 og 19-24, omdannes til diskotek), yngre publikum
Sport’s One Café, Rua Diário das Açores, tlf.296 629 502, åbent: café dgl. 11-22, disco 22-02/3, fr.-lø. til 04, kl.01 er der gratis drinks til damer
Teatro Micaelense, Centro Cultural e de Congresso, Largo de São Jorge, billetbestilling tlf.296 308 350, www.teatromicaelense.pt , handicapvenlig. Teatret, en fredet bygning fra 1951, genåbnede i 2004 efter restaurering og fremstår i al sin art deco glans med multifunktionelle sale. Her kan man opleve musicals, ballet, opera, koncerter, udstillinger m.m.
Coliseum, Rua de Lisboa, tlf.296 209 500, www.coliseumicaelense.pt .Teaterbygningen fra 1917 benyttes i dag til bl.a. koncerter og fester og huser også en natklub.
Internetcaféer
Livraria (Boghandel), SolMar 1. sal, åbent dgl. 10-22, 30 min-1 €
Ponto FM, Parque Atlantico, åbent dgl. 10-23, 15 min-1 €
PT-Comunicações (st.th.), Praça Vasco da Gama, åbent ma.-lø. 9-20, 30 min 1€, ofte fuld, »vente-café« på pladsen!
Kunstgallerier
Fonseca Macedo, Rua Dr G Poças Falção 21, tlf.296 629 352, www.fonsecamacedo.com , skifter ca. hver anden måned
Galeria Arco 8, Rua Eng. F Coutinho, tlf.296 628 733
Spa
Termas da Ferraria, Rua Ilha Sabrina, tlf.296 295 669, www.termasferraria.com , åbent ti.-sø. 10-19
Sport
Naturreservat tilladelse: Serviços de Ambiente de S. Miguel, Rua João Moreira 20, Ponta Delgada, tlf.296 301 440, fax 296 301 449, @ [email protected]
Indkøbscentre
SolMar, Av. Infante Dom Henrique 71, tlf.296 629 279, åbent dgl. 10-22, også små spisesteder
Parque Atlântico, Rua das Juventude, tlf.296 307 550, www.parqueatlanticoshopping.pt ,åbent dgl. 10-23 (inkl. restauranter), bank ma.-fr. 11-18, apotek dgl. 10-22, hipermercado ma.-fr. 9-23, lø. 8.30-23, sø. og hlgd. 8.30-13, Açorernes største indkøbscenter, 103 forretninger (nogle lukket sø.), 4 biografer, 17 restauranter, gratis P-plads
Festivaler
Karnevalsfestligheder begynder allerede i januar, fire torsdage før fastelavn: 1. torsdag er »drengenes fest«, hvor alle mænd går i byen. Barer, restauranter og diskoteker er fyldt til bristepunktet – kvinder ingen adgang før efter 02, men der er overraskelser! Næste torsdag er det pigernes tur til en aninmeret aften og nat. De følgende to torsdage er fadderes og gode venners dage, der er mere familieorienterede. Fredag før fastelavn er der Corso Carnevalesco, karnevalsoptog med udklædte børn – ikke et øje er tørt! Søndag dans i gaderne og karnevalstirsdag kl. 15 afholdes Batalha das Limas, en vandkampstradition, banho de água, på havnepromenaden, især foran SATA og ved Praça Gonçalo Velho – så vær beredt!
Femte sø. efter påske Senhor Santo Cristo (se ovenfor), og hele sommeren er der Festas de Espiríto Santo, helligåndsfester, i alle sogn (se: Let læsning til fly). I oktober er der jazzfestival. Nytår fejres med musik af kendte kunstnere i gaderne fra ca.22. Man medbringer selv champagne og glas på havnepromenaden, hvor festen fortsætter med et kæmpe nytårsfyrværkeri.
São Miguel øen rundt
Bor man fast i Ponta Delgada, bør øen deles op i mindst tre dagture; taget som én lang tur kan man overnatte undervejs.
Rundt omkring på São Miguels marker står mobile malkestationer. Der malkes tidlig morgen og sen eftermiddag. Mælken køres til nærmeste mælkeopsamlingssted og derfra til et af øens majerier i Ponta Delgada, Ribeira Grande eller Água Retorta
Sete Cidades De betagende kratersøer ved Sete Cidades er blandt øens store seværdigheder. Beregn mindst en halv dag.
I bil anbefales vejen (passeres ikke af lokal bus) via Pico do Carvão (810 m o. h.). Fra Miradouro do Carvão kan man se både nord- og sydkysten, utallige kratertoppe og grønne bakker med græssende køer. For ens indre øre høres Beethovens »Pastorale« – det er ren idyl. Man passerer en 200 år gammel akvædukt og Lagoa do Carvão. Derefter fører en vej tv. gennem et pragtlandskab med vandrestier til søerne Lagoas Empadadas, Rasa og Canário. (Th. vandresti til Capelas). Fortsættes ligeud, kommer man til Vista do Rei (Kongens Udsigt, 580 m o.h.). Her kan man som Dom Carlos i 1901 nyde det fantastiske panorama over den maleriske landsby Sete Cidades og en kæmpe kratersø, hvis nordlige del, den azurblå, kaldes Lagoa Azul (33 m dyb) og den sydlige, den smaragdgrønne, Lagoa Verde (19 m dyb). I klart solskin er farverne tydelige, men i regnvejr er de – som alle katte – grå. (Se også: Let læsning til fly).
Fra Vista do Rei kan man vandre langs kraterranden, hvorfra der er en ubeskrivelig udsigt, og tv. for Vista do Rei fører en sti ned til Sete Cidades (se: Fod på vandreture).
På vej til landsbyen passeres endnu et udsigtspunkt, Cerrado das Freiras. Både sø og by ligger omgivet af en stejl, tætbevokset kraterrand, som er 300 m høj, 4 km i diameter og 12 km i omkreds. Det vulkanske krater er resultatet af et kollaps af en vulkansk kegle med sekundære vulkanske udbrud. Hele området er i dag naturreservat.
Søen, der har et algeproblem, som man søger at bekæmpe, er omgivet af øens ur-vegetation, og i det fiskefyldte vand kan man fange aborrer, gedder og karper (husk fisketegn, se: Værd at vide). Man kan ikke køre rundt om søen, men mellem den sydlige og nordlige del går en bro.
På søens vestbred ligger kraterlandsbyen Sete Cidades (Syv Byer, 828 indb.). Om den lyder en legende: Syv biskopper flygtede i år 711 fra Porto, som var indtaget af maurerne. De sejlede vestpå, til de kom til São Miguel. Her grundlagde de syv bispedømmer, som i dag er skrumpet ind til denne smukt beliggende landsby. Måske er de begravet her?
Ved indkørslen til byen ligger en park med kamelia og azalea – et farveorgie fra december til maj. I centrum fører en krytomerieallé til en lille nygotisk kirke, São Nicolau (1857). Ved søens nordbred er en 1200 m lang tunnel, der i 1930-37 blev boret gennem kratervæggen. Bliver søens vandstand for høj – og truende for byen – ledes det overskydende vand gennem den dryppende tunnel til fiskerlandsbyen Mosteiros ved kysten. Inde i den snorlige tunnel, i hvis udmunding man kan skimte havet, går en smal og mørk fodgængersti (20-30 min.s gang). Husk lommelygte, vandtæt tøj og evt. gummistøvler – der kan være mudret!
Mosteiros
Fisker- og ferielandsbyen Mosteiros (klostre, 1100 indb.) har navn efter kystens klippeformationer og -øer, der med lidt god fantasi kan ligne en klosterbygning og et par nonner og en munk. De naturskabte svømmebassiner mellem klipperne er et yndet udflugtssted. Der er et lille museum, Casa do Pescador (åbent ma.-fr. 9-17, gratis) med fiskeredskaber og gamle fotos.
Værd at vide
Bus: Ponta Delgada
Nordkysten
Den smukke kystvej snor sig nordpå, forbi tunnelens udgang og videre gennem små landsbyer til Bretanha (1300 indb.), hvor folk fra Bretagne i sin tid slog sig ned.
Men der er også en anden historie: Indbyggerne har blå øjne og siges at være efterkommere af Louis 17. (søn af Louis 16. og Marie Antoinette), der efter at være undsluppet fængslet i Paris i 1795 kom til øen og blev så betaget af stedets unge piger, at han ikke nøjedes med kun at beundre dem på afstand. I hvert fald har deres dialekt fransk islæt – og mange har efternavnet Carpeto!
I byen ligger en restaureret vindmølle og majskamre.
Restaurante Cavalo Branco, ved Santa Bárbara, tlf.296 298 365, åbent ti.-lø.12.30-16 og 18.30-22, sø. kun frokost, øens specialiteter
Capelas
Efter Santo António ses åbne tørrelader til tobak fra små private jordlodder.
Den tidligere hvalfangerstation CapCapelaselas (3500 indb.) er i dag et lille fiskerleje, der ligger i læ af høje klipper og med naturskabte svømmebassiner mellem klipperne. Fra højen, Morro das Capelas, er der en imponerende udsigt over nordkysten, hvis marker ligner et patchworktæppe.
Ved Capelas hvaludkigspost ses stadig optræksrampen til hvaler ved det gamle hvalkogeri.
Et sjovt og seværdigt museum Oficina-Museu (Rua do Loural 56, tlf.296 298 202, åbent ma.-lø.9-18 ring på klokken, 2 €) er indrettet med alle de gamle forretninger og værksteder, der hørte til en velfungerende lille by – ren nostalgi!
Rabo de Peixe
I Rabo de Peixe (Fiskehale, som kystlinien ligner, 6600 indb.) er indbyggerne bogstaveligt delt i to lag: de mere velstående landmænd i den øvre by og de meget børnerige og fattige fiskere i den nedre. Det er Açorernes fjerdestørste havn.
I en grotte nær fiskefabrikken fandt to skolebørn i maj 1997 nogle hebraiske skriftruller, der indeholder hele »Toraen« (den jødiske bibel). De menes at være skrevet i Nordafrika i 1700-tallet og er udstillet på biblioteket i Ponta Delgada.
Vest for Via Rapida lå øens første lufthavn, Santana, nu med faldefærdigt kontroltårn og hangarer. Området benyttes i dag til kvægmarked, og restauranten serverer øens bedste bøffer »Aero vaca«, luftbøffer!
OASA, Pico do Bode, Caminho Velho da Santana, åbent ma.-fr. 10-17, ofte aftenåbent, tlf.296 492 764, www.fund-rg.com/oasa.html , interaktivt videncenter og observatorium
Ribeira Grande
På vejen til Ribeira Grande (18 km) passeres Ribeira Seca, der under et vulkanudbrud i 1563 blev begravet af lava. Over for Igreja de São Pedro ses dybt nede den tidligere landsbyfontæne, der kun blev delvis begravet.
På et lavaplateau mod øst ligger den smukke Ribeira Grande (11.000 indb.) med huse i alentejo-stil med smedejernsbalkoner og vindues- og dørrammer i basalt. Bemærk husenes »spion«-vinduer. På begge sider langs floden, der gav byen navn, strækker sig en blomsterrig park, Jardim do Paraíso, med broer, vandløb og legeplads – helt ned til havet.
Værd at opleve
Câmara Municipal åbent ma.-fr. 8.30-12.30 og 13.30-16.30.
I byens elegante rådhus (1500-tallet) er mødesalen på 1. sal dekoreret med nyere azulejos-paneler, der viser vandmølle, teindustri, helligåndsfest og historikeren Gaspar Frutuoso (1522-91), der i 26 år var præst i Estrelakirken og skrev Açorernes kendte krønike Saudades da Terra. Bemærk panelet med en gengivelse af rideprocessionen, Cavalhadas de São Pedro. Den finder sted hvert år 29. juni på Skt. Peters dag, hvor unge mænd, klædt i hvidt og rødt og udstyret med lanse og trompeter, rider gennem byen. I 2012 deltog over 100 »riddere« til hest. På rådhusets østside ses et manuelinsk vindue.
Igreja da Misericórdia, ved rådhuspladsen, har en flot barokfacade (1700-tallet).
Igreja de Nossa Senhora da Estrela, åbent ma.-lø. 9.30-12 og 13-16.
