Flores
Flores, er en naturperle – en flydende have - med paradisisk frodighed og en farvesymfoni af blomster. Kilometervis af hortensia vokser langs veje og markskel. Her er brusende vandfald, kratersøer, bregneskove, klippeskær, høje klippekyster - med et mylder af ynglende søfugle - og grotter udhulet af havet.
Af Nina Jalser
Fakta om Flores
Indbyggere: 4.080
Længde: 17 km
Bredde: 12,5 km
Areal: 143 km2
Højeste punkt: Morro Alto, 914 m o.h.
Hovedby: Santa Cruz das Flores, 2000 indb.
Klima: gennemsnit 17o, mere blæsende, køligt og høj luftfugtighed
Flores! Aldrig har et navn passet så godt. Øen fik sit navn pga. af sit blomsterflor – og i alle regnbuens farver. Camões (se: Let læsning til fly, Kendte navne) skrev om Ilha de Venus, andre kalder den Atlantens paradis. Flores er nærmest én stor bølgende højslette overstrøet med små, udslukte kratere, caldeiras. Syv af dem har søer, lagoas. Stejle, forrevne skrænter falder brat ned mod havet og til fajãs.
Tag en tur langs vestkysten sidst på eftermiddagen og vær ved Fajã Grande ved solnedgang – uforglemmeligt! Fajã Grande er Europas vestligste by, og den lille ø Monchique det vestligste punkt. En af de mest populære vandreture er netop her, langs »Europas vestligste kyst«. Flores indbyder i det hele taget til vandreture med mange gode ruter fra 10 min. til 6 timer, eller prøv canyoning – der er 38 ruter! Også for lystfiskere er her noget at hente. Dykkere kan udforske livet i grotters krystalklare vand, tage på natdyk og svømme med delfiner. Hvalsafari er også en mulighed eller blot en sejltur langs kysten – om sommeren - i stille vejr! Her kan man let tilbringe en uge.
En nedbørsmængde på mere end 1400 mm årligt gør Flores til en af de mest vandrige og frodige af øerne. Den har grønne, frugtbare dale, dybe kløfter og utallige vandfald, der fosser flere hundrede meter lodret ned i havet. Ved Águas Quentes bobler små, varme svovlkilder, og minder os om øens vulkanske oprindelse.
Basalt og lava er af vind og vejr eroderet til de mest fantastiske formationer. På den gigantiske klippe, Rocha dos Bordões, hænger basalt som tove, eller orgelpiber. Andre steder langs den stejle klippekyst møder man grotter og klippeskær. Flores er også fuglenes ø; her yngler det største antal søfugle på Açorerne.
Landsbyer ligger langs kysten, midt på øen bor ingen. Landskaberne er pragtfulde, frodige og farverige, lige fra de vilde uberørte skove af bregner, ene og laurbær til en overdådighed af vilde blomster – og yams. Ofte dækkes højlandet af tåge. Vejret er lidt køligere og mere blæsende end på de andre øer. Om vinteren kan det blive rigtigt barsk, når havets vinde ramler sammen lige her. Østgruppen (Flores og Corvo) ligger nærmere USA's kyst end Europas. Den ligger på den nordatlantiske plade og bevæger sig 5 cm årligt mod Amerika.
Der gøres meget for miljøet på Flores. To store områder midt på øen er naturreservater, og nord- og sydkysten er naturfredede. I 2003 investerede man 10 mio. € til beskyttelse af »følsomme« kyststrækninger, udsat for erosion. Ved Santa Cruz bygger man betonmure med påsatte sten, så murene falder sammen med kystlandskabet. I 2009 kom Flores på UNESCOs liste over biosfærereservater
Flores og Corvo var de sidste øer, der blev (gen)opdaget i 1452 af Diogo de Teive, og de blev da kaldt »São Tomás«.
