Pico
På Pico, den gamle hvalfangerø, kan man i dag tage på hvalsafari og på nært hold opleve kaskelothvaler og delfiner, eller nå Portugals højeste punkt, Pico Pequeno (2351 m) på den slumrende vulkan, hvorfra der er en storslået udsigt til de omliggende øer. Pico også er kendt for sin verdelho-vin, der især dyrkes mod vest, mens den østlige del er overstrøet med spejlblanke, glitrende kratersøer.
Af Nina Jalser
Fakta om Pico
Indbyggere: 15.000
Længde: 42 km
Bredde: 15 km
Areal: 447 km2
Højeste punkt: Pico Pequeno, 2351 m o.h.
Hovedby: Madalena, 2000 indb.
Klima: 14o-24o, mere tørt end på de andre øer
Hvalfangermuseum, hvalfabrik og hvalsafari er nok de mest populære turistattraktioner på Pico, og det var her det hele begyndte. I dag tilbydes der hvalsafari på næsten alle øer.
Pico er ideel til både vandre- og bilture (øen rundt er 105 km), og der er gode busforbindelser langs kysten. Af de mange muligheder for vandreture er den mest spændende til toppen af Pico Pequeno! – men også slentreture mellem et imponerende netværk af vingårde er populære. Øen har ikke sandstrande, men til gengæld naturskabte pools mellem klipperne. Der er dykkermuligheder, lystfiskeri og kaninjagt året rundt. Speleologer kan muntre sig i huler og tunneler, men husk: ikke uden stedkendt guide!
Picos flade, forrevne kyst består af klippeskær, huler, grotter og tunneler. Huse, opført af lavablokke, klumper sig sammen i landsbyer ved kysten. Deres små kirker ligger højest, med udkigsvindue mod havet - var pirater på vej blæstes der advarsel i en konkylie.
Inde på øen finder man mistérios, kilometerbrede bælter af størknet lava fra udbrud i 1572, 1718 og 1720. Derved dannedes fantasifulde lavaformationer (nogle dækket af naturlig skov), vulkanlignende kratere og laguner i områder med endemiske planter. Flere steder har man hugget gennem lavaen ned til jordlaget og plantet vin.
Klimaet er mere tørt og varmt end på de andre øer, og vinstokkene – godt beskyttet bag læmure af lava – er udbytterige. Vestkysten er fyldt med disse små firkantede currais, der i 2004 blev optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv.
Inden vinpest i 1872 ødelagde de gamle vinstokke, var Picos verdelho vidt berømt - og blev serveret bl.a. ved den russiske zars hof og i Vatikanet. De nuværende Isabellavinstokke stammer fra Californien. Også frugthaver med abrikos og figen, og laurbær- og cedertræer, trives.
Pico er øgruppens næststørste ø. Pico betyder tinde, og øen er også én stor vulkan (deraf tilnavnet »den sorte ø«), omgivet af en række sekundære kratere i lige linie. Geologisk er Pico den yngste af øerne – blot 300.000 år. Dens symmetriske næsten perfekte kegle hæver sig majestætisk og harmonisk fra havet til krateret Pico Pequeno på 2351 m, som er Portugals højeste punkt. En hvid røg, der af og til stiger op fra krateret, signalerer, at vulkanen stadig er aktiv. Toppen er ofte indhyllet i skyer og om vinteren dækket af sne.
Pico har mange små fiskerlejer, og som portugiserne siger: Hvor man har fiskenet, har man kniplinger. Dem er Pico også kendt for. Og så er stråhatte, chapeu de palha, som for 200 år siden, stadig moderne!
De første bosættere kom i 1460 fra Nordportugal og slog sig ned i Lajes og São Roque, og Pico fik fælles guvernør med øen Faial. Det var i begyndelsen hårde tider med at fjerne lavasten for at gøre jorden dyrkningsmoden, senere fulgte vin- og hvaleventyr, nedgangstider og emigration.
I dag er der økonomisk opsving med kvægopdræt, osteproduktion og tunfiskeflåde, og vin spiller igen en afgørende rolle. Havne udvides, og en større lufthavn er på plads, så øen kan modtage store fly, direkte fra fastlandet.
Madalena
Madalena er Picos hovedby og Açorernes næststørste fiskerihavn, der huser en stor tunfiskeflåde. Ud for havnen ligger to små øer: Deitado (ligge ned) og Em Pé (stå op), der begge er rugeplads for søfugle.
Nær havnen ligger kirken Igreja de Santa Maria Madalena, hvis tårne ses på lang afstand. Den er fra 1500-tallet, har en smuk facade beklædt med fliser og et overdådigt højalter, selv loftet er af talha dourada.
Det nuttede rådhus, bag kirken, er fra 1800-tallet og har ofte udstillinger, især om vinteren.