Kirken fra 1517 med gotisk portal er seværdig, dels pga. sakristiets malerier fra den flamske skole og uvurderlige skulpturer, men især pga. »ArcanoArcano« (hemmelighed), der findes ved orgelet (på pulpituret). »Arcano« er et helt specielt mesterværk, der viser 72 bibelske scener. De hundredvis af bittesmå figurer (1,5-5 cm høje) er udført i 1836-56 af nonnen Maria da Apocalipse af rismel og saft fra gummitræ. Krønikeskriveren Gaspar Frutuoso (1522- 1591) er begravet i kirken
1. februar om aftenen samles 14-15 grupper fra forskellige sogn på kirkepladsen og synger til stjernerne, Cantar as Estrelas. Tidligere gik de hele natten fra hus til hus og fik hvert sted et glas likør! – i dag synger de kun til lidt over midnat
Casa da Cultura, Rua Vicente Ferreira 10, åbent ma.-fr. 8.30-12.30 og 13.30-16.30, gratis, tlf.296 472 118
Bymuseet er indrettet i et tidligere Solar de São Vicente fra 1700-tallet. Her ses forskellige gamle værksteder, kapel, azulejos, en imponerende og bevægelig landsby og presépio (julekrybbe) m.m.
Museu da Emigracão Açoriana, Rua da Estrela, åbent ma.-fr.8.30-12.30 og 13.30-16.30, gratis, tlf.296 474 064.
Emigrantmuseet viser fotos, breve og andre personlige ejendele, der fortæller om de açorere, der drog til udlandet.
Fra Miradouro de Santa Luzia (1 km NØ for rådhuset) er der udsigt over nordkysten og mod Sete Cidades vulkaner, og i Rua da Estrela er der marked (lø.-sø.6-12, bedst sø.)
Cerâmica Micaelense (Rua do Rosario 42, åbent ma.-fr. 9-16, tlf.296 472 600). Azulejo-fabrikken (1997) fremstiller alle former for dekoration til hus og have. En inspirerende udstilling.
Værd at vide
Discoteca Paradise, Largo da Câmara, tlf.296 473 084, gratis, åbent fr.-lø. 23-06 (levende musik), sø. 18-24; café dgl.8-24
Bade: Praia, 1 km lang, sort sandstrand
- Poças, åbent ma.-fr.9-17, lø.-sø.10-18, faciliteter(planlægger strandpromenade til Rabo do Peixe)
Afstikkere til øens midte
Caldeiras da Ribeira
Lagoa do Fogo
Caldeira Velha
Husk badetøj, omklædningsfaciliteter, gratisCaldeira VelhaCaldeira Velha
Tilbage på nordkystvejen
Fortsætter man mod øst ad nordkystvejen, passeres Miradouro de Santa Iria (ved »Skildpaddehalvøen«), hvorfra der er en storslået udsigt over både den vestlige og østlige del af nordkysten.
Porto Formoso (1400 indb.) og Maia (1900 indb.) ligger i øens teområde. Det var naturligvis englænderne, der i 1878 fik kinesere i det portugisiske Macau til at bringe tebuske, der hører til kameliafamilien, til øen – de trives og maskinklippes hver 5. uge fra maj-sep.
Tefabrikken Chá Porto Formoso (Estrada Regional 24, åbent maj-sep. ma.-lø. 9-18, okt.-apr. til 17, tlf.296 442 342, www.chaportoformoso.com ) er fra 1920. Efter flere års lukning genåbnede den i 2001. Der er film, rundvisning, museum, panoramahave og tesalon.
I Chá Gorreana (åbent ma.- fr. 8-17, lø.-sø.10-17, gratis, tlf. 296 442 349, www.gorreanatea.com ) er ikke meget ændret, siden den blev bygget i 1883: Kobbermaskiner og remtræk i loftet er stadig i brug! – og fremstiller 40 ton sort og grøn te. Fra maj til september ser man hele teprocessen, smagsprøver.
Østdelen af São Miguel
Dette er den frodigste, smukkeste og højeste med vandfald og blomsterpragt - men også den mest isolerede og øde del af øen med hårnålesving hele vejen langs kysten. Pico da VaraPico da Vara (1103 m) ligger i centrum, omgivet af 1982 ha naturfredet tæt laurbærskov og dybe raviner. Her er et rigt fugleliv og mange endemiske planter.
Toppen af Pico da Vara nås fra: Algarvia og 3 timers vandretur eller taxa til Graminhas, hvor stien starter, og 1 1/2 times vandring, eller: Graminhas-Pico da Vara-Salto do Cavalo, en tur på 10 km, 3-4 t. - men altid kun med tilladelse fra Seviços de Ambiente (tlf.296 301 440, se: Ponta Delgada).
På vejen langs kysten er mange udsigtspunkter, miradouros, med picnicpladser. Det er nærmest små botaniske haver, smukt anlagt i terrasser ned mod havet – og en fantastisk udsigt.
Ved landsbyen Salga (salt, her saltede man svinekød) kan man tage en afstikker ind midt på øen til Miradouro Salto do Cavalo (805 m o.h.), hvorfra der er panoramaudsigt over det meste af øen (og herfra evt. køre videre til Furnas). Men på nordkystvejen er der også pragtudsigt og vandfald fra Miradouro de Salto da Farinha. Vejen snor sig videre forbi landsbyen Achadinha (600 indb.) og Ribeira dos Calderões med vandfald og vandmølle (åbent ma.-fr.10-17) i paradisiske omgivelser, der fortsætter hele vejen langs kysten, forbi betagende flodløb, til Lomba de Fazenda og Nordeste. Ved Algavia (kvinden fra Algarve) befinder man sig i en smuk, grøn dal, Ribeira Despe-te Que Suas (af med tøjet, du sveder), og her er en fugtig varme!
Nordeste
I den henrivende Ribeira do Guilherme (kløften mellem Lomba da Fazenda og Nordeste) er der meterhøje træer i alverdens grønne nuancer, flod, vandmøller – og den endemiske fugl Priolopriôlo (Pyrrhula murina). Man har talt 300 fuglepar i området.
Landsbyen Nordeste (4000 indb.), der ligger højt i pragtlandskabet på øens østligste klipper, er et yndet udflugtssted – og har øens bedste honning.
Nær rådhus og kirke ligger
Museu do Nordeste (åbent ti.-fr. 9-12.30 og 13.30-17, lø.-sø. 14-17.30, gratis, tlf.296 480 065) har en lille folkemindesamling. I Casa do Trabalho (Estrada Regional 7, åbent ma.-fr. 9-12 og 15-17, gratis, tlf.296 488 448 ) er udstillet traditionelt håndværk, og der undervises i broderi og vævning.
Syd for byen fører en stejl sti ned til Ponta do Arnel, São Miguels østligste punkt med øens første og største fyrtårn og lille fiskerleje.
Lige før Pedreira:
Centro Ambiental do Priôlo, Parque Florestal de Cancela do Cinzeiro Pedreira, åbent maj-sep. ti.-sø. 10-18; feb.-apr. og okt.-nov. Lø.-sø. 12-17, tlf.918 536 123, www.centropriolo.com
Priolocentret viser fotos af Açorernes lille, endemiske fugl, og personalet fortæller gerne om indsatsen for at bevare denne fugleart (minder lidt om en dumpap).
Værd at vide
São Miguels sydøstlige del er paradisisk med Ponta do Sossego (stilhed) og Ponta da Madrugada (morgenrøde, vær her ved solopgang!). Her er pragtfulde, lisegivende omgivelser i alle afskygninger af grønt og et »vandfald« af træer, både kryptomeria, falsk kaffetræ og endemiske bl.a. laurbær – men også store skrænter med fakkelplante!
Água Retorta
Øens højest beliggende landsby (530 indb.) er delt i den gamle, rige del nede ved havet og den nyere del højt oppe på en skråning. Salomonisk blev kirke og præstebolig lagt midt imellem de to – i ophøjet ensomhed!
Serra da Tronqueira
Fra hovedvejen fører en grusvej 6,5 km ind i nationalparken til Miradouro da Tronqueira. Vejen snor sig gennem en helt fantastisk natur: klipper tæt bevokset med endemiske planter (de sidste rester af den oprindelige laurbærskov, laurissilva), hvor vandfald bidrager til den store fugtige frodighed. I klart vejr er der udsigt til Pico Verde (911 m) og hele den østlige del af øen. Selve turen derop er en oplevelse, også når skyerne hænger lavt, og så er der også her mulighed for at møde priôlo’er, Açorernes eneste endemiske fugleart. Man kan fortsætte ad naturvejen ca. 15 km og møde hovedvejen syd for Nordeste.
Faial da Terra
Landsbyen (400 indb.) ligger på sydkysten og ligner oppefra en ensomt beliggende dukkeby ved et flodløb i en dyb dal (vandretur til Salto do Prego, se: Fod på vandreture). Herfra kan man, når det er lavvande, gå på den stenede strandbred langs kysten til Água Retorta.
Povoação
Den lille by (2500 indb.), hvis navn betyder befolkning, er et af øens smukkeste steder/områder og den første bosættelse. Det restaurerede (og rekonstruerede) kapel, Capela de Santa Bárbara (1400-tallet), ved kystpromenade og marina, menes at være det første på øen.
Her er hyggelige pladser med caféer (byens specialitet er fofas, en slags vandbakkelse), minizoo, mindesmærke for de opdagelsesrejsende, med kristuskors og portugisisk våbenskjold, og i fortovene ses »nedlagte« karaveller.
Byen er omgivet af bananplantager og syv små høje, lombas, med hver sin minilandsby.
Værd at vide
Ribeira Quente
På vejen mod Ribeira Quente passeres vandfald og tropisk vegetation, og gennem to tunneler kommer man til den lille, typiske fiskerby (1000 indb.) med laguneformet strand, Praia do Fogo (Ildstranden). Navnet skyldes varme undersøiske kilder ved nedgangen til stranden - selv sandbunden er varm! Alle faciliteter og caféer (kun sommer)
I nov. 1997 forårsagede enorme regnskyl store jordskred, der ødelagde vejen til landsbyen og begravede flere af dens huse i mudder, 29 mennesker omkom
Bus: Furnas - Povoação
Vale das Furnas
Furnas
46 km fra Ponta Delgada, i øens største kraterdal (6,5 km i diameter) med paradisisk farvepragt og høj luftfugtighed, ligger den romantiske og maleriske kurby Furnas (1700 indb.). Her kan man roligt tilbringe mindst en hel dag – og prøve byens søde fladbrød, bolo lêvedas.
Værd at opleve
I byens sydøstlige udkant finder man øens »sikkerhedsventil«, Caldeiras das Furnas, med boblende mudderhuller, dampende hede kilder og kølige kilder med mineralvand med brus. Der siges at være 50 forskellige kilder, hvoraf 22 er klassificerede som helbredende. Fx kan de lindre gigtsmerter, kurere lever- og nyresygdomme og øre-, næse- og halsproblemer. Caldeira Pero Botelho kaldes populært Cozinha do Diabo (Djævelens køkken) pga. dens uhyggelige buldren fra dybet! Mudderet på skråningen er godt for huden og bruges til ansigtsmaske. Kilden Nacente da Água »Azeda«, mineralvand med brus, siges at give evig ungdom og rense hele tarmsystemet. Her står folk i kø! I Furnas tappes mineralvand Água Gloria Patri på flaske. En anden af Furnas’ specialiteter er bolos lêvedos, sukkerbrød, som øboerne skal have med hjem herfra. De bedste fås hos Maria da Gloria, Rua Victor Manuel Rodrigues 16.
I nærheden ligger et aboret, Serviços Florestais, med kastanie, ceder, cypres og pinje, og her er også ørreddam.
Parque Terra Nostra, Rua Padre José Jacinto Botelho, åbent dgl. Maj-sep. 10-19, okt.-jan. 8-17, feb.-apr.9.30-18.30, 5 €, bus fra Ponta Delgada 4 x dgl, tlf.296 584 304. Husk badetøj, der er omklædningsfaciliteter og brus
Parken, der er tilknyttet kurhotellet Terra Nostra (øens første hotel, 1935), er i sig selv en enestående botanisk og eksotisk park, en frodighed uden lige. Her vokser kamelia, magnolia, rhododendron, ginkgo biloba (tempeltræ), morbærfigentræ, eg, ældgamle træer op til 22 m høje, og endemiske træbregner, der spejler sig i talrige kanaler med svaner og guldfisk. I tulipantræer bor flagermus, og en dam bobler som champagne, når vulkanske gasser stiger op. Jernholdigt, 40°varmt vand løber ud i et stort svømmebassin, hvis vand er gulligt. Besøgende er velkomne til at tage et helsebad.
