Graciosa
Graciosa ligger som en grøn ædelsten med sine vinmarker, dybe bugter og et kæmpe krater, der er dækket af lyng og kryptomeria. I kraterets indre kan man opleve en enestående geologisk specialitet: Furna do Enxofre, en enorm vulkansk grotte med en underjordisk lagune og svovlstinkende, boblende mudderpøle.
Af Nina Jalser
Fakta om Graciosa
Indbyggere: 4800
Længde: 12 km
Bredde: 8 km
Areal: 62 km2
Højeste punkt: Maciço de Caldeira, 402 m o.h.
Hovedby: Santa Cruz da Graciosa, 1800 indb.
Klima: 12o-26o, mildt og mest tørt
Her er ikke mange biler og hverken trafiklys eller myldretid – transport foregår stadig på æselryg eller i bus. Det er et eldorado for vandrefugle, cyklister og dykkere. Man kan se farverige, geologiske formationer, tage et helbredende kurbad eller stige ned i jordens indre med lange lavatunneler, som prins Albert kaldte et af verdens vidundere, og her er rig lejlighed til at opleve en befolknings traditionsrige levevis i pagt med naturen – ren idyl. Også sognekirkens kunstskat, en femfløjet altertavle fra 1500-tallet er værd at opleve.
Graciosa, »den yndefulde« ligger ret isoleret: 72 km NV for Terceira og 56 km N for São Jorge, med undersøiske grotter og omgivet af klippeskær, som er tilholdssted for ynglende søfugle. Tidligere hed øen »Ilha Branca«, Den Hvide Ø, pga. dens lyse klipper og stednavne, hvori »hvid« indgår. Den er den næstmindste af øerne (kystvejen øen rundt er 35 km) og også den fladeste, og så har det mest tørre klima med kun få kilder og ingen skove - men mange vilde kaniner. Hele øen blev i 2007 af UNESCO udnævnt til biosfærereservat.
Graciosa lever fuldt ud op til sit navn. Harmonisk skønhed: bølgende majsmarker, vingårde omgivet af basaltgærder og hvide vindmøller, med løgformede, røde tage, hvoraf kun én er i drift - andre er indrettet til mondæne boliger. Idylliske landsbyer med kridhvide huse grupperet omkring kirken er spredt over øen, ikke blot langs kysten. For her er hovednæringsvejen ikke fiskeri, men mejeridrift og dyrkning af grøntsager og vin, som især findes på øens nordlige del. Vinproduktionen er dalende, men prøv den lokale Pedras Brancas, Terra do Conde, som hvid eller aperitif, eller Aguardente da Graciosa.
Det er uvist, hvornår øen blev opdaget, men den har været beboet fra ca. 1500, med folk fra Alentejo som de første. Vasco Gil Sodré fra Montemor-o-Velho i Alentejo slog sig med sin familie ned i Carapacho i 1451. Senere fulgte portugisere fra Beiras og Minho. I 1500-tallet eksporteredes, via Angra, både hvede, byg og vin. Det gav øen velstand – og »besøg« af pirater og korsarer. Man opførte hurtigt 13 befæstede forter langs kysten; men kun få og små ruiner står endnu.
Flere kendte personer har beskrevet deres ophold på øen: i 1791 Chateaubriand, der flygtede fra den franske revolution, i 1814 Almeida Garrett, Portugals romantiske digter og dramatiker, og i 1879 besøgte fyrst Albert af Monaco Furna do Enxofre som led i sit forskningsarbejde.
1980-jordskælvet ramte også Graciosa – uden tab af menneskeliv, men af 152 huse. Øen har både lufthavn (1981) og havn (1986), og der gøres meget for at fremme turismen. Der er stor udvandring fra øen – især lokalt, bl.a. til São Miguel – for i skolerne undervises nok til 12. klassetrin, men ikke i alle fag, så mange elever må fortsætte på Terceira eller São Miguel – kun de ældre bliver tilbage.
Santa Cruz da Graciosa
En charmerende og harmonisk lille by med smukke, aristokratiske og velbevarede huse fra 1800-tallet med basalt vinduer og smedejernsbalkoner.