Værd at opleve
Museu do Vinho, Rua do Carmo, åbent ti.-fr. 9-12.30 og 14-17.30, lø.-sø. 9-12.30, gratis, tlf.292 622 147
Museet, der viser ting til vinfremstilling, er indrettet i Convento do Carmo (1836), et »sommerkloster«, hvor tre karmelitermunke fra Horta dyrkede vin. Vinsmagning.
Area Larga
1 km syd for byen finder man landsbyen Areia LargaAreia Larga med store huse, hvor Faials velhavere i »verdelho-tiden« lå på landet. Her kan man besøge en lille Vinfabrikvinfabrik, Cooperativa Vitivinícola (ma.-fr. 9-12 og 14-18, tlf.292 622 262, www.picowines.net ) kendt for Terras de Lava, Basalto og Lajido.
Bade: Areia Funda, naturskabt pool, faciliteter, bar
Criação Velha
Sydøst for Madalena er rejst utallige maroiços, pyramider af lavasten, samlet af de første bosættere, da de rensede jorden. I dag er de nærmest nationale mindesmærker. Her dyrkes verdelho-vin, og druerne presses stadig ved fodkraft. (Se også: Fod på vandreture).
Gruta das Torres, fra Madalena 10 min gang mod syd, ved Criação Velha viser et skilt til Gruta das Torres, åbent 15.6.-30.9., dgl. 10-18 (guidede ture 10.30, 12, 13.30, 15, 16.30), 5 €, tlf.913 459 081, www.montanheiros.com . Tag solidt fodtøj på, tunnelbunden er ujævn. Sikkerhedshjelm med pandelygte udleveres.
På Pico har man fundet 81 vulkanske huler, Gruta das Torres blev opdaget i 1990, og efter at speleologer havde udforsket hulerne, blev der åbnet for offentligheden i 2005. Den guidede tur begynder i Visitors Center (bygningen fik EU-prisen i Barcelona i 2007) med AV og intro om den – så vidt vides – ca. 5 km lange lavatunnel, inden man med guide går ned i de første 450 m tunnel med ”lofthøjde” op til 15 m og imponerende lavaformationer. Der er fugtigt, det drypper lidt fra ”loftet”, temperaturen er konstant 16˚
3 km øst for Madalena ligger Quinta das Rosas (ma.-fr. 8-16, gratis) en fascinerende, eksotisk have med mange endemiske planter og Santa Isabel-kapel.
Værd at vide
Yachts/langturssejlere
Kajplads i Madalena, men ingen service.
Clube Naval, tlf.292 623 042. Se også nedenfor, Cais do Pico, og Lajes, der har en lille marina.
Festivaler
I juli er der international regatta i farvandet mellem »trekantsøerne«: Pico, Faial og São Jorge.
Madalena fejrer byens skytshelgen Maria Madalena flere dage i træk omkring den 22. juli. Festa do Espírito Santo (se: Let læsning til flyet) fejres i sommerens løb og Bom Jesus Milagroso (Ecce Homo) 6. august i São Mateus. Den ganske særlige Cais do Augosto, første uge i aug., fejres med regatta i restaurerede hvalfangerbåde, musik og dans.
Lige så speciel er Lajes’ Semana dos Baleeiros, hvalfangerfest, der går helt tilbage til 1883, da Lajes modtog en træfigur af Nossa Senhora de Lourdes. Festen afholdes sidste søndag i august og varer en uge med hvalbådsregatta, farverige processioner, musik, dans og lokal gastronomi. Vinhøstfesten, Festa das Vindimas, finder sted i beg. af september med folkedans og -sang.
Pico-øen rundt
Langs nordkysten ligger store, nøgne områder af lavaformationer og mistérios, lavasletter, hvor lavaen først størknede efter et par år.
Bandeiras
Landsbyen fra »verdelho-tiden« var den første, der fik et hvidkalket hus, ellers stod de i rå, sort lava, der stadig ses overalt på øen.
Cais do Mourato, 2 km mod NV, har picnicpladser under træers skygge og naturskabt pool med brus. De yndige, mangefarvede sommerhuse bebos nu hele året.
Cachorro
Blandt sorte klipper ligger Arcos do Cachorro, et imponerende net af lavaarkader, -tunneler og -grotter, hvorigennem havet bruser. Stedet er i dag nærmest et sommerhusområde, og i adegas opbevares vin. I »Bebidas Típicas« kan man prøvesmage og købe øens flydende specialiteter: Aguardente de Figo (figenakvavit), Verdelho, Angelica og Licor de Amora (brombærlikør).
Ved siden af ligger et valfartskapel, Ermida de Nossa Senhora dos Milagres (1600-tallet), der på mirakuløs vis blev skånet under et vulkanudbrud. Bemærk på tagene cisterner, der opsamler regnvand.
Lajido
I Lajido, mellem Cachorro og Arcos, ses hjulspor i lavaen - måske fra flygtende vogne, mens lavaen endnu var lun og blød, måske slidspor fra oksekærrer, tungt lastet med druer og vinfade, der i flere hundrede år har kørt denne rute. Lajido er en spændende og malerisk »vinlandsby« med mange små solares og adegas – også en offentlig adega, hvor små vinbønder kan aflevere deres druer. Her er også flere gamle poços de maré, tidevandsbrønde.