Bag bassinet hæver sig det restaurerede Palácio de Visconde da Praia (1854), der nu er kurhotellets luksusafdeling. Her står en buste af den amerikanske vicekonsul og succesrige forretningsmand Thomas Hickling (1745-1834), som tog initiativet til denne park i 1780.
Første søndag efter påske fejres Senhor dos Enfermos (for de syge), hvor gaderne dækkes med blomster i pragtmønstre. Bemærk, at kirkens vejrhaner er tunfisk. Det samme ses på mange huse i nærheden.
Centro Termal de Furnas, tlf.296 584 103/296 549 000, kurbad (gigt og hudproblemer), 4* Furnas Spa Hotel
Lagoa das Furnas
2 km sydvest for kurbyen og adskilt af en bjergryg ligger den skønne vulkansø Lagoa das Furnas (2 km x 1,6 og max 12 m dyb).
Allerede på afstand kan man se røg stige op fra kratervægge og områdets »naturkøkken«. Jorden »brænder« i bogstaveligste forstand under én. Det er som at gå på en enorm varmeplade, hvad det faktisk også er. I store cementrør, der er gravet ca. en meter ned i den varme jord, dampkoger man sin medbragte gryderet. Specialiteten, Cozido das Furnas (kan bestilles på kurbyens restauranter) er en fed omgang: medisterpølse, oksekød med blævrefedt, spæk, kylling, blodpølse, kartofler, gulerødder og kål, lagt i en hermetisk tillukket gryde. I en sæk med nummer sænkes den ned i et af de mange cementrør. Tre-fem timer senere – voila! – kan man nyde sit velkogte måltid. I weekenden tager mange hertil på picnic og medbringer selv gryder med søndagsfrokosten. Man kan leje vandcykler.
For enden af søen ligger et eventyrligt, nygotisk kapel, Nossa Senhora das Vitórias (1884), som kunne have inspireret Walt Disney. En af São Miguel-øens store foregangsmænd og plantesamler, José do Canto (1820-98), lod det bygge og ligger begravet her. (se også: Fod på vandretur)
Et par km mod nord ligger golfbanen, og fra kraterranden, Pico do Ferro (575 m o.h.), er der en herlig udsigt: tv. over hele den paradisiske Furnasdal med dens by og dampende kilder og th. over søen. Pragtfulde vandreture i omegnen, spørg Turismo
Vila Franca do Campo
På sydkysten mellem Vila Franca do Campo og Ponta Delgada vokser vin og banan, indhegnet af beskyttende hække, og i væksthuse ananas.
Vila Franca do Campo var São Miguels første »hovedstad«, men det blev ændret af et jordskælv i 1522 og Dom Joãos beslutning i 1546 om at gøre Ponta Delgada til hovedstad. I søslaget ved Vila Franca i 1583 vandt Spanien, og øerne måtte i ca. 40 år dele skæbne med Portugal – de var besat.
Den maleriske fiskerby (7000 indb.) ligger på en lavslette omgivet af drivhuse med ananas og marker med passionsfrugt, banan og vin. Husenes hvide facader med basalt er fra 1700-tallet, da byen blev genopbygget. Enkelte bygninger fra før den tid har endnu på taget et vindue, miradouro, hvorfra man holdt udkik efter sørøvere. Glem ikke at se ned: Gadernes smukke brolægning har mønstre i basalt og kalksten. Der er utallige caféer (prøv byens specialitet, queijada da vila, en sød kage, fx i bageriet på Rua do Penedo 20, ved marinaen, åbent ma.-fr.8-20) og et par seværdige kirker.
Værd at opleve
Vila Franca har hundredårige traditioner for pottemagerkunst, og leret sejles stadig fra Santa Maria (og fra fastlandet). Kik ind i pottemageriet Olaria João da Rita (Rua da Cancela 53, åbent 8.30-12.30 og 13.30-18), hvor der formes alt fra skåle til helgenstatuer.
Museu Municipal, Rua do Visconde Botelho 13, åbent ti.-fr. 9-12.30 og 14-17.30, lø.-sø. 14-17, gratis, tlf.296 539 118
Bymuseet er indrettet i et patricierhus. Her er værksteder, keramik, musikinstrumenter, karavel-modeller og transportmidler.
På Igreja Matriz de São Miguel Arcanjos (sø.-fr. 8-18, lø. 8-12.30) kirketårn (1500-tallet) ses en hulning efter piraters kanonkugleangreb i 1624. Fra tårnets top er der flot udsigt – helt til Ilheu. Kirken har gotisk basaltfacade og er indvendig smykket med talha dourada og azulejos. Bemærk tv. »Sjælene i Skærsilden« - her befinder sig både konger, bisper og en enkelt munk!
Overfor ligger Igreja da Misericórdia (Bom Jesus da Pedra) som ligner en festlig operette-teaterkulisse. Det passer smukt til byens blomsterpark og musiktribune; Igreja de Santo André (1567) er et mesterværk med pragtfulde, flerfarvede azulejos og smuk loft- og søjleudsmykning.
Ilhéu da Vila Franca
Byens havn, med statue af Infante Dom Henrique foran Capela de Santa Catarina, ligger »beskyttet« af øens ældste fort (1400-tallet).
Ud for havnen ligger en fredet ø, Ilhéu de Vila Franca, der er resterne af et sunket vulkansk krater, som vind og vand har gjort helt skulpturel. Øen er yngleplads for Kuhls skråpe og fjordterne og har mange endemiske planter. Om sommeren sejler både (maj-sep. 9-18, 4 €, tlf.296 582 464) flere gange dgl. over til øen (max 400 pax pr. dag), der har såvel strand som naturskabte svømmebassiner mellem klipperne og gode muligheder for at dykke og snorkle. Faciliteter og café.
Ermida de Nossa Senhora da Paz
2 km nord for byen (en smuk vandretur) og højt hævet ligger et valfartskapel. Ad en azulejos-dekoreret trappe (Jesu liv) kommer man op til det lille, ensomt beliggende kapel med alter i lava. Herfra er der en af de bedste udsigter over byen og sydkysten. (Valfart første fredag i maj og 8. december).
Byens festdage: i beg. af april Festa dos Pescadores, fiskernes festival; første søndag efter påske São Miguel; 1. lø.-sø. efter 8. maj er der den festlige Procissão do Trabalho, håndværkernes optog, en gammel tradition fra de første bosættere; 24. juni Skt. Johannesdag, Festa do São João, med optog og populær folkedans og -sange; sidste weekend i august Senhor Bom Jesus da Pedra (festen begynder torsdagen før og slutter den følgende tirsdag).
Værd at vide
Dykning: Atlantis diving, tlf./fax 296 583 943, @ [email protected], PADI. Azores Sub, Marina, tlf.296 583 999, www.azoressub.com , PADI dykkerkurser og bådture
Água de Alto
Her ligger øens bedste sandstrand og ved landsbyen, Praia, et lille el-museum i et nedlagt vandkraftværk fra 1911. Nøgle hos naboen.
4*Bahia Palace, tlf.296 539 130, fax 296 539 138, www.hotelbahiapalace.com ,
Direkte adgang til sort strand, 101 store vær. med havudsigt, pool, tennis, sauna
Bade: Praia de Água de Alto, mørk sandstrand, alle faciliteter, café
Ribeira Chã
Øens mindste landsby (300 indb.) må man ikke bare køre forbi. Landsbyens dynamiske, utrættelige og elskelige præst, Padre João Caetano Flores (d. 1998), var fra 1956 initiativtager til social omsorg, kulturcenter og adskillige museer i det lille samfund. Åbent til samtlige museer ma.-fr. 9-12 og 14-17, lø.-sø.14-17, 2 €, få evt. nøgle i dagcentret tlf.296 913 770:
Museu Agricola e do Artesanato (Quintal Etnográfico)
Et interessant frilandsmuseum med mange værksteder indrettet i små huse, landbrugsredskaber, adega, antikt legetøj, kunsthåndværk m.m. foruden medicinske og endemiske planter – og farvevajd, pastel.
Casa Museu Maria dos Anjos Melo viser boligforhold, som de var i 1928.
Ved den moderne kirke Igreja de São José (1967) med smuk vægmosaik er indrettet
Museu de Arte Sacra e Etnografia. Børnene har deres eget Museu da Juventude, hvor de udstiller smukke mosaikker og lerfigurer.
Caloura
Ved dette fiskerleje finder man en hyggelig strand og undersøiske grotter og kløfter, ideelt til dykning. Landsbyen ligger mellem omgærdede vingårde, hvor der fremstilles vinho de cheiro.
Igreja de Nossa Senhora da Conceição (1500-tallet) tilhørte Convento da Caloura og er både ud- og indvendig beklædt med azulejos. Der er desuden malet loft og indmurede skriftestole. En utrolig smuk kirke. Bemærk på begge sider af højaltret udskårne guldengle med stor moustache!
Dyrkelsen af Senhor Santo Cristo dos Milagres (se: Ponta Delgada) begyndte i dette kloster. Efter flere piratangreb blev skulpturen i 1541 overført til Ponta Delgada. Kirke og kloster er i dag i privat eje, men prøv om kirken er åben.
Centro Cultural de Caloura, Canada do Castelo, åbent ma.-lø. 10.30-12.30 og 13.30-17.30, tlf.296 913 300, www.cccaloura.com
Kulturcentret har forskellige og skiftende udstillinger, optræden, internetadgang og tehus.
Værd at vide
Água de Pau
En malerisk landsby (3000 indb.) med snævre gader, huse fra 1600-1700-tallet og Igreja Nossa Senhora dos Anjos (1525) med interessante azulejos i koret.
Restaurant O Milénio, Rua dos Coelhos 21, tlf.296 913 651, åbent dgl.8.30-22, hyggelige lokaler, esplanade, god mad, skaldyr, blæksprutte
Lagoa
11 km øst for Ponta Delgada ligger Lagoa (8000 indb). Den er en af øens ældste byer og har siden 1800-tallet været centrum for fremstilling af håndmalet keramik – også azulejos. Senere, i 1882, begyndte man at destillere alkohol.
På hovedvejen ligger
Cerâmica Viera, åbent ma.-fr. 9-12 og 13.30-18 (vinter til 17), lø. kun salg 9-12.45, tlf.296 912 116. Keramikfabrikken er grundlagt 1862. Man kan følge fremstillingens faser og evt. gøre indkøb i udsalget.
Lagoa har smalle, stemningsfulde stræder, der indbyder til en slentretur. På rådhuset ses Museu do Presépio Açoriano (Largo D. João 3., tlf. 296 912 159, åbent ma.-fr. 8.30-16.30, gratis) med julekrybber og –figurer, og i Igreja de Nossa Senhora do Rosário afholdes årets sidste religiøse byfest på øen, den 2. sø. i oktober, og dagen efter bringer børnehavebørn blomster til kirkens Mariastatuette
Ved havnen er der fiskemarked (i godt vejr efter 12) med dertil hørende knejper. Øst for havnen ligger swimmingpool og klippebassiner.
Værd at vide
- O Forno, Av. Poças do Falção 12, tlf.296 965 233, åbent ma.-lø. 12-23, kæmpe telt og ovn, grill kød og fisk
- O Rabaça, Rua do Porto 1, tlf.296 912 842, åbent ma.-lø. 7-21 kun frokost, lokales yndling, øens bedste chicharro
Bade: Lagoa, alle faciliteter, åbent juni-sep. dgl.9-21, 3 €
Smuk køretur fra Lagoa til Lagoa do Fogo, se ovenfor.
Fra Lagoa er der kun 11 km til Ponta Delgada.
© Nina Jalser
Af Nina Jalser
Fakta om São Miguel
Indbyggere: 133.000
Længde: 65/81 km
Bredde: 8-16 km
Areal: 759 km2
Højeste punkt: Pico da Vara, 1103 m o.h.