I byens maleriske centrum, Praça Fontes Pereira de Melo (af de lokale kaldt Rossio), spejler paladsagtige huse, drageblodstræer og araukarias sig i to store bassiner, der tidligere blev benyttet til vanding af kvæg. På torvet er taxaholdeplads, telefonbokse i små møller, byens rådhus, musiktribune, restaurant og hyggelige caféer, hvor man kunne tilbringe hele dagen - og om aftenen er der lys på Monte da Ajuda. Santa Cruz har også et topmoderne kulturcenter, der benyttes flittigt til teater og biograf.
Værd at opleve
Igreja Matriz de Santa Cruz, åbent dgl. 8-18.
Kirken (1500, udvidet 1701) har foruden azulejos (1744) og talha dourada et seværdigt højalter med fem tavler, der viser korsets vej eller snarere korsets historie: Jesus bærer korset, Nedtagelsen fra korset, Skt. Helenas fund af korset og Kejser Konstantins indtog med korset. Øverst ses Helligånden som motiv, og tv. Golgata, som før var placeret midt på altertavlen. Tavlerne tillægges den portugisiske hofmaler Cristóvão de Figueiredo (ca. 1515-40), der har malet samme tema til Santa Cruz-kirken i Coimbra. Bemærk den detaljerede baggrund, som den tids malerskole, Escola Portuguesa, var kendt for. Th. over indgangen til sakristiet er fresker med Nossa Senhora das Neves og tv. to sjældne malerier, luso-kinesiske, der forestiller jesuiterordenens grundlægger, Ignatius Loyola, og Fransisco Xavier, iklædt kinesiske dragter. I sidste sidekapel ses endnu et helligåndsmaleri, helligåndskrone og Jesses stamtræ (Jesus var af Davids slægt og Jesse Davids far). Dåbskapellet har et interessant gotisk-manuelinsk loft.
I den nærliggende Igreja da Misericórdia (1500-tallet) står Santo Cristo dos Milagres, der bæres byen rundt i procession under festen den anden uge i august.
Museu da Graciosa, Largo Conde de Simas 17, åbent ma.-fr. 9-12.30 og 14-17.30, lø.-sø.14-17, 1 €, P-plads, tlf.295 712 429, www.azores.gov.pt
NB! Øens museum er flyttet til en moderne bygning på ovenstående adresse. Det var tidligere indrettet i en rig vinhandlers adega og kornloft, med en spændende samling, der viser livets gang på øen og især vindyrkning samt kanoner fra de gamle forter. Museet omfatter også hvalfangerminder i et tidligere bådehus i Rua do Mar ved havnen og en restaureret vindmølle i Fontes, 2 km mod syd.
I Vinhos Terra do Conde (ved Residencial Ilha Graciosa, tlf.295 712 599, åbent ma.-fr. 8-12 og 13-17) er der vinsmagning og –salg.
Porto da Barra
Byens lille fiskerihavn, BaBarrarra, har i sin tid været befæstet og også været hvalfangerstation. Ved den offentlige vaskeplads står Cruz da Barra, et højthævet, manuelinsk kors, der i 1520 kom fra Guimarães, kongeriget Portugals vugge.
I havnen dykkes der, i juli-september i stille vejr, efter rødtang, og det er ikke ufarligt. Net fyldes med afskåret rødtang, der tørres på landsbyernes hustage og fortove. Derefter pulveriseres det til »Agar-agaragar-agar«, der bruges til fremstilling af medicin, kosmetik, husblas etc., og som eksporteres til resten af Europa, Japan og USA.
Syd for havnen ligger en gammel jødisk gravplads, Cemetario Juaica, bag en høj mur.
Monte da Ajuda
1,5 km syd for byen troner krateret Monte da Ajuda (280 m). Ved dets rand ligger tre hvide kapeller for São João Baptista, São Salvador og Nossa Senhora da Ajuda (1500-tallet). Det sidste ligner en fæstning. Indvendig er det manuelinske kor beklædt med azulejos (1751): Jesu fødsel og Flugten til Egypten. 24. maj og 15. august valfarter det meste af øen hertil.