Den første bosætter, flamlænderen Willem van der Haghen (ca. 1470), syntes, at her var for isoleret, så han flyttede til São Jorge og overlod Flores til portugisere fra fastlandet. Der blev ryddet skov og opdyrket jord. Allerede i 1519 eksporteredes hvede til Madeira og Afrika og pastel til Flandern. Spanske skibe med rigdomme fra Sydamerika lagde til for at få vand, men snart fulgte pirater og korsarer, der flere gange plyndrede øen. Amerikanske hvalfangerskibe rekrutterede mandskab, fik vand og frisk proviant, og fra Flores udgik Açorernes første hvalfangerekspedition i 1856. Øen fik først el i 1968 - Mosteiro i 1973!
I dag lever øens befolkning af kvægavl, agerbrug, mejeridrift, fiskeri og turisme. En fransk satellitstation (1965-93), en lufthavn og en udvidet havn har bragt Flores lidt »nærmere« de andre øer. Men geologisk fjerner den sig fra dem med 5 cm pr. år!
Santa Cruz das Flores
Øens hovedby har yndefulde og elegante bygninger med smedejernsbalkoner i alentejo-stil og et lille, skyggefuldt torv med café. Santa Cruz har ingen sandstrand, men mellem klipper og klippeskær findes fristende svømmebassiner, piscinas naturais, med krystalklart vand, toiletter og café, og fire havne: Porto das Poças har marina og båd til Corvo, Porto Velho er fiskerihavn, Porto do Boqueirão er gammel hvalfangerhavn med hvaloptræksrampe og nedlagt hvalfabrik, i dag museum, og Porto de São Pedro er blot en gammel, forladt havn, hvor de lokale af og til fisker eller tager en dukkert.
Værd at opleve
Museu das Flores, Largo da Misericórdia, åbent ti.-fr. 9-12 og 14-17 (træk i klokkestreng th. for indgang) 1 €, P-plads, tlf. 292 592 159
Museet er indrettet i et tidligere franciskanerkloster, der efter 1834 blev hospital og senere skole. Her kan man se hvalfangerredskaber, scrimshaw, marinarkæologiske fund, klosterkøkken, landbrugsredskaber, vævning, objekter til helligåndsfest og klosterkirken Igreja de São Boaventura (1641) med smukke barok-træskærerarbejder og hvælvet loft, bemalet med alegoriske motiver.
Casa Pimentel de Mesquita (i Rua Roberto Mesquita), et hus, der i 1600-tallet tilhørte en kaptajn, er i dag byens bibliotek og it-center. Huset er øens ældste bolig, 1640.
Igreja Matriz de Nossa Senhora da Conceição, Rua da Conceicão, åbent 9-17, gratis, nøgle overfor i nr. 4A.
Kirken (1781-1859), der er bygget over øens første kapel (ødelagt i 1587 af engelske pirater), har en imponerende facade, hvidløgkuplede tårne, et smukt alter og malet loft. På højaltrets sidevægge er malet de fire evangelister, men her har Markus og Lukas byttet symboler! I et kapel th. for højaltret er anbragt syv Kristusfigurer, der viser hver sit stadie af Via Dolorosa. Figurerne bæres i påskeprocessionen rundt i byen.
Centro de Interpretação Ambiental do Boqueirão, Porto do Boqueirão, åbent ti.-lø. 15.6.-15.9. 10-13 og 14-18, vinter 14-17.30, tlf.292 542 447
En af Açorernes største hvalfabrikker, der fremstillede hvalolie fra 1944-81, lå i ruiner indtil visionære arkitekter omdannede den til dette spændende og elegante mutimedie center om miljø. I og omkring de gamle olietanke kan man bl.a. opleve livet i havet, især om hvaler; fugleliv, især Kuhls skråpe og hvad der findes af liv i de varme kilder. Video, bibliotek og gaveshop. Bag fabrikken ses hvaloptræksrampen.
Fra Monte das Cruzes (210 m) er der udsigt over by og lufthavn; men den dækkes delvist af bjergets villa og de mange telemaster! En vandretur på 2,5 km/1 time t/r fra centrum (kan køres i bil).
Festas de Espírito Santos højdepunkt fejres første søndag i august (bemærk, at helligåndskapeller her er større og rektangulære). Sãojoanina fejres 24. juni i Santa Cruz das Flores, og i Lajes das Flores afholdes Festa do Emigrante tredje weekend i juli.