Hovedby: Ponta Delgada, 30.000 indb.
Klima: 14o-25o, mildt tempereret
Vejrudsigt: Santa Maria a vista – água na crista
Santa Maria i sigte - gi’r vand på din pande
Kratersøerne ved Sete Cidades er et af øens seværdige højdepunkter – og det mest fotograferede! Hele turen derop er der fantastiske udsigter over det afvekslende landskab. Midt på øen, i et naturfredet lavalandskab, ligger Lagoa do Fogo dybt nede i et kæmpe vulkankrater med en lille sandstrand! Ved Lagoa das Furnas bobler og syder det fra jordens hede indre, og i den økologiske dampkoger graves gryder ned med den populære ret, Cozido das Furnas, klar til servering fem timer senere. I den maleriske landsby Furnas, med romantisk og eksotisk park, springer helbredende kilder – én giver evig ungdom! Nok et forsøg og besøg værd!
Langs kysten ligger hyggelige byer bl.a.: Ribeira Grande med spændende arkitektur, Vila Franca do Campo er kendt for pottemagerkunst og kager, Nordeste ligger ved en af de smukkeste kyster, Mosteiro og Ribeira Quente er charmerende feriebyer, perfekte til en »badedasedag«. I hovedbyen Ponta Delgada skal man give sig god tid til at indsnuse atmosfæren i de snævre brolagte stræder og se Museu Carlos Machada. Og glem ikke øens tefabrikker, ananasvæksthuse og gode restauranter.
På São Miguel er der mulighed for aktiv ferie for enhver smag. Øens smukke og afvekslende natur kan opleves med lokalbus, turistbus eller lejet bil, og der er mange muligheder for cykel- og vandreture, rideture, golf og alle former for vandsport.
Sejler man om aftenen langs São Miguels kyst, er det som at se Atlantis i en tågedrøm hæve sig fra havets dyb - helt ubeskriveligt.
São Miguel, Ilha Verde (Den Grønne Ø), er den største og mest varierede af øerne og med en kyst af stejle klipper. Øen består af vulkaner, der er forbundet af en lav højderyg. Vulkankraterne, Sete Cidades (mod vest) samt Fogo og Furnas (mod øst), har skønne kratersøer. Øst- og midterdelen er yngst og har ujævnt terræn og dårlig jord, den er ikke opdyrket; men har kvæg og mobile malkestationer. Nordkysten er mere barsk og stejl end sydkysten. Øens højeste punkt, Pico da Vara (1103 m), ligger på østsiden, omgivet af et botanisk reservat med den oprindelige flora,
São Miguel er også den mest befolkede ø og her bor præsidenten. Allerede Infante Dom Henrique (Henrik Søfareren) udnævnte omkring 1439 kaptajn Gonçalo Velho Cabral, der opdagede øen, til dens guvernør. Samtidig begyndte bosættelserne med indvandrere fra de portugisiske provinser Estemadura, Alentejo og Algarve – og i 1515 fra Bretagne. Den 22. okt. 1522 ramtes øen af et stort jordskælv, der styrtede kirker, klostre og Vila Franca do Campo i grus. Året efter kom pest fra Madeira og hærgede Ponta Delgada og Ribeira Grande.
Men handelen trivedes. Øens frugtbare vulkanske jord og geografiske beliggenhed gjorde den hurtigt til kornkammer med eksport til Portugals besiddelser i Vestafrika. Der blev også dyrket sukkerrør, søde kartofler, majs, yams, hør og cikorie. Dyrkning af vajd til plantefarve blev urentabelt, da indigo kom på markedet. Appelsiner (fra planter indført i 1580) bragte rigdom til øen - de var en stor eksportvare til England, men det eventyr standsede brat i 1860’erne, da appelsinlundene ramtes af sygdom (lagrima = tårer) – og spansk konkurrence! – og i dag står kun de muromkransede lunde tilbage. I stedet kastede man sig over dyrkning af ananas i drivhuse, tobak, te, sukkerroer og passionsfrugt (maracujá) – og økonomien var reddet.
Øen er stærkt påvirket af moderlandet Portugal. Prangende palæer og borgerhuse vidner om rige tider, og af den lokale arkitektur kan man se, fra hvilken portugisisk provins bygherren stammer.
Pilgrimsvandring
São Miguel har mange festivaler, men også en helt speciel pilgrimsvandring i fasten, Romeiro da Quaresma: Efter aflagt løfte går mænd syngende øen rundt til fods, i urets retning, på otte dage, uden hensyn til silende regn eller bagende sol, og beder i alle kirker, der har et Jomfru Maria-alter. Det er en religiøs tradition, der har eksisteret siden 1500-tallet, og hvert sogn arrangerer sin egen pilgrimsgruppe. Pilgrimmene er klædt i kappe eller plaid, blomstret tørklæde, rosenkrans om halsen og vandrestav i hånd. I 2012 var der 53 grupper, nogle på flere hundrede pilgrimme. Denne tradition er endnu en, som emigranterne kommer hjem for at deltage i.
Ponta Delgada
Storbylarm og stille parker med eksotiske planter! Ponta Delgada er en charmerende, livlig og 3 km lang by med maleriske, snævre, brolagte gader og hyggelige, historiske gågader med caféer. Den gamle bydels fortove er knap 50 cm brede, men altid med smuk brolægning, calçada à portuguesa. Byen åbner sin favn mod havet og strækker sig omkring en bugt med moderne havn (1861/2008), marina og lido (1992). Mange historiske bygninger er velbevarede og nænsomt restaurerede, og byens kvindelige borgmester siden 2001, Berta Cabral, sætter et fint feminint præg på byen i form af flere farverige blomster og flere festivaler.
Ponta Delgada er Açorernes økonomiske og administrative centrum med ministerier for kultur, arbejde og transport, og her har præsidenten sin officielle residens. Foruden at være universitetsby (1976) har Ponta Delgada også en betydelig fiskerflåde, fabrikker, der forarbejder tobak og sukker, mejerier og store væksthuse med ananas.
Açorernes største by, Ponta Delgada, blev »hovedstad« i 1546, efter et jordskælv i 1522 havde ødelagt den tidligere, Vila Franca do Campo. Portugals opblomstring pga. guld og diamanter fra Brasilien blev også til gavn for Ponta Delgada, der i 1600-tallet fik både paladser, solares (herresæder), kirker og klostre.
Under 1. Verdenskrig var Ponta Delgada base for USAs atlanterhavsflåde. I 1947 anlagdes den smukke havnepromenade Avenida Infante Dom Henrique, der i dag står med flotte New Zealand juletræer (Metrosiderus exelsa). Her findes Turismo, Det Danske Konsulat, busterminal, bank, SATA-kontor, indkøbscenter, supermarked, caféer – og liv og glade dage. Også det nye havneanlæg, Portas do Mar, med udvidet marina og terminal til krydstogtskibe og færger, gode restauranter og caféer er populært.
Værd at opleve
Et lille turisttog, Lagarta, er en god introduktion til Ponta Delgada. Det kører fire forskellige temaruter rundt i byen (ma.-fr.9.30-21.00, okt.-maj 13.30-17.30, lø.-sø. fra 14, 5 €, varighed 45 min, forklaring på eng.). Stoppested ligger over for Castelo São Brás på Av. Infante Dom Henrique.
Minibybusser kører (ma.-fr. 7-17, 0,35 €) tre ruter mellem centrum og de større P-pladser i byens udkant, egentlig for at begrænse biltrafikken, men de er også praktiske for turister, da de stopper ved seværdigheder. Få rute- og køreplan på Turismo
Praça Gonçalo Velho Cabral
Pladsen er opkaldt efter øens opdager og første guvernør, hvis statue står på pladsen. Byens symbol er den tredelte triumfbue, Portas da Cidade (1783). Gennem dens midterbue har mange konger og prominente personer indledt deres besøg i byen, lige fra Dom Pedro 4. og Dom Carlos til Mario Soares!
Bag triumfbuen ligger tv. Praça da República med byens barok-rådhus (1600-tallet) og en statue af øens skytsengel São Miguel (Michael) fra 1955. Bemærk fortovet th. med brostensbelægning i ananas- og majsmønstre.
Igreja Matriz de São Sebastião, bag triumfbuen th., åbent dgl. 8-19, lø. 8-12.30 og 18-19.30, sø. 8-13 og 16-18.30, tlf.296 904 554
Kirken er opført 1533-1733 (derfor de mange stilarter) over et lille kapel for São Sebastião (byens skytshelgen), en af de bedst kendte tidlige martyrer. Han var officer i kejser Diocletians (284-305) garde i Rom. Da det blev opdaget, at han var kristen, blev han dømt til døden og skudt med pile. Hans sår heledes imidlertid, og til sidst blev han slået ihjel med knipler. São Sebastiãos kendetegn er en bue, og hans festdag er 20. januar.
Kirkens portaler er Açorernes smukkeste eksempel på manuelinsk stil. Over sydportalen ses to medaljoner med portræt af Dom João 3. (1521-57) og Dona Catarina. Indvendig er kirken rigt udsmykket med altre af udskåret cedertræ og i sakristiet blå-hvide azulejos. I sakristimuseet th. for højaltret er udstillet en værdifuld samling af sakral kunst og guldbroderede gobelin-messehagler (1300-tallet).
Nord for kirken ligger byens første gågade, Rua Almeida, og den elegante forretningsgade, Rua Machado dos Santos.
Convento de Nossa Senhora da Esperança, Praça 5 de Outubro (São Francisco), åbent dgl. 7-17.30
Fra klostret (1541), udgår femte søndag efter påske den årlige Santo Cristo-procession, der varer flere timer. Festlighederne begynder fredagen før. Kirkefacaden - ja hele pladsen - er illumineret. Der er musik i gaderne, der er dækket af blomster i fantasifulde mønstre, og fyrværkeri i havnen. Folk strømmer til, også fra verdenen uden for Açorerne. Festens midtpunkt er en Kristusfigur, Senhor Santo Cristo dos MilagresSanto Cristo dos Milagres (Ecce Homo), som klarisserklostrets nonner fik af pave Paul 3. i 1530 (se: Caloura, nedenfor).
Til hverdag står Kristusfiguren med ædelstenstornekrone og diamantbesat brystsmykke bag et gitter i klostrets kapel (adgang fra klosterporten rundt om hjørnet (dgl. 17.30-18.30, juli-aug. også ma.-lø. 11-12). I et sidelokale kan man se en stor samling værdifulde kapper, skænket til figuren. De mange smykker, givet som tak for talrige mirakler, opbevares i et skatkammer.
På den store, smukke plads, med platan- og New Zealand juletræer, foran klostret står en statue af Teresa da Annunciada (1658-1738), som grundlagde klostret, der i dag kun har 8 søstre. Inde i kirken fortæller de smukkeste azulejos hendes historie.
Et anker og ordet Esperança (håb) ses over den bænk, hvor byens store poet, Antero de Quental, skød sig med to kugler.
Overfor ligger den noble
Igreja de São José, åbent ma.-fr. 9-19, lø. 17-19, sø. 9-12 og 17-19
Kirken (1709) tilhørte et franciskansk kloster (pt. alderdomshjem). Over indgangen ses i relief bl.a. São Francisco og Santo António. Inde i kirken er overdådige talha dourada-altre med klatrende engle, blå-hvide azulejosvægge (1700-tallet) og møbler af jacarandatræ.
Et par gader mod vest ligger tobaks- og sukkerfabrikker:
Fábrica de Tabaco Estrela, Rua de Santa Catarina, åbent to. 13-16.30., gratis, tlf.296 305 490/296 285 510, lukket tre uger i aug.
Tobaksfabrikken Estrela er privatejet, grundlagt i 1883 og i dag Europas mest moderne tobaksfabrik. Om sommeren høstes tobaksbladene, der derefter tørres (i specielle åbne lader, der ses mange steder på øen), desinficeres, aromeres og skæres. Estrela producerer 5.000 cigaretter pr minut og fremstiller fem mærker. I en hal håndrulles cigarer i alle størrelser. Det tager to dage fra tobaksblad til cigar.Tobaksfabrik
Sinaga, Fábrica de Açúcar, Rua de Lisboa 75, åbent ma.-fr. 9-17, gratis, tlf.296 205 360, bedst at ringe først
Portugals eneste Sukkerfabriksukkerfabrik har siden 1906 produceret sukker, tidligere var det alkohol. Et besøg er mest interessant i aug.-sep., hvor man kan følge hele processen. Kolonner af sukkerroefyldte lastvogne kører ind og vejes. Ad saltvandskanaler transporteres roerne til vaske- og hakkemaskiner, videre gennem produktionshallerne, til det færdige sukker pakkes i sække.