Nyd den fantastiske udsigt over Santa Cruz og Barra. Bemærk også hvaludkigspost ved trappen. Bag kapellet – og dybt nede i vulkankrateret – ligger byens arena som et amfiteater. Den benyttes til koncerter og tyrefægtning, men både tyre og fægtere lånes fra Terceira! (se også: Fod på vandreture))
Fester Februar: Semana do Carnaval, begynder lang tid før fastelavn med fest hver weekend og slutter fastelavns sø.-to. med parade og fester døgnet rundt. Hele sommeren er der Festas do Espírito Santo, man spiser specielle brødringe, rosquilhas, med helligåndstegn. Juli: Festa do São Mateus med optog, sang og tyrefægtning, 2. uge i august: Festa do Senhor Santo Cristo dos Milagres med optog, folklore og tyrefægtning på Monte da Ajuda. Bemærk: Planlæg at være ved øens største seværdighed, Furnas do Enxofre, mellem 11 og 13, når solens stråler når ned i svovlhulen. Skønt slumrende, stiger der stadig svovlgasser op fra dybet. Svovlindholdet kontrolleres regelmæssigt, og er det for højt, lukkes hulen. Spørg Turismo
Praia
Vejen til landsbyen Praia går forbi Miradouro Alto Quitadouro, hvorfra der er en fantastisk udsigt langs kysten. 7 km fra Santa Cruz, i Praias havn, Cais da Negra, lægger passagerbåde til fra de andre øer. Her er en lille og fin sandstrand (toilet, brus og café juni-sep.11-02), mølleruiner, Igreja São Mateus (1500-tallet, rekonstrueret 1896) og den lille, flade og græsklædte ø, Ilhéu da Praia, der er fuglereservat for bl.a. Kuhls skråpe og dougallsterne.
Prøv her øens specialitet, Queijada da Praia, en »cheese cake« (æg, sukker, mælk, smør, kanel), formet som en blomst, der eksporteres til de andre øer og Madeira; men dér kaldes de Queijada da Graciosa, Canada Nova 36, åbent ma.-fr. 9-12 og 13-17, lø. 9-15, tlf. 295 712 911, www.queijadasdagraciosa.pt
Furna do Enxofre
Svovlhulen,åbent dgl. 11-16 (bedst 11-13), vinter lukket ma., 1 €, bus til Canada Longa. Husk lommelygte og trøje!
Fra hovedvejen Praia-Luz går en vej gennem en 100 m lang tunnel i kratervæggen om den slumrende vulkan CaldCaldeiraeira – og pludselig er man inde i selve krateret! Vejen fortsætter (1,5 km) ned i det smukke, fredede og frodige krater, hvor stilhed hersker og kun fuglesang høres, til indgangen til Furna do Enxofre, svovlhulen. Th. er åbningen, hvor man før klatrede ned ad reb, men siden 1939 har en trappeskakt med 184 trin ført 100 m ned i selve kraterets indre. Her åbenbares en kæmpegrotte, hvis loft, 80 m oppe, er dækket af stalaktitter. Skaktens stejle sider er overgroet med mos og bregner, der nyder godt af den varme fugt. I bunden ses en underjordisk sø, der for få år siden var 130 m i diameter og 15 m dyb. Men vandstanden synker; man mener, at søen har forbindelse med de varme kilder i Carapacho ved kysten på kraterets sydside.
Søen har stadig hede, svovlholdige kilder og robåd ved »bredden«. Lavatunneler går dybt ind, og flere steder ses – og lugtes! - boblende, mudder; men går man uden for det med reb afmærkede område, er det på eget ansvar!
Efter turen i dybet kan man tage til kraterets park, Parque de Merendas, med picnicborde, legeplads, dådyr m.m. eller en tur kraterranden rundt (se: Fod på vandreture) og nyde den friske, rene luft og en storslået udsigt helt til São Jorge, Pico, Faial og Terceira.