Der arrangeres sejlture rundt om Flores og ind i de mange grotter bl.a. øens store seværdighed mellem Santa Cruz og Caveira, Furna dos EnxaréusGruta dos Enxaréus, en enorm vulkansk grotte, 50x25 m, udhulet af havet.
Flores-øen rundt
Hovedvejen, næsten øen rundt, snor sig langs dybe kløfter, gennem nærmest tropisk vegetation og med enestående udsigtpunkter – midt på øen bølger patchworkmarker omkranset af hortensia.
Syd for Santa Cruz møder man Vale da Ribeira da Cruz, en smuk, dyb kløft med fossende vandfald og laurbærskov. Her dyrkede man engang farvevajd. Fra Caveira, med få huse, er der vandresti til Ponta da Caveira.
I landsbyen LombLombaa ses Igreja de São Caetano (1753) og en del kilder, og i Fazenda das Lajes Igreja de Senhor Santo Cristo (fest 1. weekend i aug.) og vigia, hvaludkigspost.
Lajes das Flores
Byen (1300 indb.) er øens næstvigtigste. For år tilbage var her hvalfangerhavn, i dag øens største havn, der også benyttes som »marina« – og også her males molemalerier, se: Let læsning til fly. Tæt ved er badestrand med picnicområde og et lille hvalmuseum. Fra Igreja de Nossa Senhora do Rosário er der flot udsigt over havnen, og lige indenfor på kirkegården ligger Capela de Nossa Senhora da Angústias, bygget i 1729 af to spaniere reddet efter skibsforlis. Farol das Lajes (1910), åbent dgl., flot udsigt fra toppen, gratis
Værd at vide
Bus: Santa Cruz om morgenen og Fajã Grande om eftermiddagen
Vandsport: Clube Naval de Lajes das Flores, Antiga Fábrica da Baleia, tlf./fax 292 593 145, [email protected], dykning, hvalsafari
Yachts/langturssejlere: der er kajmuligheder i Lajes, spørg Clube Naval
Trappetur til tropisk fajã
Syd for hovedvejen (Lajes das Flores-Fajãnzinha) går en vej (med piletræer til kurveflet) til Fajã de Lopo Vaz. Fra Parque de Lazer med picnicområde og udsigt over den stejle klippekyst, er der 40 min. gang ad en stejl trappesti (glat efter regnvejr!) ca. 200 m ned til fajãen med tropisk mikroklima, opdyrkede jordlodder med banan, et par huse og en lille stenstrand - men pas på stærk understrøm og hajer! Der er kun én vej tilbage, og det er samme vej op!
Nord for hovedvejen (Lajes das Flores-Fajãzinha) fører en lille vej til to af de smukke kratersøer: Caldeira Funda (22 m dyb) omgivet af kryptomeria og farverige hortensiahække – og vandfald, og lidt mod NV den lidt højere liggende Lagoa Rasa (16 m).
Tilbage på hovedvejen kommer man efter et par km til Rocha dos Bordões (stokkeklippen, 496 m), en betagende basaltformation af 100 meter lange, lodrette stenprismer, dannet under afkøling. (Flere stokkeklipper ses på sejlturen langs Flores’ kyst på vej til Corvo)
Fajãzinha
På vejen ned til den charmerende landsby Fajãzinha med alentejo-skorstene møder man flere fantastiske udsigtspunkter og 12 vandfald, heriblandt øens største, Cascata da Ribeira Grande, som fosser 300 m ned i en smuk dal.
Ved hovedvejen, lige efter vejskilt til Fajãzinha, ligger en vandmølle. Den »arbejder«, og døren er åben. Bag møllerummet var soveværelse og bageri.
Landsbyen har yams overalt, og en seværdig Igreja de Nossa Senhora dos Remédios (1778). På landsbyens hyggelige, lillebitte torv, Rossio, med bord og bænke er der tre platantræer, aflangt helligåndskapel og
Fajã Grande
Øens mest populære badested (blåt flag), et lille paradis og Europas vestligste by. Her er stenstrand, pool, fiskerleje og 14 vandfald, seks på selve stedet og resten på vejen ned til byen. Imponerende er Poço do Bacalhau (det har form som en klipfisk), hvis 100 m høje vandfald forsvinder som nordlys i luften. En vandresti (10 min.) fører forbi to vandmøller, helt hen til vandfaldet med krystalklar sø. Tag en dukkert og vend ryggen til vandfaldet og få hydromassage!