Gruta do Carvão, Rua do Paim/2. Circular, åbent ti.-sø. 14.30, 15.30, 16.30 (vinter kun ti.-lø.), 2,50 €, tlf.296 498 004, www.amigosdosacores.pt. . Husk trøje!
São Miguels største lavatunnel og –grotte, op til 6m høj, 15m bred og 1650m lang med fantastiske, flerfarvede vægge og stalaktitter. Kun guidede ture (1 time) og i en mindre del.
Castelo/Forte de São Brás, Avenida Infante Dom Henrique, åbent ti.-fr. 10-18, lø. 14-18, 2 €
Renæssancefortet er opført i 1552 som værn mod piratangreb. I 1800-tallet blev det restaureret og udvidet, og endnu i dag benyttes det af hæren; men kan besøges. En del er indrettet til militærmuseum med gamle uniformer, køretøjer, operationsudstyr, matriel m.m.
Bag fortet, i havnens Lota, er der fiskeauktion (ma.-lø. kl. 06, tag praktisk tøj på) over nattens fangst. Her er fisk i alle størrelser. Den nærliggende havnemole er 1,5 km lang og byder på en fin udsigt til byen.
Parque Municipal , Rua António Borges, åbent ma.-fr. 8.30-17, lø.-sø. 10-18, gratis.
Parken kaldes også Jardim António Borges efter øens store botaniker og første ananasdyrker. Hans buste står ved indgangen. Skyggefulde stier snor sig forbi huler og grotter i lava mellem tropiske og subtropiske træer fra flere kontinenter. Meget seværdigt er et ældgammelt gummitræ med rødder, der slynger sig ca. 10 m ud fra stammen og danner et væld af fantasislanger. I 1700-tallet var haven bl.a. akklimatiseringssted for vækster på vej fra kontinenterne til Englands største botaniske have, Kew Gardens nær London. Overlevede de et par år i Ponta Delgada, kunne de også klare England.
Palácio Santana, Rua Jácome Correia, åbent park: ma.-fr.9-12 og 14-16.30, gratis, kan være lukket ved specielle anledninger, husk pas! Palads: ring først tlf.296 301 000
Paladset stod færdigt i 1866. Vestfløjen har siden 1977 huset præsidenten og hans stabs kontorer. Der er adgang til østfløjen med bl.a. repræsentationslokaler, med balsal, der også benyttes til udstillinger og koncerter, pragtfuld art deco spisesal, pompøs hovedtrappe med kæmpemalerier, der viser Dom Carlos’ besøg i 1901 og personaletrappen, hvis vægge har en fantastisk azulejosamling. Smuk park med kunstig sø, ornamentale planter, kamelia- og rosenhave.
Ved indgangen ligger byens ligkapel, Capela Santa Ana, og ved siden af
Parque José do Canto, Rua José do Canto 9, åbent maj-okt. 10-20, nov.-apr. 10-solnedgang, tlf.296 650 310, www.jardimjosedocanto.com
En stor privatejet botanisk have med flere end 3000 plantearter - og træer med frønnede navneskilte
På Largo do Colégio ligger
Igreja do Colégio dos Jesuítas, Allehelgenskirken, grundlagt 1. nov. 1592, med pragtfuld barokfacade. Den tilhørte et tidligere jesuiterkloster, men jesuitterne blev af Marquês de Pombal udvist i 1759 og efterlod kirken ufuldendt. Efter 14 års restaureringsarbejde åbnede kirken i 2004 som museum for religiøs kunst, Museu Arte Sacre (åbent ti.-fr. 10-17.30, lø.-sø. 14-17.30, 3 €, tlf.296 283 814, handicapv., eng. tekst) en filial af Museu Carlos Machado. Smukke azulejos, malerier og skulpturer fra 1600-1700-tallet
Bemærk også højaltret, der er udskåret i cedertræ og med engle, fugle og vinranker – kun delvist forgyldt i 1759, er et af de mest voluminøse i Portugal.
Vsa. museet, i en elegant blanding af moderne glas og gammelt jesuiterkloster, er Biblioteca e Arquivo de Ponta Delgada (ma.-fr. 9-17, tlf.296 282 085, www.bparpd.pt ). Byens bibliotek og arkiv (grundlagt i 1841) flyttede i 2001 hertil. Dets værdifulde samling omfatter bl.a. fem inkunabler (bøger trykt før 1500), Gaspar Frutuosos manuskripter til Açorernes krønike Saudades da Terra, en omfattende Camões-samling i mange oversættelser inkl. dansk, Teófilo Braga og Antero de Quentals bogsamlinger og jødiske skriftruller.
Foran biblioteket ligger Jardim Antero de Quental. I den lille park ses forfatterens buste og mindeplader. São Miguel-kunstneren, Canto da Maia, har udsmykket med to allegorier: »Følelser og Fornuft« i art deco.
Museu Carlos Machado, Museu Carlos MachadoMuseu Carlos Machado mRua João da Moreira, pt. lukket pga. ombygning, café, P-plads, tlf.296 283 814, www.museucarlosmachado.azores.gov.pt
Venter spændt på de nye udstillinger, herunder som de var:
I forhaven står en buste af Carlos Machados (1828-1901), som var rektor på byens gymnasium. Hans store naturhistoriske samling, der i 1876 blev udstillet som »Açorernes Museum«, blev i 1930 overført hertil - og udvidet med mange andre genstande.
Museets interessante samling indeholder bl.a. en etnografisk afdeling, legetøj og kunsthåndværk. I klosterkirken er azulejos, talha dourada-altre og munkestole, og i Coro Baixo malerier af Domingos Rebelo.
På 1. sal findes en imponerende malerisamling, der giver et godt indtryk af São Miguels historie: bl.a. Domingos Rebelos (1891-1975) socialrealistiske »Os Emigrantes« (1926) og Tomáz Vieras (f. 1938) »Os Regressantes« (1987). Der er også ældre temaer med piratoverfald samt skulpturer af lokalkunstneren Canto da Maya (1890-1981) og sølv- og kirkekunst. Bemærk paneler med religiøse motiver udført af Sardoal-mesteren (1495-1525, tilnavn efter malerskole i Sardoal på fastlandet).
Den naturhistoriske afd. viser: i stueetagen hvaler, delfiner etc., på 1. sal udstoppede fugle (bl.a. priôlo, se: Nordeste, nedenfor), fisk og insekter fra øerne. På 2. sal ses en skaldyrssamling, en god reliefmodel af øen São Miguel og en geologisk samling samt fund fra boringen af tunnelen ved Sete Cidades.
Açorernes førende museum er indrettet i et tidligere Santo André-kloster fra 1567, der i 1577 overgik til klarisserordenen (franciskanernes kvindeorden).
Bygningerne er en fin blanding af renæssance og barok.
Mercado, Rua do Mercado 44, åbent ma.-fr. 8-18 (bedst fr.), lø. 7-13, P-plads, tlf.296 282 663
Det farverige marked bugner med alt, hvad øen kan levere fra ananas til fisk. Her er det ikke alene torvekoner men også mænd, der faldbyder varerne.
I nærheden ligger byens teater, auditorium, konservatorium (se: Værd at vide, nedenfor) og
Academia das Artes, Convento da Graça, Largo de Camões, åbent ma.14-19, ti.-fr.9.30-12 og 14-19, lø.9.30-15, gratis, tlf.296 287 402, www.academiadasartesdosacores.blogspot.pt
På kunstakademiet er der interessante, skiftende udstillinger af nutidskunst. Siden 1981 har akademiet haft til huse her i den tidligere Graçakirke og -kloster, der blev lukket i 1834 og benyttet bl.a. som marked, skole, museum. Bemærk Camões’ buste på pladsen.
Igreja de São Pedro, Largo de São Pedro, åbent ma.-fr. 8-19.30, lø.9-19.30, sø.10-12 og 17-19
Kirken (1645) ligger hævet over havnepromenaden. Den er ombygget adskillige gange, sidst i 1980’erne, og har en smuk hvid-sort facade. Indvendig et pompøst talha dourada-højalter. »Den sørgende Maria« th. for altret anses for at være øens fineste skulpturarbejde, ikke en kjolefold falder forkert. Tv. »Pinsemaleri« af Pedro Alexandrino de Carvalho og Helligåndskrone (se: Let læsning til flyet).
Overfor ligger det gamle, noble Hotel São Pedro (pt. lukket), hvor man i vestibulen kan se en skive af en forstenet cedertræstamme (Juniperus brevifolia). Den blev hugget fri af kratervæggen, da tunnelen ved Sete Cidades blev boret i 1937.
Marina Pêro de Teive, Avenida Infante Dom Henrique, www.marinasazores.com
Den moderne marina har plads til 670 både, stor swimmingpool (jun.-sep. dgl. 10-19, 2€, børn 1€), snack-bar, hoteller og kaj til krydstogtskibe.
Ermida da Mãe de Deus, Ladeira Mãe de Deus
Kirken (1800-tallet) er opført på en høj med rester af forsvarsmure. Her åbnede et antiluftskytsbatteri i 1944 uforvarende ild mod et fly, de troede var fjendtligt; men det var general Eisenhower på vej fra Nordafrika til USA. De ramte ikke!
Fra højen er der flot udsigt over byen og en del af øen.
Plantação de Ananases ,Ananasdrivhuse, Rua Dr. Augusto Arruda, Abelheira, Fajã de Baixo, åbent dgl. apr.-sep. 9-20, okt.-mar. 9-18.30, gratis, bus: Ponta Delgada hver time, tlf.296 384 438
I Augusto Arrudas mange ananasvæksthuse, med ca. 600 planter i hver, kan man studere ananasplantens forskellige stadier (det varer ca. 18 mdr. fra plantning til høst). Bemærk vandopsamlingssystemet på drivhustagene. Herfra ledes regnvand ned i store reservoirer og videre til planterne inde i væksthusene. Omvisning, prøvesmagning og salg af ananaslikør og frugter.
Ananas blev omkring 1850 indført fra Sydamerika som en ornamental plante, men allerede i 1864 opførtes det første drivhus. Açoriske ananas har en mild og sød smag, og kødet er blødere.
Pinhal da Paz, 6 km nord for Ponta Delgada mellem Fajã de Cima og Pico da Pedra, åbentma.-fr. 8-16, lø.-sø. 10- 18, gratis, P-plads, handicapvenlig.
Fredsfyrreskoven er en 49 ha stor naturpark, et åndehul med picnic, grill, 1,7 km kondisti, legeplads, endemisk afdeling, svanesø og – 15 km vandrestier, kantet med azalea, en betagende oplevelse, når de blomstrer om foråret. Der er mange vejkort og skilte, så det er næsten umuligt at fare vild.
Et par km øst for Ponta Delgada ligger gode strande: den lille Praia do São Roque, den store, brede sandstrand Praia das Milicias (tidligere benyttet til militærparader) med restaurant - og øens dyreste villaer, og Praia do Pópulo, der er en af øens bedste strande, med gråt vulkansand, bar og café.
Værd at vide
Nattelivet
Begynder efter midnat og er bedst to.-sø. På et disco-card bliver anført alle drinks, du får udleveret, og du betaler ved udgangen. Pas godt på kortet – taber du det, er »bøden« 75-150 €!
El Cubanito, Av. Infante Dom Henrique 13/Travessa do Arco 1, tlf.296 287 227, åbent ti.-fr. 23-04, lø. til 06, herrer 5 €, damer gratis, al slags musik, ofte levende, 2 barer (rest La Cucaracha omdannes og udvides til diskotek)
Karamba, Rua H Ribeiro 46, tlf.296 628 308, åbent on.-ma. 24-06,
Mænd 5 €, damer gratis, bar og diskotek i tre etager (1.bar og discopop; 2.hyggesnak; 3. bar og disco,jazz og rock levende musik fr.-lø.)