Tidevandsbrønde blev gravet tæt ved havet. De gav, efter havvandet var filtreret gennem den porøse lava, en slags brakvand, der kunne bruges til vask og vanding – og undertiden som drikkevand. Tidevandsbrønde, der kan være meget dybe, var en nødvendighed i tørre perioder - og før man fik indlagt vand.
Man finder fine eksemplarer af disse gamle tidevandsbrønde både på Pico og São Jorge. Nogle har stadig hejseværk og spand, så man kan smage på vandet – det er faktisk drikkeligt, og smager ikke særlig salt.
Nucléo Museológico do Lajido de Santa Luzia, åbent dgl.9-17, gratis. Et langt navn for dette vinmuseumskompleks, hvor man kan se redskaber fra dyrkning og production af vin og aguardente.
Santa Luzia
Området er kendt for sin figensnaps og -likør, og langs vejen vokser figentræer, skærmet af halvmåneformede basaltgærder mod havet. Mistério de Santa Luzia blev dannet ved vulkanudbrud i 1718 og 1720 og er nu en smuk naturpark.
Man kan vandre langs kysten til landsbyen Santo António, en tidligere hvalobservationspost. Man kan også køre ad hovedvejen, Estrada Regional, i nr. 35 er Adega A Buraca (åbent 8-12 og 13-17/20, 1 €, tlf. 292 642 119, www.adegaaburaca.com ) en vingård, der bl.a. fremstiller verdelho.
São Roque do Pico
Den hyggelige og langstrakte landsby har øens største havn, Cais do Pico, og en hvalseværdighed
Museu da Indústria da Baleeira, Rua do Poço, åbent ti.-fr. 9-12.30 og 14-17.30, lø.-sø. 9-12.30, 2 €, tlf.292 642 096
Hvalkogeriet fra 1946 er nu et interessant hvalindustrimuseum, hvor alt står som da den sidste hval blev kogt i 1984 (se: Let læsning til fly). Mange af de store gamle maskiner er fremstillet i USA. Man kan levende forestille sig, hvordan det har været for de 60 mand, der arbejdede her i larm fra maskiner - og en stank, der kunne lugtes i 8 kilometers omkreds!
Igreja Matriz de São Roque Landsbykirken (1714) er bygget over et kapel fra 1460, har talha dourada og bibelstander i jacarandatræ og elfenben.
Prainha
Mistério da Prainha, den største og mest imponerende, ender som en lavatunge med overgroede verdelhovingårde ude i havet. Parque Florestal de Prainha de Cima er en højtliggende og meget smuk park med skov og farverigt blomsterflor, picnic faciliteter og udsigtspunkter. Længere nede ligger Prainha de Baixo, et gammelt bosættersted med vingårde, adegaer, en smuk Igreja de Nossa Senhora da Ajuda, minimarkeder og caféer på kirkepladsen med haveanlæg.
Restaurante Canto do Paço, Rua do Ramal, åbent dgl.12-15 og 19-22, tlf.292 655 020/914 742 302, www.cantodopaco.com , moderne, rustik med elegante traditionelle retter
Bade: naturskabt pool mellem klippene, toilet og picnicpladser.
Santo Amaro
Her ligger Açorernes eneste »skibsværft«. Det reparerer navnlig skibe til tunfiskeri. I Museu Marítimo (ved havnen, åbent dgl. 9-19) snittes modelbåde i mange størrelser. Kunsthåndværkerskolen, Escola de Artesanato (Rua do Mar, åbent dgl. 9-18, vinter 9-12.30 og 14-18, gratis, tlf.295 655 115) er et besøg værd. Kvinder væver tæpper, broderer, fletter stråhatte, syr heksedukker (se nedenfor), fremstiller smykker af fiskeskæl m.m. Et lille etnografisk museum er også seværdigt. Desuden fremstilles en likør, Néveda, der efter sigende kurerer ikke mindre end syv sygdomme! Udstilling og smagsprøver.
Hekselegende: Heksedukker fremstillet på Escola de Artesanato i Santo Amaro illustrerer en hekselegende
En nat den 1. februar viste nogle hekse sig og udstødte underlige lyde. Det fortsatte indtil den 24. marts. De har aldrig generet nogen, men for en sikkerheds skyld undgår unge piger at gå ud om natten i denne periode. I stedet beder de 100 »Ave Maria«, for at heksene skal holde sig i ro resten af året.
Café Adega do Caisinho, Rua do Canto, tlf.919 717 472, åbent ti.-to. 12-14.30, fr.-lø. 19-22, sø. 12-15, bl.a. lækker ovnstegt kylling
Ved Ribeirinha finder man Sítio do Baixo, øens mest yndede sommerhusområde med gamle huse i snævre gyder.