4 km ud for kysten ses den 30 m høje klippeø, Ilhéu de Monchique, Europas vestligste punkt. Europas vestligste vandrestier, se: Fod på vandreture
Fra den lille landsby Ponta da Fajã, der blev delvis forladt efter et stenskred i 1987, fører en vandresti langs høje klipper, små bugter og forbi vandfald til Ponta do Albarnaz og Ponta Delgada på øens nordspids (3-4 timers gang, se: Fod på vandreture).
Syv kratersøer
Midt på øen går der asfalterede veje eller grusveje til alle syv kratersøer. Søerne, lagoas, er dannet i krateret, caldeira, i en sammenfaldet vulkan. (Betegnelsen caldeira bruges, når den er mere end 50 m i diameter, ellers bruges ordet lagoa). Mod syd går vejen til de føromtalte Caldeira Funda og Lagoa Rasa, og mod nord til Lagoa Comprida (den lange, 17 m dyb med vandfald ned i søen efter regn), der støder op til Lagoa FundaLagoa Negra/Funda, Açorernes dybeste kratersø (den sorte, 108 m). Overgroede trapper fører op til udsigtspunktet, Miradouro das Lagoas, hvorfra man kan se begge søer.
Lidt mod nord møder man Lagoa Seca (den tørre, max. 1 m dyb) er nærmest moseagtig og ligger dybt nede i krateret. Lagoa Branca (den hvide, 2 m) er lysere, grøn og sumpet. En vej syd for hovedvejen fører til Lagoa da Lomba (15 m dyb). Mange steder er der de seneste år plantet kryptomeria (med hortensiahegn foran), som læhegn langs veje og marker for at beskytte kvæget mod vinden.
Ingen bor midt på øen, her er grønne græsgange, piblende vandløb, dryppende mos på bjergsider – og stor stilhed!
Morro Alto
En jordvej i et mosklædt landskab, gennemskåret af rislende vandløb, fører hele vejen op til Morro Alto (914 m), øens højeste punkt. Fra toppen (med antenner) ses søerne Lagoa Branca, Negra/Funda og Comprida.
Nordøstkysten
Fazenda de Santa Cruz
Den charmerende, lille, landsby Fazenda de Santa Cruz ligger på østkysten ved en yppig og yndig dal med alle nuancer af farven grøn. Ca. en km fra hovedvejen er Parque Florestal (åbent ma.-fr. 9-19, lø.-sø. 10-19, gratis), et yndet udflugtssted med endemiske og eksotiske planter, fugle, dyr, ørreddam og picnicområde med grill.
For enden af parken ses Ribeira da Badanelas vandfald, der vælter ned i en dæmning (barragem). På modsatte side fører en levada, en menneskeskabt vandkanal, vand fra dæmningen og videre i en rørledning til et kraftværk nord for Santa Cruz.
Ved landsbyen Cedros, med gamle vandmøller, er der udsigt over fajã’en med Santa Cruz. Ud for Ponta Ruiva og dens fajã ligger en lille klippeø, Ilhéu Furado (med hul (furado) i midten,) der er yngleplads for dougallsterner (garajau rosada).
Café Casa dos Cedros, tlf.292 590 250, hjemmebagte kager
Ponta Delgada
Landsbyen (530 indb.) med snævre gyder ligger ved nordspidsen på en fajã med en lille havn og to caféer. Før der kom vej ned til landsbyen i 1967, kunne man kun komme hertil i båd, til fods eller på hesteryg.
Landsbykirken, Igreja de São Pedro (1763), har en meget udtryksfuld Senhor Santo Cristo dos Milagres-statuette.