Sentado em Pé, SolMar 1.sal, tlf.296 286 758, åbent dgl. 24-04, mænd 5 €, kvinder gratis, (restaurant 12-15.30 og 19-24, omdannes til diskotek), yngre publikum
Sport’s One Café, Rua Diário das Açores, tlf.296 629 502, åbent: café dgl. 11-22, disco 22-02/3, fr.-lø. til 04, kl.01 er der gratis drinks til damer
Teatro Micaelense, Centro Cultural e de Congresso, Largo de São Jorge, billetbestilling tlf.296 308 350, www.teatromicaelense.pt , handicapvenlig. Teatret, en fredet bygning fra 1951, genåbnede i 2004 efter restaurering og fremstår i al sin art deco glans med multifunktionelle sale. Her kan man opleve musicals, ballet, opera, koncerter, udstillinger m.m.
Coliseum, Rua de Lisboa, tlf.296 209 500, www.coliseumicaelense.pt .Teaterbygningen fra 1917 benyttes i dag til bl.a. koncerter og fester og huser også en natklub.
Internetcaféer
Livraria (Boghandel), SolMar 1. sal, åbent dgl. 10-22, 30 min-1 €
Ponto FM, Parque Atlantico, åbent dgl. 10-23, 15 min-1 €
PT-Comunicações (st.th.), Praça Vasco da Gama, åbent ma.-lø. 9-20, 30 min 1€, ofte fuld, »vente-café« på pladsen!
Kunstgallerier
Fonseca Macedo, Rua Dr G Poças Falção 21, tlf.296 629 352, www.fonsecamacedo.com , skifter ca. hver anden måned
Galeria Arco 8, Rua Eng. F Coutinho, tlf.296 628 733
Spa
Termas da Ferraria, Rua Ilha Sabrina, tlf.296 295 669, www.termasferraria.com , åbent ti.-sø. 10-19
Sport
Naturreservat tilladelse: Serviços de Ambiente de S. Miguel, Rua João Moreira 20, Ponta Delgada, tlf.296 301 440, fax 296 301 449, @ [email protected]
Indkøbscentre
SolMar, Av. Infante Dom Henrique 71, tlf.296 629 279, åbent dgl. 10-22, også små spisesteder
Parque Atlântico, Rua das Juventude, tlf.296 307 550, www.parqueatlanticoshopping.pt ,åbent dgl. 10-23 (inkl. restauranter), bank ma.-fr. 11-18, apotek dgl. 10-22, hipermercado ma.-fr. 9-23, lø. 8.30-23, sø. og hlgd. 8.30-13, Açorernes største indkøbscenter, 103 forretninger (nogle lukket sø.), 4 biografer, 17 restauranter, gratis P-plads
Festivaler
Karnevalsfestligheder begynder allerede i januar, fire torsdage før fastelavn: 1. torsdag er »drengenes fest«, hvor alle mænd går i byen. Barer, restauranter og diskoteker er fyldt til bristepunktet – kvinder ingen adgang før efter 02, men der er overraskelser! Næste torsdag er det pigernes tur til en aninmeret aften og nat. De følgende to torsdage er fadderes og gode venners dage, der er mere familieorienterede. Fredag før fastelavn er der Corso Carnevalesco, karnevalsoptog med udklædte børn – ikke et øje er tørt! Søndag dans i gaderne og karnevalstirsdag kl. 15 afholdes Batalha das Limas, en vandkampstradition, banho de água, på havnepromenaden, især foran SATA og ved Praça Gonçalo Velho – så vær beredt!
Femte sø. efter påske Senhor Santo Cristo (se ovenfor), og hele sommeren er der Festas de Espiríto Santo, helligåndsfester, i alle sogn (se: Let læsning til fly). I oktober er der jazzfestival. Nytår fejres med musik af kendte kunstnere i gaderne fra ca.22. Man medbringer selv champagne og glas på havnepromenaden, hvor festen fortsætter med et kæmpe nytårsfyrværkeri.
São Miguel øen rundt
Bor man fast i Ponta Delgada, bør øen deles op i mindst tre dagture; taget som én lang tur kan man overnatte undervejs.
Rundt omkring på São Miguels marker står mobile malkestationer. Der malkes tidlig morgen og sen eftermiddag. Mælken køres til nærmeste mælkeopsamlingssted og derfra til et af øens majerier i Ponta Delgada, Ribeira Grande eller Água Retorta
Sete Cidades De betagende kratersøer ved Sete Cidades er blandt øens store seværdigheder. Beregn mindst en halv dag.
I bil anbefales vejen (passeres ikke af lokal bus) via Pico do Carvão (810 m o. h.). Fra Miradouro do Carvão kan man se både nord- og sydkysten, utallige kratertoppe og grønne bakker med græssende køer. For ens indre øre høres Beethovens »Pastorale« – det er ren idyl. Man passerer en 200 år gammel akvædukt og Lagoa do Carvão. Derefter fører en vej tv. gennem et pragtlandskab med vandrestier til søerne Lagoas Empadadas, Rasa og Canário. (Th. vandresti til Capelas). Fortsættes ligeud, kommer man til Vista do Rei (Kongens Udsigt, 580 m o.h.). Her kan man som Dom Carlos i 1901 nyde det fantastiske panorama over den maleriske landsby Sete Cidades og en kæmpe kratersø, hvis nordlige del, den azurblå, kaldes Lagoa Azul (33 m dyb) og den sydlige, den smaragdgrønne, Lagoa Verde (19 m dyb). I klart solskin er farverne tydelige, men i regnvejr er de – som alle katte – grå. (Se også: Let læsning til fly).
Fra Vista do Rei kan man vandre langs kraterranden, hvorfra der er en ubeskrivelig udsigt, og tv. for Vista do Rei fører en sti ned til Sete Cidades (se: Fod på vandreture).
På vej til landsbyen passeres endnu et udsigtspunkt, Cerrado das Freiras. Både sø og by ligger omgivet af en stejl, tætbevokset kraterrand, som er 300 m høj, 4 km i diameter og 12 km i omkreds. Det vulkanske krater er resultatet af et kollaps af en vulkansk kegle med sekundære vulkanske udbrud. Hele området er i dag naturreservat.
Søen, der har et algeproblem, som man søger at bekæmpe, er omgivet af øens ur-vegetation, og i det fiskefyldte vand kan man fange aborrer, gedder og karper (husk fisketegn, se: Værd at vide). Man kan ikke køre rundt om søen, men mellem den sydlige og nordlige del går en bro.
På søens vestbred ligger kraterlandsbyen Sete Cidades (Syv Byer, 828 indb.). Om den lyder en legende: Syv biskopper flygtede i år 711 fra Porto, som var indtaget af maurerne. De sejlede vestpå, til de kom til São Miguel. Her grundlagde de syv bispedømmer, som i dag er skrumpet ind til denne smukt beliggende landsby. Måske er de begravet her?
Ved indkørslen til byen ligger en park med kamelia og azalea – et farveorgie fra december til maj. I centrum fører en krytomerieallé til en lille nygotisk kirke, São Nicolau (1857). Ved søens nordbred er en 1200 m lang tunnel, der i 1930-37 blev boret gennem kratervæggen. Bliver søens vandstand for høj – og truende for byen – ledes det overskydende vand gennem den dryppende tunnel til fiskerlandsbyen Mosteiros ved kysten. Inde i den snorlige tunnel, i hvis udmunding man kan skimte havet, går en smal og mørk fodgængersti (20-30 min.s gang). Husk lommelygte, vandtæt tøj og evt. gummistøvler – der kan være mudret!
Mosteiros
Fisker- og ferielandsbyen Mosteiros (klostre, 1100 indb.) har navn efter kystens klippeformationer og -øer, der med lidt god fantasi kan ligne en klosterbygning og et par nonner og en munk. De naturskabte svømmebassiner mellem klipperne er et yndet udflugtssted. Der er et lille museum, Casa do Pescador (åbent ma.-fr. 9-17, gratis) med fiskeredskaber og gamle fotos.
Værd at vide
Bus: Ponta Delgada
Nordkysten
Den smukke kystvej snor sig nordpå, forbi tunnelens udgang og videre gennem små landsbyer til Bretanha (1300 indb.), hvor folk fra Bretagne i sin tid slog sig ned.
Men der er også en anden historie: Indbyggerne har blå øjne og siges at være efterkommere af Louis 17. (søn af Louis 16. og Marie Antoinette), der efter at være undsluppet fængslet i Paris i 1795 kom til øen og blev så betaget af stedets unge piger, at han ikke nøjedes med kun at beundre dem på afstand. I hvert fald har deres dialekt fransk islæt – og mange har efternavnet Carpeto!
I byen ligger en restaureret vindmølle og majskamre.
Restaurante Cavalo Branco, ved Santa Bárbara, tlf.296 298 365, åbent ti.-lø.12.30-16 og 18.30-22, sø. kun frokost, øens specialiteter
Capelas
Efter Santo António ses åbne tørrelader til tobak fra små private jordlodder.
Den tidligere hvalfangerstation CapCapelaselas (3500 indb.) er i dag et lille fiskerleje, der ligger i læ af høje klipper og med naturskabte svømmebassiner mellem klipperne. Fra højen, Morro das Capelas, er der en imponerende udsigt over nordkysten, hvis marker ligner et patchworktæppe.
Ved Capelas hvaludkigspost ses stadig optræksrampen til hvaler ved det gamle hvalkogeri.
Et sjovt og seværdigt museum Oficina-Museu (Rua do Loural 56, tlf.296 298 202, åbent ma.-lø.9-18 ring på klokken, 2 €) er indrettet med alle de gamle forretninger og værksteder, der hørte til en velfungerende lille by – ren nostalgi!
Rabo de Peixe
I Rabo de Peixe (Fiskehale, som kystlinien ligner, 6600 indb.) er indbyggerne bogstaveligt delt i to lag: de mere velstående landmænd i den øvre by og de meget børnerige og fattige fiskere i den nedre. Det er Açorernes fjerdestørste havn.
I en grotte nær fiskefabrikken fandt to skolebørn i maj 1997 nogle hebraiske skriftruller, der indeholder hele »Toraen« (den jødiske bibel). De menes at være skrevet i Nordafrika i 1700-tallet og er udstillet på biblioteket i Ponta Delgada.
Vest for Via Rapida lå øens første lufthavn, Santana, nu med faldefærdigt kontroltårn og hangarer. Området benyttes i dag til kvægmarked, og restauranten serverer øens bedste bøffer »Aero vaca«, luftbøffer!
OASA, Pico do Bode, Caminho Velho da Santana, åbent ma.-fr. 10-17, ofte aftenåbent, tlf.296 492 764, www.fund-rg.com/oasa.html , interaktivt videncenter og observatorium
Ribeira Grande
På vejen til Ribeira Grande (18 km) passeres Ribeira Seca, der under et vulkanudbrud i 1563 blev begravet af lava. Over for Igreja de São Pedro ses dybt nede den tidligere landsbyfontæne, der kun blev delvis begravet.
På et lavaplateau mod øst ligger den smukke Ribeira Grande (11.000 indb.) med huse i alentejo-stil med smedejernsbalkoner og vindues- og dørrammer i basalt. Bemærk husenes »spion«-vinduer. På begge sider langs floden, der gav byen navn, strækker sig en blomsterrig park, Jardim do Paraíso, med broer, vandløb og legeplads – helt ned til havet.
Værd at opleve
Câmara Municipal åbent ma.-fr. 8.30-12.30 og 13.30-16.30.
I byens elegante rådhus (1500-tallet) er mødesalen på 1. sal dekoreret med nyere azulejos-paneler, der viser vandmølle, teindustri, helligåndsfest og historikeren Gaspar Frutuoso (1522-91), der i 26 år var præst i Estrelakirken og skrev Açorernes kendte krønike Saudades da Terra. Bemærk panelet med en gengivelse af rideprocessionen, Cavalhadas de São Pedro. Den finder sted hvert år 29. juni på Skt. Peters dag, hvor unge mænd, klædt i hvidt og rødt og udstyret med lanse og trompeter, rider gennem byen. I 2012 deltog over 100 »riddere« til hest. På rådhusets østside ses et manuelinsk vindue.