På øens frugtbare østspids, i PPiedadeiedade, ligger en smuk, skyggefuld park, Matos Souto, med picnicpladser og café. Her er også landbrugsskole, bademuligheder i havnen ved Manhenhas, og fyrtårn på Picos østligste punkt, Ponta da Ilha – alt i et naturfredet område.
Bus: Madalena-Piedade fl. x dgl.
Sydkysten
På sydkysten ligger de tidligere hvalfangerhavne tæt.
Fra Calheta de Nesquim Calheta de NesquimCalheta de Nesquimudgik i 1876 de første hvalfangerbåde med ren açorisk, eller rettere picarote (fra Pico) besætning, iværksat af Capitão Anselmo da Silveira (1833-1912).
Ribeiras var en af de første bosættelser og hvalfangerhavne, nu fiskerihavn. Den ligger omgivet af bananplantager og store huse, bygget af hjemvendte emigranter.
Bus: Madalena-Piedade
Lajes do Pico
På øens sydspids ligger Lajes do Pico, hvor de første indbyggere slog sig ned allerede i 1460 og byggede Capela/Ermida de São Pedro, øens ældste.
Lajes var indtil 1987 Açorernes vigtigste hvalfangerhavn. Bemærk de smukt ornamenterede huse med balkoner fra byens storhedstid. Ved havnen ligger øens store seværdighed
Museu dos Baleeiros, Rua dos Baleeiros 13, åbent ti.-fr. 9.30-12.30 og 14-17.30, lø.-sø. 14-17.30, 2 €, tlf.292 679 340, fax 292 672 276, http//museus.azores.gov.pt www.cm-lajesdopico.pt
I hvalfangermuseet, der er indrettet i tre bådhuse, kan man se hvalfangerbåd og -udstyr, en imponerende samling scrimshaws, fotos og plancher med alle hvalarter, bibliotek og en interessant film om hvalfangere og -fangst (engelsk, 25 min.).
Centro de Artes e Ciências do Mar, Rua do Castelo, åbent ma.-fr.10-18, lø.-sø.10-12.30og 13.30-18, tlf.292 679 330, www.cm-lajesdopico.pt
Kunst- og videnscenter om havet er indrettet i den tidligere hvalfabrik SIBIL med maskineri, video og multimediainfo. om hvaler, boghandel og café, skiftende udstillinger og aftenarrangementer
Et par km øst for havnen ligger en Hvaludkigsposthvaludkigspost, VigiaVigia da Queimada, som dækker en vinkel på 200°. I apr.-okt. dirigerer hvalobservatørerne safaribådene hen, hvor hvalerne er. Bank på døren og kig indenfor.
Om hvalsafari, se: Let læsning til fly
Midt på øen
En smuk panoramavej, hugget ind i de sekundære kratere, går langs højderyggen midt på øen bevokset med oprindelig vegetation, bl.a. forblæste ceder, der er snoet i fantasifulde former. Her er mennesketomt, men græsgange med masser af kvæg, grotter, kratersøer og laguner både til højre og venstre. Pas på! Bliv på stierne. Der er dybe hulninger i klipperne, måske skjult af mosdække. I klart vejr er der udsigt til andre øer: São Jorge, Graciosa og Terceira.
I et fredet område nord for Madalenavejen (R3-2, øens flere km lange, snorlige midtervej) ligger en af de smukkeste søer, Lagoa do Capitão, den er særlig smuk, når Pico i klart vejr spejler sig i den. For et par år siden satte man ænder ud for at rense søen, men de bliver også fodret af kommunen hver dag kl. 11.30 – og det går ikke stille for sig!
Midtervejen fører forbi den smukke hule, Furna de Frei Matias, der er dækket af mos og bregner. Her levede broder Matias fra Faial, draget hertil af en Mariaåbenbaring. Hulen og de 600 m lange gange blev dannet af frigjorte gasser, da lavaen afkøledes.
Vandretur op på Pico Pequeno/Pequinho, se: Fod på vandreture
São João
Byen, mellem to skovklædte mistérios, blev begravet under lava i 1718. Den nye landsbys ostemejeri producerer den delikate, bløde ost Queijo de São João. Her arbejder fem damer hver eneste dag året rundt!
Byen har en mindre havn og
Museu Cachalotes e Lulas (juni-okt. ma.-fr. 10-17.30, sø. 14-17.30, 5 €, tlf.292 673 278, www.bienal-baleias.org/malcolm ) Spændende museum viser bl.a. hvalers liv og deres føde: kæmpeblæksprutter.
Vest for byen ligger Mistério de São João, en pragtfuld naturpark med legeplads og picnic-områder.
São Mateus
Landsbyen São Mateus er fra 1482. Den tidligere hvalfangerstation har udskiftet harpunerne med fiskenet og kniplinger. Siden det første vulkanudbrud i 1572, hvor byen blev skånet, har den været valfartssted.
I Igreja de São Mateus opbevares, th. for højaltret, Bom Jesus Milagroso (Ecce Homo), som fejres hvert år den 6. august og er den næststørste religiøse fest på Açorerne. Bemærk de farverige frescomalerier på kirkens firkantede søjler.