Restaurante O Pescador, Rua Terra Chã, tlf.292 592 692, hyggelig lille fiskerestaurant
Herfra er der ikke langt til fyrtårnet på Ponta do Albarnaz (1911), hvorfra der er fin udsigt til øen Corvo i det fjerne.
© Nina Jalser
Af Nina Jalser
Fakta om Flores
Indbyggere: 4.080
Længde: 17 km
Bredde: 12,5 km
Areal: 143 km2
Højeste punkt: Morro Alto, 914 m o.h.
Hovedby: Santa Cruz das Flores, 2000 indb.
Klima: gennemsnit 17o, mere blæsende, køligt og høj luftfugtighed
Flores! Aldrig har et navn passet så godt. Øen fik sit navn pga. af sit blomsterflor – og i alle regnbuens farver. Camões (se: Let læsning til fly, Kendte navne) skrev om Ilha de Venus, andre kalder den Atlantens paradis. Flores er nærmest én stor bølgende højslette overstrøet med små, udslukte kratere, caldeiras. Syv af dem har søer, lagoas. Stejle, forrevne skrænter falder brat ned mod havet og til fajãs.
Tag en tur langs vestkysten sidst på eftermiddagen og vær ved Fajã Grande ved solnedgang – uforglemmeligt! Fajã Grande er Europas vestligste by, og den lille ø Monchique det vestligste punkt. En af de mest populære vandreture er netop her, langs »Europas vestligste kyst«. Flores indbyder i det hele taget til vandreture med mange gode ruter fra 10 min. til 6 timer, eller prøv canyoning – der er 38 ruter! Også for lystfiskere er her noget at hente. Dykkere kan udforske livet i grotters krystalklare vand, tage på natdyk og svømme med delfiner. Hvalsafari er også en mulighed eller blot en sejltur langs kysten – om sommeren - i stille vejr! Her kan man let tilbringe en uge.
En nedbørsmængde på mere end 1400 mm årligt gør Flores til en af de mest vandrige og frodige af øerne. Den har grønne, frugtbare dale, dybe kløfter og utallige vandfald, der fosser flere hundrede meter lodret ned i havet. Ved Águas Quentes bobler små, varme svovlkilder, og minder os om øens vulkanske oprindelse.
Basalt og lava er af vind og vejr eroderet til de mest fantastiske formationer. På den gigantiske klippe, Rocha dos Bordões, hænger basalt som tove, eller orgelpiber. Andre steder langs den stejle klippekyst møder man grotter og klippeskær. Flores er også fuglenes ø; her yngler det største antal søfugle på Açorerne.
Landsbyer ligger langs kysten, midt på øen bor ingen. Landskaberne er pragtfulde, frodige og farverige, lige fra de vilde uberørte skove af bregner, ene og laurbær til en overdådighed af vilde blomster – og yams. Ofte dækkes højlandet af tåge. Vejret er lidt køligere og mere blæsende end på de andre øer. Om vinteren kan det blive rigtigt barsk, når havets vinde ramler sammen lige her. Østgruppen (Flores og Corvo) ligger nærmere USA's kyst end Europas. Den ligger på den nordatlantiske plade og bevæger sig 5 cm årligt mod Amerika.
Der gøres meget for miljøet på Flores. To store områder midt på øen er naturreservater, og nord- og sydkysten er naturfredede. I 2003 investerede man 10 mio. € til beskyttelse af »følsomme« kyststrækninger, udsat for erosion. Ved Santa Cruz bygger man betonmure med påsatte sten, så murene falder sammen med kystlandskabet. I 2009 kom Flores på UNESCOs liste over biosfærereservater
Flores og Corvo var de sidste øer, der blev (gen)opdaget i 1452 af Diogo de Teive, og de blev da kaldt »São Tomás«.
Den første bosætter, flamlænderen Willem van der Haghen (ca. 1470), syntes, at her var for isoleret, så han flyttede til São Jorge og overlod Flores til portugisere fra fastlandet. Der blev ryddet skov og opdyrket jord. Allerede i 1519 eksporteredes hvede til Madeira og Afrika og pastel til Flandern. Spanske skibe med rigdomme fra Sydamerika lagde til for at få vand, men snart fulgte pirater og korsarer, der flere gange plyndrede øen. Amerikanske hvalfangerskibe rekrutterede mandskab, fik vand og frisk proviant, og fra Flores udgik Açorernes første hvalfangerekspedition i 1856. Øen fik først el i 1968 - Mosteiro i 1973!