Igreja da Misericórdia, ved rådhuspladsen, har en flot barokfacade (1700-tallet).
Igreja de Nossa Senhora da Estrela, åbent ma.-lø. 9.30-12 og 13-16.
Kirken fra 1517 med gotisk portal er seværdig, dels pga. sakristiets malerier fra den flamske skole og uvurderlige skulpturer, men især pga. »ArcanoArcano« (hemmelighed), der findes ved orgelet (på pulpituret). »Arcano« er et helt specielt mesterværk, der viser 72 bibelske scener. De hundredvis af bittesmå figurer (1,5-5 cm høje) er udført i 1836-56 af nonnen Maria da Apocalipse af rismel og saft fra gummitræ. Krønikeskriveren Gaspar Frutuoso (1522- 1591) er begravet i kirken
1. februar om aftenen samles 14-15 grupper fra forskellige sogn på kirkepladsen og synger til stjernerne, Cantar as Estrelas. Tidligere gik de hele natten fra hus til hus og fik hvert sted et glas likør! – i dag synger de kun til lidt over midnat
Casa da Cultura, Rua Vicente Ferreira 10, åbent ma.-fr. 8.30-12.30 og 13.30-16.30, gratis, tlf.296 472 118
Bymuseet er indrettet i et tidligere Solar de São Vicente fra 1700-tallet. Her ses forskellige gamle værksteder, kapel, azulejos, en imponerende og bevægelig landsby og presépio (julekrybbe) m.m.
Museu da Emigracão Açoriana, Rua da Estrela, åbent ma.-fr.8.30-12.30 og 13.30-16.30, gratis, tlf.296 474 064.
Emigrantmuseet viser fotos, breve og andre personlige ejendele, der fortæller om de açorere, der drog til udlandet.
Fra Miradouro de Santa Luzia (1 km NØ for rådhuset) er der udsigt over nordkysten og mod Sete Cidades vulkaner, og i Rua da Estrela er der marked (lø.-sø.6-12, bedst sø.)
Cerâmica Micaelense (Rua do Rosario 42, åbent ma.-fr. 9-16, tlf.296 472 600). Azulejo-fabrikken (1997) fremstiller alle former for dekoration til hus og have. En inspirerende udstilling.
Værd at vide
Discoteca Paradise, Largo da Câmara, tlf.296 473 084, gratis, åbent fr.-lø. 23-06 (levende musik), sø. 18-24; café dgl.8-24
Bade: Praia, 1 km lang, sort sandstrand
- Poças, åbent ma.-fr.9-17, lø.-sø.10-18, faciliteter(planlægger strandpromenade til Rabo do Peixe)
Afstikkere til øens midte
Caldeiras da Ribeira
Lagoa do Fogo
Caldeira Velha
Husk badetøj, omklædningsfaciliteter, gratisCaldeira VelhaCaldeira Velha
Tilbage på nordkystvejen
Fortsætter man mod øst ad nordkystvejen, passeres Miradouro de Santa Iria (ved »Skildpaddehalvøen«), hvorfra der er en storslået udsigt over både den vestlige og østlige del af nordkysten.
Porto Formoso (1400 indb.) og Maia (1900 indb.) ligger i øens teområde. Det var naturligvis englænderne, der i 1878 fik kinesere i det portugisiske Macau til at bringe tebuske, der hører til kameliafamilien, til øen – de trives og maskinklippes hver 5. uge fra maj-sep.
Tefabrikken Chá Porto Formoso (Estrada Regional 24, åbent maj-sep. ma.-lø. 9-18, okt.-apr. til 17, tlf.296 442 342, www.chaportoformoso.com ) er fra 1920. Efter flere års lukning genåbnede den i 2001. Der er film, rundvisning, museum, panoramahave og tesalon.
I Chá Gorreana (åbent ma.- fr. 8-17, lø.-sø.10-17, gratis, tlf. 296 442 349, www.gorreanatea.com ) er ikke meget ændret, siden den blev bygget i 1883: Kobbermaskiner og remtræk i loftet er stadig i brug! – og fremstiller 40 ton sort og grøn te. Fra maj til september ser man hele teprocessen, smagsprøver.
Østdelen af São Miguel
Dette er den frodigste, smukkeste og højeste med vandfald og blomsterpragt - men også den mest isolerede og øde del af øen med hårnålesving hele vejen langs kysten. Pico da VaraPico da Vara (1103 m) ligger i centrum, omgivet af 1982 ha naturfredet tæt laurbærskov og dybe raviner. Her er et rigt fugleliv og mange endemiske planter.
Toppen af Pico da Vara nås fra: Algarvia og 3 timers vandretur eller taxa til Graminhas, hvor stien starter, og 1 1/2 times vandring, eller: Graminhas-Pico da Vara-Salto do Cavalo, en tur på 10 km, 3-4 t. - men altid kun med tilladelse fra Seviços de Ambiente (tlf.296 301 440, se: Ponta Delgada).
På vejen langs kysten er mange udsigtspunkter, miradouros, med picnicpladser. Det er nærmest små botaniske haver, smukt anlagt i terrasser ned mod havet – og en fantastisk udsigt.
Ved landsbyen Salga (salt, her saltede man svinekød) kan man tage en afstikker ind midt på øen til Miradouro Salto do Cavalo (805 m o.h.), hvorfra der er panoramaudsigt over det meste af øen (og herfra evt. køre videre til Furnas). Men på nordkystvejen er der også pragtudsigt og vandfald fra Miradouro de Salto da Farinha. Vejen snor sig videre forbi landsbyen Achadinha (600 indb.) og Ribeira dos Calderões med vandfald og vandmølle (åbent ma.-fr.10-17) i paradisiske omgivelser, der fortsætter hele vejen langs kysten, forbi betagende flodløb, til Lomba de Fazenda og Nordeste. Ved Algavia (kvinden fra Algarve) befinder man sig i en smuk, grøn dal, Ribeira Despe-te Que Suas (af med tøjet, du sveder), og her er en fugtig varme!
Nordeste
I den henrivende Ribeira do Guilherme (kløften mellem Lomba da Fazenda og Nordeste) er der meterhøje træer i alverdens grønne nuancer, flod, vandmøller – og den endemiske fugl Priolopriôlo (Pyrrhula murina). Man har talt 300 fuglepar i området.
Landsbyen Nordeste (4000 indb.), der ligger højt i pragtlandskabet på øens østligste klipper, er et yndet udflugtssted – og har øens bedste honning.
Nær rådhus og kirke ligger
Museu do Nordeste (åbent ti.-fr. 9-12.30 og 13.30-17, lø.-sø. 14-17.30, gratis, tlf.296 480 065) har en lille folkemindesamling. I Casa do Trabalho (Estrada Regional 7, åbent ma.-fr. 9-12 og 15-17, gratis, tlf.296 488 448 ) er udstillet traditionelt håndværk, og der undervises i broderi og vævning.
Syd for byen fører en stejl sti ned til Ponta do Arnel, São Miguels østligste punkt med øens første og største fyrtårn og lille fiskerleje.
Lige før Pedreira:
Centro Ambiental do Priôlo, Parque Florestal de Cancela do Cinzeiro Pedreira, åbent maj-sep. ti.-sø. 10-18; feb.-apr. og okt.-nov. Lø.-sø. 12-17, tlf.918 536 123, www.centropriolo.com
Priolocentret viser fotos af Açorernes lille, endemiske fugl, og personalet fortæller gerne om indsatsen for at bevare denne fugleart (minder lidt om en dumpap).
Værd at vide
São Miguels sydøstlige del er paradisisk med Ponta do Sossego (stilhed) og Ponta da Madrugada (morgenrøde, vær her ved solopgang!). Her er pragtfulde, lisegivende omgivelser i alle afskygninger af grønt og et »vandfald« af træer, både kryptomeria, falsk kaffetræ og endemiske bl.a. laurbær – men også store skrænter med fakkelplante!
Água Retorta
Øens højest beliggende landsby (530 indb.) er delt i den gamle, rige del nede ved havet og den nyere del højt oppe på en skråning. Salomonisk blev kirke og præstebolig lagt midt imellem de to – i ophøjet ensomhed!
Serra da Tronqueira
Fra hovedvejen fører en grusvej 6,5 km ind i nationalparken til Miradouro da Tronqueira. Vejen snor sig gennem en helt fantastisk natur: klipper tæt bevokset med endemiske planter (de sidste rester af den oprindelige laurbærskov, laurissilva), hvor vandfald bidrager til den store fugtige frodighed. I klart vejr er der udsigt til Pico Verde (911 m) og hele den østlige del af øen. Selve turen derop er en oplevelse, også når skyerne hænger lavt, og så er der også her mulighed for at møde priôlo’er, Açorernes eneste endemiske fugleart. Man kan fortsætte ad naturvejen ca. 15 km og møde hovedvejen syd for Nordeste.
Faial da Terra
Landsbyen (400 indb.) ligger på sydkysten og ligner oppefra en ensomt beliggende dukkeby ved et flodløb i en dyb dal (vandretur til Salto do Prego, se: Fod på vandreture). Herfra kan man, når det er lavvande, gå på den stenede strandbred langs kysten til Água Retorta.
Povoação
Den lille by (2500 indb.), hvis navn betyder befolkning, er et af øens smukkeste steder/områder og den første bosættelse. Det restaurerede (og rekonstruerede) kapel, Capela de Santa Bárbara (1400-tallet), ved kystpromenade og marina, menes at være det første på øen.
Her er hyggelige pladser med caféer (byens specialitet er fofas, en slags vandbakkelse), minizoo, mindesmærke for de opdagelsesrejsende, med kristuskors og portugisisk våbenskjold, og i fortovene ses »nedlagte« karaveller.
Byen er omgivet af bananplantager og syv små høje, lombas, med hver sin minilandsby.
Værd at vide
Ribeira Quente
På vejen mod Ribeira Quente passeres vandfald og tropisk vegetation, og gennem to tunneler kommer man til den lille, typiske fiskerby (1000 indb.) med laguneformet strand, Praia do Fogo (Ildstranden). Navnet skyldes varme undersøiske kilder ved nedgangen til stranden - selv sandbunden er varm! Alle faciliteter og caféer (kun sommer)
I nov. 1997 forårsagede enorme regnskyl store jordskred, der ødelagde vejen til landsbyen og begravede flere af dens huse i mudder, 29 mennesker omkom
Bus: Furnas - Povoação
Vale das Furnas
Furnas
46 km fra Ponta Delgada, i øens største kraterdal (6,5 km i diameter) med paradisisk farvepragt og høj luftfugtighed, ligger den romantiske og maleriske kurby Furnas (1700 indb.). Her kan man roligt tilbringe mindst en hel dag – og prøve byens søde fladbrød, bolo lêvedas.
Værd at opleve
I byens sydøstlige udkant finder man øens »sikkerhedsventil«, Caldeiras das Furnas, med boblende mudderhuller, dampende hede kilder og kølige kilder med mineralvand med brus. Der siges at være 50 forskellige kilder, hvoraf 22 er klassificerede som helbredende. Fx kan de lindre gigtsmerter, kurere lever- og nyresygdomme og øre-, næse- og halsproblemer. Caldeira Pero Botelho kaldes populært Cozinha do Diabo (Djævelens køkken) pga. dens uhyggelige buldren fra dybet! Mudderet på skråningen er godt for huden og bruges til ansigtsmaske. Kilden Nacente da Água »Azeda«, mineralvand med brus, siges at give evig ungdom og rense hele tarmsystemet. Her står folk i kø! I Furnas tappes mineralvand Água Gloria Patri på flaske. En anden af Furnas’ specialiteter er bolos lêvedos, sukkerbrød, som øboerne skal have med hjem herfra. De bedste fås hos Maria da Gloria, Rua Victor Manuel Rodrigues 16.
I nærheden ligger et aboret, Serviços Florestais, med kastanie, ceder, cypres og pinje, og her er også ørreddam.