Vest for São Mateus ligger vinmarker og adegas.
Og herfra er der ikke langt til Madalena
© Nina Jalser
Af Nina Jalser
Fakta om Pico
Indbyggere: 15.000
Længde: 42 km
Bredde: 15 km
Areal: 447 km2
Højeste punkt: Pico Pequeno, 2351 m o.h.
Hovedby: Madalena, 2000 indb.
Klima: 14o-24o, mere tørt end på de andre øer
Hvalfangermuseum, hvalfabrik og hvalsafari er nok de mest populære turistattraktioner på Pico, og det var her det hele begyndte. I dag tilbydes der hvalsafari på næsten alle øer.
Pico er ideel til både vandre- og bilture (øen rundt er 105 km), og der er gode busforbindelser langs kysten. Af de mange muligheder for vandreture er den mest spændende til toppen af Pico Pequeno! – men også slentreture mellem et imponerende netværk af vingårde er populære. Øen har ikke sandstrande, men til gengæld naturskabte pools mellem klipperne. Der er dykkermuligheder, lystfiskeri og kaninjagt året rundt. Speleologer kan muntre sig i huler og tunneler, men husk: ikke uden stedkendt guide!
Picos flade, forrevne kyst består af klippeskær, huler, grotter og tunneler. Huse, opført af lavablokke, klumper sig sammen i landsbyer ved kysten. Deres små kirker ligger højest, med udkigsvindue mod havet - var pirater på vej blæstes der advarsel i en konkylie.
Inde på øen finder man mistérios, kilometerbrede bælter af størknet lava fra udbrud i 1572, 1718 og 1720. Derved dannedes fantasifulde lavaformationer (nogle dækket af naturlig skov), vulkanlignende kratere og laguner i områder med endemiske planter. Flere steder har man hugget gennem lavaen ned til jordlaget og plantet vin.
Klimaet er mere tørt og varmt end på de andre øer, og vinstokkene – godt beskyttet bag læmure af lava – er udbytterige. Vestkysten er fyldt med disse små firkantede currais, der i 2004 blev optaget på UNESCOs liste over verdens kulturarv.
Inden vinpest i 1872 ødelagde de gamle vinstokke, var Picos verdelho vidt berømt - og blev serveret bl.a. ved den russiske zars hof og i Vatikanet. De nuværende Isabellavinstokke stammer fra Californien. Også frugthaver med abrikos og figen, og laurbær- og cedertræer, trives.
Pico er øgruppens næststørste ø. Pico betyder tinde, og øen er også én stor vulkan (deraf tilnavnet »den sorte ø«), omgivet af en række sekundære kratere i lige linie. Geologisk er Pico den yngste af øerne – blot 300.000 år. Dens symmetriske næsten perfekte kegle hæver sig majestætisk og harmonisk fra havet til krateret Pico Pequeno på 2351 m, som er Portugals højeste punkt. En hvid røg, der af og til stiger op fra krateret, signalerer, at vulkanen stadig er aktiv. Toppen er ofte indhyllet i skyer og om vinteren dækket af sne.
Pico har mange små fiskerlejer, og som portugiserne siger: Hvor man har fiskenet, har man kniplinger. Dem er Pico også kendt for. Og så er stråhatte, chapeu de palha, som for 200 år siden, stadig moderne!
De første bosættere kom i 1460 fra Nordportugal og slog sig ned i Lajes og São Roque, og Pico fik fælles guvernør med øen Faial. Det var i begyndelsen hårde tider med at fjerne lavasten for at gøre jorden dyrkningsmoden, senere fulgte vin- og hvaleventyr, nedgangstider og emigration.
I dag er der økonomisk opsving med kvægopdræt, osteproduktion og tunfiskeflåde, og vin spiller igen en afgørende rolle. Havne udvides, og en større lufthavn er på plads, så øen kan modtage store fly, direkte fra fastlandet.
Madalena
Madalena er Picos hovedby og Açorernes næststørste fiskerihavn, der huser en stor tunfiskeflåde. Ud for havnen ligger to små øer: Deitado (ligge ned) og Em Pé (stå op), der begge er rugeplads for søfugle.
Nær havnen ligger kirken Igreja de Santa Maria Madalena, hvis tårne ses på lang afstand. Den er fra 1500-tallet, har en smuk facade beklædt med fliser og et overdådigt højalter, selv loftet er af talha dourada.
Det nuttede rådhus, bag kirken, er fra 1800-tallet og har ofte udstillinger, især om vinteren.
Værd at opleve
Museu do Vinho, Rua do Carmo, åbent ti.-fr. 9-12.30 og 14-17.30, lø.-sø. 9-12.30, gratis, tlf.292 622 147
Museet, der viser ting til vinfremstilling, er indrettet i Convento do Carmo (1836), et »sommerkloster«, hvor tre karmelitermunke fra Horta dyrkede vin. Vinsmagning.