I dag lever øens befolkning af kvægavl, agerbrug, mejeridrift, fiskeri og turisme. En fransk satellitstation (1965-93), en lufthavn og en udvidet havn har bragt Flores lidt »nærmere« de andre øer. Men geologisk fjerner den sig fra dem med 5 cm pr. år!
Santa Cruz das Flores
Øens hovedby har yndefulde og elegante bygninger med smedejernsbalkoner i alentejo-stil og et lille, skyggefuldt torv med café. Santa Cruz har ingen sandstrand, men mellem klipper og klippeskær findes fristende svømmebassiner, piscinas naturais, med krystalklart vand, toiletter og café, og fire havne: Porto das Poças har marina og båd til Corvo, Porto Velho er fiskerihavn, Porto do Boqueirão er gammel hvalfangerhavn med hvaloptræksrampe og nedlagt hvalfabrik, i dag museum, og Porto de São Pedro er blot en gammel, forladt havn, hvor de lokale af og til fisker eller tager en dukkert.
Værd at opleve
Museu das Flores, Largo da Misericórdia, åbent ti.-fr. 9-12 og 14-17 (træk i klokkestreng th. for indgang) 1 €, P-plads, tlf. 292 592 159
Museet er indrettet i et tidligere franciskanerkloster, der efter 1834 blev hospital og senere skole. Her kan man se hvalfangerredskaber, scrimshaw, marinarkæologiske fund, klosterkøkken, landbrugsredskaber, vævning, objekter til helligåndsfest og klosterkirken Igreja de São Boaventura (1641) med smukke barok-træskærerarbejder og hvælvet loft, bemalet med alegoriske motiver.
Casa Pimentel de Mesquita (i Rua Roberto Mesquita), et hus, der i 1600-tallet tilhørte en kaptajn, er i dag byens bibliotek og it-center. Huset er øens ældste bolig, 1640.
Igreja Matriz de Nossa Senhora da Conceição, Rua da Conceicão, åbent 9-17, gratis, nøgle overfor i nr. 4A.
Kirken (1781-1859), der er bygget over øens første kapel (ødelagt i 1587 af engelske pirater), har en imponerende facade, hvidløgkuplede tårne, et smukt alter og malet loft. På højaltrets sidevægge er malet de fire evangelister, men her har Markus og Lukas byttet symboler! I et kapel th. for højaltret er anbragt syv Kristusfigurer, der viser hver sit stadie af Via Dolorosa. Figurerne bæres i påskeprocessionen rundt i byen.
Centro de Interpretação Ambiental do Boqueirão, Porto do Boqueirão, åbent ti.-lø. 15.6.-15.9. 10-13 og 14-18, vinter 14-17.30, tlf.292 542 447
En af Açorernes største hvalfabrikker, der fremstillede hvalolie fra 1944-81, lå i ruiner indtil visionære arkitekter omdannede den til dette spændende og elegante mutimedie center om miljø. I og omkring de gamle olietanke kan man bl.a. opleve livet i havet, især om hvaler; fugleliv, især Kuhls skråpe og hvad der findes af liv i de varme kilder. Video, bibliotek og gaveshop. Bag fabrikken ses hvaloptræksrampen.
Fra Monte das Cruzes (210 m) er der udsigt over by og lufthavn; men den dækkes delvist af bjergets villa og de mange telemaster! En vandretur på 2,5 km/1 time t/r fra centrum (kan køres i bil).
Festas de Espírito Santos højdepunkt fejres første søndag i august (bemærk, at helligåndskapeller her er større og rektangulære). Sãojoanina fejres 24. juni i Santa Cruz das Flores, og i Lajes das Flores afholdes Festa do Emigrante tredje weekend i juli.
Der arrangeres sejlture rundt om Flores og ind i de mange grotter bl.a. øens store seværdighed mellem Santa Cruz og Caveira, Furna dos EnxaréusGruta dos Enxaréus, en enorm vulkansk grotte, 50x25 m, udhulet af havet.