Parque Terra Nostra, Rua Padre José Jacinto Botelho, åbent dgl. Maj-sep. 10-19, okt.-jan. 8-17, feb.-apr.9.30-18.30, 5 €, bus fra Ponta Delgada 4 x dgl, tlf.296 584 304. Husk badetøj, der er omklædningsfaciliteter og brus
Parken, der er tilknyttet kurhotellet Terra Nostra (øens første hotel, 1935), er i sig selv en enestående botanisk og eksotisk park, en frodighed uden lige. Her vokser kamelia, magnolia, rhododendron, ginkgo biloba (tempeltræ), morbærfigentræ, eg, ældgamle træer op til 22 m høje, og endemiske træbregner, der spejler sig i talrige kanaler med svaner og guldfisk. I tulipantræer bor flagermus, og en dam bobler som champagne, når vulkanske gasser stiger op. Jernholdigt, 40°varmt vand løber ud i et stort svømmebassin, hvis vand er gulligt. Besøgende er velkomne til at tage et helsebad.
Bag bassinet hæver sig det restaurerede Palácio de Visconde da Praia (1854), der nu er kurhotellets luksusafdeling. Her står en buste af den amerikanske vicekonsul og succesrige forretningsmand Thomas Hickling (1745-1834), som tog initiativet til denne park i 1780.
Første søndag efter påske fejres Senhor dos Enfermos (for de syge), hvor gaderne dækkes med blomster i pragtmønstre. Bemærk, at kirkens vejrhaner er tunfisk. Det samme ses på mange huse i nærheden.
Centro Termal de Furnas, tlf.296 584 103/296 549 000, kurbad (gigt og hudproblemer), 4* Furnas Spa Hotel
Lagoa das Furnas
2 km sydvest for kurbyen og adskilt af en bjergryg ligger den skønne vulkansø Lagoa das Furnas (2 km x 1,6 og max 12 m dyb).
Allerede på afstand kan man se røg stige op fra kratervægge og områdets »naturkøkken«. Jorden »brænder« i bogstaveligste forstand under én. Det er som at gå på en enorm varmeplade, hvad det faktisk også er. I store cementrør, der er gravet ca. en meter ned i den varme jord, dampkoger man sin medbragte gryderet. Specialiteten, Cozido das Furnas (kan bestilles på kurbyens restauranter) er en fed omgang: medisterpølse, oksekød med blævrefedt, spæk, kylling, blodpølse, kartofler, gulerødder og kål, lagt i en hermetisk tillukket gryde. I en sæk med nummer sænkes den ned i et af de mange cementrør. Tre-fem timer senere – voila! – kan man nyde sit velkogte måltid. I weekenden tager mange hertil på picnic og medbringer selv gryder med søndagsfrokosten. Man kan leje vandcykler.
For enden af søen ligger et eventyrligt, nygotisk kapel, Nossa Senhora das Vitórias (1884), som kunne have inspireret Walt Disney. En af São Miguel-øens store foregangsmænd og plantesamler, José do Canto (1820-98), lod det bygge og ligger begravet her. (se også: Fod på vandretur)
Et par km mod nord ligger golfbanen, og fra kraterranden, Pico do Ferro (575 m o.h.), er der en herlig udsigt: tv. over hele den paradisiske Furnasdal med dens by og dampende kilder og th. over søen. Pragtfulde vandreture i omegnen, spørg Turismo
Vila Franca do Campo
På sydkysten mellem Vila Franca do Campo og Ponta Delgada vokser vin og banan, indhegnet af beskyttende hække, og i væksthuse ananas.
Vila Franca do Campo var São Miguels første »hovedstad«, men det blev ændret af et jordskælv i 1522 og Dom Joãos beslutning i 1546 om at gøre Ponta Delgada til hovedstad. I søslaget ved Vila Franca i 1583 vandt Spanien, og øerne måtte i ca. 40 år dele skæbne med Portugal – de var besat.
Den maleriske fiskerby (7000 indb.) ligger på en lavslette omgivet af drivhuse med ananas og marker med passionsfrugt, banan og vin. Husenes hvide facader med basalt er fra 1700-tallet, da byen blev genopbygget. Enkelte bygninger fra før den tid har endnu på taget et vindue, miradouro, hvorfra man holdt udkik efter sørøvere. Glem ikke at se ned: Gadernes smukke brolægning har mønstre i basalt og kalksten. Der er utallige caféer (prøv byens specialitet, queijada da vila, en sød kage, fx i bageriet på Rua do Penedo 20, ved marinaen, åbent ma.-fr.8-20) og et par seværdige kirker.
Værd at opleve
Vila Franca har hundredårige traditioner for pottemagerkunst, og leret sejles stadig fra Santa Maria (og fra fastlandet). Kik ind i pottemageriet Olaria João da Rita (Rua da Cancela 53, åbent 8.30-12.30 og 13.30-18), hvor der formes alt fra skåle til helgenstatuer.
Museu Municipal, Rua do Visconde Botelho 13, åbent ti.-fr. 9-12.30 og 14-17.30, lø.-sø. 14-17, gratis, tlf.296 539 118
Bymuseet er indrettet i et patricierhus. Her er værksteder, keramik, musikinstrumenter, karavel-modeller og transportmidler.
På Igreja Matriz de São Miguel Arcanjos (sø.-fr. 8-18, lø. 8-12.30) kirketårn (1500-tallet) ses en hulning efter piraters kanonkugleangreb i 1624. Fra tårnets top er der flot udsigt – helt til Ilheu. Kirken har gotisk basaltfacade og er indvendig smykket med talha dourada og azulejos. Bemærk tv. »Sjælene i Skærsilden« - her befinder sig både konger, bisper og en enkelt munk!
Overfor ligger Igreja da Misericórdia (Bom Jesus da Pedra) som ligner en festlig operette-teaterkulisse. Det passer smukt til byens blomsterpark og musiktribune; Igreja de Santo André (1567) er et mesterværk med pragtfulde, flerfarvede azulejos og smuk loft- og søjleudsmykning.
Ilhéu da Vila Franca
Byens havn, med statue af Infante Dom Henrique foran Capela de Santa Catarina, ligger »beskyttet« af øens ældste fort (1400-tallet).
Ud for havnen ligger en fredet ø, Ilhéu de Vila Franca, der er resterne af et sunket vulkansk krater, som vind og vand har gjort helt skulpturel. Øen er yngleplads for Kuhls skråpe og fjordterne og har mange endemiske planter. Om sommeren sejler både (maj-sep. 9-18, 4 €, tlf.296 582 464) flere gange dgl. over til øen (max 400 pax pr. dag), der har såvel strand som naturskabte svømmebassiner mellem klipperne og gode muligheder for at dykke og snorkle. Faciliteter og café.
Ermida de Nossa Senhora da Paz
2 km nord for byen (en smuk vandretur) og højt hævet ligger et valfartskapel. Ad en azulejos-dekoreret trappe (Jesu liv) kommer man op til det lille, ensomt beliggende kapel med alter i lava. Herfra er der en af de bedste udsigter over byen og sydkysten. (Valfart første fredag i maj og 8. december).
Byens festdage: i beg. af april Festa dos Pescadores, fiskernes festival; første søndag efter påske São Miguel; 1. lø.-sø. efter 8. maj er der den festlige Procissão do Trabalho, håndværkernes optog, en gammel tradition fra de første bosættere; 24. juni Skt. Johannesdag, Festa do São João, med optog og populær folkedans og -sange; sidste weekend i august Senhor Bom Jesus da Pedra (festen begynder torsdagen før og slutter den følgende tirsdag).
Værd at vide
Dykning: Atlantis diving, tlf./fax 296 583 943, @ [email protected], PADI. Azores Sub, Marina, tlf.296 583 999, www.azoressub.com , PADI dykkerkurser og bådture
Água de Alto
Her ligger øens bedste sandstrand og ved landsbyen, Praia, et lille el-museum i et nedlagt vandkraftværk fra 1911. Nøgle hos naboen.
4*Bahia Palace, tlf.296 539 130, fax 296 539 138, www.hotelbahiapalace.com ,
Direkte adgang til sort strand, 101 store vær. med havudsigt, pool, tennis, sauna
Bade: Praia de Água de Alto, mørk sandstrand, alle faciliteter, café
Ribeira Chã
Øens mindste landsby (300 indb.) må man ikke bare køre forbi. Landsbyens dynamiske, utrættelige og elskelige præst, Padre João Caetano Flores (d. 1998), var fra 1956 initiativtager til social omsorg, kulturcenter og adskillige museer i det lille samfund. Åbent til samtlige museer ma.-fr. 9-12 og 14-17, lø.-sø.14-17, 2 €, få evt. nøgle i dagcentret tlf.296 913 770:
Museu Agricola e do Artesanato (Quintal Etnográfico)
Et interessant frilandsmuseum med mange værksteder indrettet i små huse, landbrugsredskaber, adega, antikt legetøj, kunsthåndværk m.m. foruden medicinske og endemiske planter – og farvevajd, pastel.
Casa Museu Maria dos Anjos Melo viser boligforhold, som de var i 1928.
Ved den moderne kirke Igreja de São José (1967) med smuk vægmosaik er indrettet
Museu de Arte Sacra e Etnografia. Børnene har deres eget Museu da Juventude, hvor de udstiller smukke mosaikker og lerfigurer.
Caloura
Ved dette fiskerleje finder man en hyggelig strand og undersøiske grotter og kløfter, ideelt til dykning. Landsbyen ligger mellem omgærdede vingårde, hvor der fremstilles vinho de cheiro.
Igreja de Nossa Senhora da Conceição (1500-tallet) tilhørte Convento da Caloura og er både ud- og indvendig beklædt med azulejos. Der er desuden malet loft og indmurede skriftestole. En utrolig smuk kirke. Bemærk på begge sider af højaltret udskårne guldengle med stor moustache!
Dyrkelsen af Senhor Santo Cristo dos Milagres (se: Ponta Delgada) begyndte i dette kloster. Efter flere piratangreb blev skulpturen i 1541 overført til Ponta Delgada. Kirke og kloster er i dag i privat eje, men prøv om kirken er åben.
Centro Cultural de Caloura, Canada do Castelo, åbent ma.-lø. 10.30-12.30 og 13.30-17.30, tlf.296 913 300, www.cccaloura.com
Kulturcentret har forskellige og skiftende udstillinger, optræden, internetadgang og tehus.
Værd at vide
Água de Pau
En malerisk landsby (3000 indb.) med snævre gader, huse fra 1600-1700-tallet og Igreja Nossa Senhora dos Anjos (1525) med interessante azulejos i koret.
Restaurant O Milénio, Rua dos Coelhos 21, tlf.296 913 651, åbent dgl.8.30-22, hyggelige lokaler, esplanade, god mad, skaldyr, blæksprutte
Lagoa
11 km øst for Ponta Delgada ligger Lagoa (8000 indb). Den er en af øens ældste byer og har siden 1800-tallet været centrum for fremstilling af håndmalet keramik – også azulejos. Senere, i 1882, begyndte man at destillere alkohol.
På hovedvejen ligger
Cerâmica Viera, åbent ma.-fr. 9-12 og 13.30-18 (vinter til 17), lø. kun salg 9-12.45, tlf.296 912 116. Keramikfabrikken er grundlagt 1862. Man kan følge fremstillingens faser og evt. gøre indkøb i udsalget.
Lagoa har smalle, stemningsfulde stræder, der indbyder til en slentretur. På rådhuset ses Museu do Presépio Açoriano (Largo D. João 3., tlf. 296 912 159, åbent ma.-fr. 8.30-16.30, gratis) med julekrybber og –figurer, og i Igreja de Nossa Senhora do Rosário afholdes årets sidste religiøse byfest på øen, den 2. sø. i oktober, og dagen efter bringer børnehavebørn blomster til kirkens Mariastatuette
Ved havnen er der fiskemarked (i godt vejr efter 12) med dertil hørende knejper. Øst for havnen ligger swimmingpool og klippebassiner.
Værd at vide
- O Forno, Av. Poças do Falção 12, tlf.296 965 233, åbent ma.-lø. 12-23, kæmpe telt og ovn, grill kød og fisk
- O Rabaça, Rua do Porto 1, tlf.296 912 842, åbent ma.-lø. 7-21 kun frokost, lokales yndling, øens bedste chicharro
Bade: Lagoa, alle faciliteter, åbent juni-sep. dgl.9-21, 3 €
Smuk køretur fra Lagoa til Lagoa do Fogo, se ovenfor.
Fra Lagoa er der kun 11 km til Ponta Delgada.
© Nina Jalser