Area Larga
1 km syd for byen finder man landsbyen Areia LargaAreia Larga med store huse, hvor Faials velhavere i »verdelho-tiden« lå på landet. Her kan man besøge en lille Vinfabrikvinfabrik, Cooperativa Vitivinícola (ma.-fr. 9-12 og 14-18, tlf.292 622 262, www.picowines.net ) kendt for Terras de Lava, Basalto og Lajido.
Bade: Areia Funda, naturskabt pool, faciliteter, bar
Criação Velha
Sydøst for Madalena er rejst utallige maroiços, pyramider af lavasten, samlet af de første bosættere, da de rensede jorden. I dag er de nærmest nationale mindesmærker. Her dyrkes verdelho-vin, og druerne presses stadig ved fodkraft. (Se også: Fod på vandreture).
Gruta das Torres, fra Madalena 10 min gang mod syd, ved Criação Velha viser et skilt til Gruta das Torres, åbent 15.6.-30.9., dgl. 10-18 (guidede ture 10.30, 12, 13.30, 15, 16.30), 5 €, tlf.913 459 081, www.montanheiros.com . Tag solidt fodtøj på, tunnelbunden er ujævn. Sikkerhedshjelm med pandelygte udleveres.
På Pico har man fundet 81 vulkanske huler, Gruta das Torres blev opdaget i 1990, og efter at speleologer havde udforsket hulerne, blev der åbnet for offentligheden i 2005. Den guidede tur begynder i Visitors Center (bygningen fik EU-prisen i Barcelona i 2007) med AV og intro om den – så vidt vides – ca. 5 km lange lavatunnel, inden man med guide går ned i de første 450 m tunnel med ”lofthøjde” op til 15 m og imponerende lavaformationer. Der er fugtigt, det drypper lidt fra ”loftet”, temperaturen er konstant 16˚
3 km øst for Madalena ligger Quinta das Rosas (ma.-fr. 8-16, gratis) en fascinerende, eksotisk have med mange endemiske planter og Santa Isabel-kapel.
Værd at vide
Yachts/langturssejlere
Kajplads i Madalena, men ingen service.
Clube Naval, tlf.292 623 042. Se også nedenfor, Cais do Pico, og Lajes, der har en lille marina.
Festivaler
I juli er der international regatta i farvandet mellem »trekantsøerne«: Pico, Faial og São Jorge.
Madalena fejrer byens skytshelgen Maria Madalena flere dage i træk omkring den 22. juli. Festa do Espírito Santo (se: Let læsning til flyet) fejres i sommerens løb og Bom Jesus Milagroso (Ecce Homo) 6. august i São Mateus. Den ganske særlige Cais do Augosto, første uge i aug., fejres med regatta i restaurerede hvalfangerbåde, musik og dans.
Lige så speciel er Lajes’ Semana dos Baleeiros, hvalfangerfest, der går helt tilbage til 1883, da Lajes modtog en træfigur af Nossa Senhora de Lourdes. Festen afholdes sidste søndag i august og varer en uge med hvalbådsregatta, farverige processioner, musik, dans og lokal gastronomi. Vinhøstfesten, Festa das Vindimas, finder sted i beg. af september med folkedans og -sang.
Pico-øen rundt
Langs nordkysten ligger store, nøgne områder af lavaformationer og mistérios, lavasletter, hvor lavaen først størknede efter et par år.
Bandeiras
Landsbyen fra »verdelho-tiden« var den første, der fik et hvidkalket hus, ellers stod de i rå, sort lava, der stadig ses overalt på øen.
Cais do Mourato, 2 km mod NV, har picnicpladser under træers skygge og naturskabt pool med brus. De yndige, mangefarvede sommerhuse bebos nu hele året.
Cachorro
Blandt sorte klipper ligger Arcos do Cachorro, et imponerende net af lavaarkader, -tunneler og -grotter, hvorigennem havet bruser. Stedet er i dag nærmest et sommerhusområde, og i adegas opbevares vin. I »Bebidas Típicas« kan man prøvesmage og købe øens flydende specialiteter: Aguardente de Figo (figenakvavit), Verdelho, Angelica og Licor de Amora (brombærlikør).
Ved siden af ligger et valfartskapel, Ermida de Nossa Senhora dos Milagres (1600-tallet), der på mirakuløs vis blev skånet under et vulkanudbrud. Bemærk på tagene cisterner, der opsamler regnvand.
Lajido
I Lajido, mellem Cachorro og Arcos, ses hjulspor i lavaen - måske fra flygtende vogne, mens lavaen endnu var lun og blød, måske slidspor fra oksekærrer, tungt lastet med druer og vinfade, der i flere hundrede år har kørt denne rute. Lajido er en spændende og malerisk »vinlandsby« med mange små solares og adegas – også en offentlig adega, hvor små vinbønder kan aflevere deres druer. Her er også flere gamle poços de maré, tidevandsbrønde.