Flores-øen rundt
Hovedvejen, næsten øen rundt, snor sig langs dybe kløfter, gennem nærmest tropisk vegetation og med enestående udsigtpunkter – midt på øen bølger patchworkmarker omkranset af hortensia.
Syd for Santa Cruz møder man Vale da Ribeira da Cruz, en smuk, dyb kløft med fossende vandfald og laurbærskov. Her dyrkede man engang farvevajd. Fra Caveira, med få huse, er der vandresti til Ponta da Caveira.
I landsbyen LombLombaa ses Igreja de São Caetano (1753) og en del kilder, og i Fazenda das Lajes Igreja de Senhor Santo Cristo (fest 1. weekend i aug.) og vigia, hvaludkigspost.
Lajes das Flores
Byen (1300 indb.) er øens næstvigtigste. For år tilbage var her hvalfangerhavn, i dag øens største havn, der også benyttes som »marina« – og også her males molemalerier, se: Let læsning til fly. Tæt ved er badestrand med picnicområde og et lille hvalmuseum. Fra Igreja de Nossa Senhora do Rosário er der flot udsigt over havnen, og lige indenfor på kirkegården ligger Capela de Nossa Senhora da Angústias, bygget i 1729 af to spaniere reddet efter skibsforlis. Farol das Lajes (1910), åbent dgl., flot udsigt fra toppen, gratis
Værd at vide
Bus: Santa Cruz om morgenen og Fajã Grande om eftermiddagen
Vandsport: Clube Naval de Lajes das Flores, Antiga Fábrica da Baleia, tlf./fax 292 593 145, [email protected], dykning, hvalsafari
Yachts/langturssejlere: der er kajmuligheder i Lajes, spørg Clube Naval
Trappetur til tropisk fajã
Syd for hovedvejen (Lajes das Flores-Fajãnzinha) går en vej (med piletræer til kurveflet) til Fajã de Lopo Vaz. Fra Parque de Lazer med picnicområde og udsigt over den stejle klippekyst, er der 40 min. gang ad en stejl trappesti (glat efter regnvejr!) ca. 200 m ned til fajãen med tropisk mikroklima, opdyrkede jordlodder med banan, et par huse og en lille stenstrand - men pas på stærk understrøm og hajer! Der er kun én vej tilbage, og det er samme vej op!
Nord for hovedvejen (Lajes das Flores-Fajãzinha) fører en lille vej til to af de smukke kratersøer: Caldeira Funda (22 m dyb) omgivet af kryptomeria og farverige hortensiahække – og vandfald, og lidt mod NV den lidt højere liggende Lagoa Rasa (16 m).
Tilbage på hovedvejen kommer man efter et par km til Rocha dos Bordões (stokkeklippen, 496 m), en betagende basaltformation af 100 meter lange, lodrette stenprismer, dannet under afkøling. (Flere stokkeklipper ses på sejlturen langs Flores’ kyst på vej til Corvo)
Fajãzinha
På vejen ned til den charmerende landsby Fajãzinha med alentejo-skorstene møder man flere fantastiske udsigtspunkter og 12 vandfald, heriblandt øens største, Cascata da Ribeira Grande, som fosser 300 m ned i en smuk dal.
Ved hovedvejen, lige efter vejskilt til Fajãzinha, ligger en vandmølle. Den »arbejder«, og døren er åben. Bag møllerummet var soveværelse og bageri.
Landsbyen har yams overalt, og en seværdig Igreja de Nossa Senhora dos Remédios (1778). På landsbyens hyggelige, lillebitte torv, Rossio, med bord og bænke er der tre platantræer, aflangt helligåndskapel og
Fajã Grande
Øens mest populære badested (blåt flag), et lille paradis og Europas vestligste by. Her er stenstrand, pool, fiskerleje og 14 vandfald, seks på selve stedet og resten på vejen ned til byen. Imponerende er Poço do Bacalhau (det har form som en klipfisk), hvis 100 m høje vandfald forsvinder som nordlys i luften. En vandresti (10 min.) fører forbi to vandmøller, helt hen til vandfaldet med krystalklar sø. Tag en dukkert og vend ryggen til vandfaldet og få hydromassage!
4 km ud for kysten ses den 30 m høje klippeø, Ilhéu de Monchique, Europas vestligste punkt. Europas vestligste vandrestier, se: Fod på vandreture
Fra den lille landsby Ponta da Fajã, der blev delvis forladt efter et stenskred i 1987, fører en vandresti langs høje klipper, små bugter og forbi vandfald til Ponta do Albarnaz og Ponta Delgada på øens nordspids (3-4 timers gang, se: Fod på vandreture).
Syv kratersøer
Midt på øen går der asfalterede veje eller grusveje til alle syv kratersøer. Søerne, lagoas, er dannet i krateret, caldeira, i en sammenfaldet vulkan. (Betegnelsen caldeira bruges, når den er mere end 50 m i diameter, ellers bruges ordet lagoa). Mod syd går vejen til de føromtalte Caldeira Funda og Lagoa Rasa, og mod nord til Lagoa Comprida (den lange, 17 m dyb med vandfald ned i søen efter regn), der støder op til Lagoa FundaLagoa Negra/Funda, Açorernes dybeste kratersø (den sorte, 108 m). Overgroede trapper fører op til udsigtspunktet, Miradouro das Lagoas, hvorfra man kan se begge søer.
Lidt mod nord møder man Lagoa Seca (den tørre, max. 1 m dyb) er nærmest moseagtig og ligger dybt nede i krateret. Lagoa Branca (den hvide, 2 m) er lysere, grøn og sumpet. En vej syd for hovedvejen fører til Lagoa da Lomba (15 m dyb). Mange steder er der de seneste år plantet kryptomeria (med hortensiahegn foran), som læhegn langs veje og marker for at beskytte kvæget mod vinden.
Ingen bor midt på øen, her er grønne græsgange, piblende vandløb, dryppende mos på bjergsider – og stor stilhed!
Morro Alto
En jordvej i et mosklædt landskab, gennemskåret af rislende vandløb, fører hele vejen op til Morro Alto (914 m), øens højeste punkt. Fra toppen (med antenner) ses søerne Lagoa Branca, Negra/Funda og Comprida.
Nordøstkysten
Fazenda de Santa Cruz
Den charmerende, lille, landsby Fazenda de Santa Cruz ligger på østkysten ved en yppig og yndig dal med alle nuancer af farven grøn. Ca. en km fra hovedvejen er Parque Florestal (åbent ma.-fr. 9-19, lø.-sø. 10-19, gratis), et yndet udflugtssted med endemiske og eksotiske planter, fugle, dyr, ørreddam og picnicområde med grill.
For enden af parken ses Ribeira da Badanelas vandfald, der vælter ned i en dæmning (barragem). På modsatte side fører en levada, en menneskeskabt vandkanal, vand fra dæmningen og videre i en rørledning til et kraftværk nord for Santa Cruz.
Ved landsbyen Cedros, med gamle vandmøller, er der udsigt over fajã’en med Santa Cruz. Ud for Ponta Ruiva og dens fajã ligger en lille klippeø, Ilhéu Furado (med hul (furado) i midten,) der er yngleplads for dougallsterner (garajau rosada).
Café Casa dos Cedros, tlf.292 590 250, hjemmebagte kager
Ponta Delgada
Landsbyen (530 indb.) med snævre gyder ligger ved nordspidsen på en fajã med en lille havn og to caféer. Før der kom vej ned til landsbyen i 1967, kunne man kun komme hertil i båd, til fods eller på hesteryg.
Landsbykirken, Igreja de São Pedro (1763), har en meget udtryksfuld Senhor Santo Cristo dos Milagres-statuette.
Restaurante O Pescador, Rua Terra Chã, tlf.292 592 692, hyggelig lille fiskerestaurant
Herfra er der ikke langt til fyrtårnet på Ponta do Albarnaz (1911), hvorfra der er fin udsigt til øen Corvo i det fjerne.
© Nina Jalser