Tidevandsbrønde blev gravet tæt ved havet. De gav, efter havvandet var filtreret gennem den porøse lava, en slags brakvand, der kunne bruges til vask og vanding – og undertiden som drikkevand. Tidevandsbrønde, der kan være meget dybe, var en nødvendighed i tørre perioder - og før man fik indlagt vand.
Man finder fine eksemplarer af disse gamle tidevandsbrønde både på Pico og São Jorge. Nogle har stadig hejseværk og spand, så man kan smage på vandet – det er faktisk drikkeligt, og smager ikke særlig salt.
Nucléo Museológico do Lajido de Santa Luzia, åbent dgl.9-17, gratis. Et langt navn for dette vinmuseumskompleks, hvor man kan se redskaber fra dyrkning og production af vin og aguardente.
Santa Luzia
Området er kendt for sin figensnaps og -likør, og langs vejen vokser figentræer, skærmet af halvmåneformede basaltgærder mod havet. Mistério de Santa Luzia blev dannet ved vulkanudbrud i 1718 og 1720 og er nu en smuk naturpark.
Man kan vandre langs kysten til landsbyen Santo António, en tidligere hvalobservationspost. Man kan også køre ad hovedvejen, Estrada Regional, i nr. 35 er Adega A Buraca (åbent 8-12 og 13-17/20, 1 €, tlf. 292 642 119, www.adegaaburaca.com ) en vingård, der bl.a. fremstiller verdelho.
São Roque do Pico
Den hyggelige og langstrakte landsby har øens største havn, Cais do Pico, og en hvalseværdighed
Museu da Indústria da Baleeira, Rua do Poço, åbent ti.-fr. 9-12.30 og 14-17.30, lø.-sø. 9-12.30, 2 €, tlf.292 642 096
Hvalkogeriet fra 1946 er nu et interessant hvalindustrimuseum, hvor alt står som da den sidste hval blev kogt i 1984 (se: Let læsning til fly). Mange af de store gamle maskiner er fremstillet i USA. Man kan levende forestille sig, hvordan det har været for de 60 mand, der arbejdede her i larm fra maskiner - og en stank, der kunne lugtes i 8 kilometers omkreds!
Igreja Matriz de São Roque Landsbykirken (1714) er bygget over et kapel fra 1460, har talha dourada og bibelstander i jacarandatræ og elfenben.
Prainha
Mistério da Prainha, den største og mest imponerende, ender som en lavatunge med overgroede verdelhovingårde ude i havet. Parque Florestal de Prainha de Cima er en højtliggende og meget smuk park med skov og farverigt blomsterflor, picnic faciliteter og udsigtspunkter. Længere nede ligger Prainha de Baixo, et gammelt bosættersted med vingårde, adegaer, en smuk Igreja de Nossa Senhora da Ajuda, minimarkeder og caféer på kirkepladsen med haveanlæg.
Restaurante Canto do Paço, Rua do Ramal, åbent dgl.12-15 og 19-22, tlf.292 655 020/914 742 302, www.cantodopaco.com , moderne, rustik med elegante traditionelle retter
Bade: naturskabt pool mellem klippene, toilet og picnicpladser.
Santo Amaro
Her ligger Açorernes eneste »skibsværft«. Det reparerer navnlig skibe til tunfiskeri. I Museu Marítimo (ved havnen, åbent dgl. 9-19) snittes modelbåde i mange størrelser. Kunsthåndværkerskolen, Escola de Artesanato (Rua do Mar, åbent dgl. 9-18, vinter 9-12.30 og 14-18, gratis, tlf.295 655 115) er et besøg værd. Kvinder væver tæpper, broderer, fletter stråhatte, syr heksedukker (se nedenfor), fremstiller smykker af fiskeskæl m.m. Et lille etnografisk museum er også seværdigt. Desuden fremstilles en likør, Néveda, der efter sigende kurerer ikke mindre end syv sygdomme! Udstilling og smagsprøver.
Hekselegende: Heksedukker fremstillet på Escola de Artesanato i Santo Amaro illustrerer en hekselegende
En nat den 1. februar viste nogle hekse sig og udstødte underlige lyde. Det fortsatte indtil den 24. marts. De har aldrig generet nogen, men for en sikkerheds skyld undgår unge piger at gå ud om natten i denne periode. I stedet beder de 100 »Ave Maria«, for at heksene skal holde sig i ro resten af året.
Café Adega do Caisinho, Rua do Canto, tlf.919 717 472, åbent ti.-to. 12-14.30, fr.-lø. 19-22, sø. 12-15, bl.a. lækker ovnstegt kylling
Ved Ribeirinha finder man Sítio do Baixo, øens mest yndede sommerhusområde med gamle huse i snævre gyder.
På øens frugtbare østspids, i PPiedadeiedade, ligger en smuk, skyggefuld park, Matos Souto, med picnicpladser og café. Her er også landbrugsskole, bademuligheder i havnen ved Manhenhas, og fyrtårn på Picos østligste punkt, Ponta da Ilha – alt i et naturfredet område.
Bus: Madalena-Piedade fl. x dgl.
Sydkysten
På sydkysten ligger de tidligere hvalfangerhavne tæt.
Fra Calheta de Nesquim Calheta de NesquimCalheta de Nesquimudgik i 1876 de første hvalfangerbåde med ren açorisk, eller rettere picarote (fra Pico) besætning, iværksat af Capitão Anselmo da Silveira (1833-1912).
Ribeiras var en af de første bosættelser og hvalfangerhavne, nu fiskerihavn. Den ligger omgivet af bananplantager og store huse, bygget af hjemvendte emigranter.
Bus: Madalena-Piedade
Lajes do Pico
På øens sydspids ligger Lajes do Pico, hvor de første indbyggere slog sig ned allerede i 1460 og byggede Capela/Ermida de São Pedro, øens ældste.
Lajes var indtil 1987 Açorernes vigtigste hvalfangerhavn. Bemærk de smukt ornamenterede huse med balkoner fra byens storhedstid. Ved havnen ligger øens store seværdighed
Museu dos Baleeiros, Rua dos Baleeiros 13, åbent ti.-fr. 9.30-12.30 og 14-17.30, lø.-sø. 14-17.30, 2 €, tlf.292 679 340, fax 292 672 276, http//museus.azores.gov.pt www.cm-lajesdopico.pt
I hvalfangermuseet, der er indrettet i tre bådhuse, kan man se hvalfangerbåd og -udstyr, en imponerende samling scrimshaws, fotos og plancher med alle hvalarter, bibliotek og en interessant film om hvalfangere og -fangst (engelsk, 25 min.).
Centro de Artes e Ciências do Mar, Rua do Castelo, åbent ma.-fr.10-18, lø.-sø.10-12.30og 13.30-18, tlf.292 679 330, www.cm-lajesdopico.pt
Kunst- og videnscenter om havet er indrettet i den tidligere hvalfabrik SIBIL med maskineri, video og multimediainfo. om hvaler, boghandel og café, skiftende udstillinger og aftenarrangementer
Et par km øst for havnen ligger en Hvaludkigsposthvaludkigspost, VigiaVigia da Queimada, som dækker en vinkel på 200°. I apr.-okt. dirigerer hvalobservatørerne safaribådene hen, hvor hvalerne er. Bank på døren og kig indenfor.
Om hvalsafari, se: Let læsning til fly
Midt på øen
En smuk panoramavej, hugget ind i de sekundære kratere, går langs højderyggen midt på øen bevokset med oprindelig vegetation, bl.a. forblæste ceder, der er snoet i fantasifulde former. Her er mennesketomt, men græsgange med masser af kvæg, grotter, kratersøer og laguner både til højre og venstre. Pas på! Bliv på stierne. Der er dybe hulninger i klipperne, måske skjult af mosdække. I klart vejr er der udsigt til andre øer: São Jorge, Graciosa og Terceira.
I et fredet område nord for Madalenavejen (R3-2, øens flere km lange, snorlige midtervej) ligger en af de smukkeste søer, Lagoa do Capitão, den er særlig smuk, når Pico i klart vejr spejler sig i den. For et par år siden satte man ænder ud for at rense søen, men de bliver også fodret af kommunen hver dag kl. 11.30 – og det går ikke stille for sig!
Midtervejen fører forbi den smukke hule, Furna de Frei Matias, der er dækket af mos og bregner. Her levede broder Matias fra Faial, draget hertil af en Mariaåbenbaring. Hulen og de 600 m lange gange blev dannet af frigjorte gasser, da lavaen afkøledes.
Vandretur op på Pico Pequeno/Pequinho, se: Fod på vandreture
São João
Byen, mellem to skovklædte mistérios, blev begravet under lava i 1718. Den nye landsbys ostemejeri producerer den delikate, bløde ost Queijo de São João. Her arbejder fem damer hver eneste dag året rundt!
Byen har en mindre havn og
Museu Cachalotes e Lulas (juni-okt. ma.-fr. 10-17.30, sø. 14-17.30, 5 €, tlf.292 673 278, www.bienal-baleias.org/malcolm ) Spændende museum viser bl.a. hvalers liv og deres føde: kæmpeblæksprutter.
Vest for byen ligger Mistério de São João, en pragtfuld naturpark med legeplads og picnic-områder.
São Mateus
Landsbyen São Mateus er fra 1482. Den tidligere hvalfangerstation har udskiftet harpunerne med fiskenet og kniplinger. Siden det første vulkanudbrud i 1572, hvor byen blev skånet, har den været valfartssted.
I Igreja de São Mateus opbevares, th. for højaltret, Bom Jesus Milagroso (Ecce Homo), som fejres hvert år den 6. august og er den næststørste religiøse fest på Açorerne. Bemærk de farverige frescomalerier på kirkens firkantede søjler.
Vest for São Mateus ligger vinmarker og adegas.
Og herfra er der ikke langt til Madalena
© Nina Jalser