Pedras Brancas
Den lille, typiske landsby nordvest for Caldeira blev anvendt som »kulisse« i en tv-serie om dagligliv på Açorerne.
Snack-Bar Europa, Pedras Branca 31, tlf.295 712 592, åbent dgl. 12-15 og 18-22, god atmosfære og service, fisk, ged og gris!
Carapacho
På øens sydspids ligger et yndet udflugtssted med naturskabte svømmebassiner i klipperne (åbent 24/7, alle faciliteter, gratis) og kurbad med 47° varme, mineralske kilder, der siden 1750 har lindret gigt- og hudsygdomme: Termas do Carapacho, 1.maj-30.sep. dgl. 8.30-17, 2 € pr. bad, tlf.295 712 272.
Landsbykirken (1800-tallet) er for Nossa Senhora de Lourdes. Både kysten øst for Carapacho og Ilhéu de Baixo er naturfredede områder for truede søfugle.
Lidt længere mod vest kommer man til landsbyen Luz og videre til fiskerlejet Porto da Folga.
Serra Branca
Det bølgende landskab, Serra Branca, på vestkysten, er overstrøet med massevis af dekorative, blomstrende agaver og i vejkanten belladonnaliljer. I Serra Dormida finder man øens næsthøjeste punkt, vulkankrateret Pico Timão (398 m). I nærheden ligger Parque Eólico (vindmøllepark), hvor der med EU-tilskud er opstillet fire moderne vindmøller, der dækker 20% af øens elforbrug. Her er smukke vandrestier (se: Fod på vandreture)
Porto Afonso
Fiskerlejet Porto Afonso ved øens vestligste punkt ligger i den helt enestående Baía da Caldeirinha. Man står i bunden af et højt, halvt og nøgent vulkankrater, hvor alle geologiske lag ses tydeligt – imponerende! En fantastisk, farverig oplevelse - på et vidunderligt sted.
Den nordlige del af Graciosa, omkring Vitória, blev kaldt »den røde«, pga. vingårde, omkranset af lave lavagærder, og var i sin tid den største vinproducent; men mange vingårde ligger i dag uopdyrkede, man har overgivet førstepladsen til Pico.
Nordvest for Vitória blev Capela de Nossa Senhora da Vitória opført til minde om en sejr over plyndrende, mauriske korsarer, der i 1623 ankrede op ved Porto Afonso og gik i land. Her er også altre for Santo António, Santa Isabel og Nossa Senhora de Fátima.
Ud for fyrtårnet Farol de Ponta da Barca ligger Graciosas mest charmerende klippeø, Ilhéu da Baleia, der, som navnet siger, ligner en hval.
Serra das Fontes
Fra hovedvejen (mellem Praia og Santa Cruz) viser et brunt skilt ind på øen mod Serra das Fontes. En flot panoramavej (der ender i Santa Cruz) med udsigt til Praia by, havn og op til Caldeira, til Santa Cruz og Monte da Ajuda. Forbi små hvide huse til overvågning af kilder, fontes, og vandreservoirs, tanques. Med ét er man i den lille landsby, Fontes, med museets vindmølle og rene, velholdte huse. Alt er smukt og yndefuldt – se, denne landsby kunne have givet øen navnet, Graciosa!
© Nina Jalser
Af Nina Jalser
Fakta om Graciosa
Indbyggere: 4800
Længde: 12 km
Bredde: 8 km
Areal: 62 km2
Højeste punkt: Maciço de Caldeira, 402 m o.h.
Hovedby: Santa Cruz da Graciosa, 1800 indb.
Klima: 12o-26o, mildt og mest tørt
Her er ikke mange biler og hverken trafiklys eller myldretid – transport foregår stadig på æselryg eller i bus. Det er et eldorado for vandrefugle, cyklister og dykkere. Man kan se farverige, geologiske formationer, tage et helbredende kurbad eller stige ned i jordens indre med lange lavatunneler, som prins Albert kaldte et af verdens vidundere, og her er rig lejlighed til at opleve en befolknings traditionsrige levevis i pagt med naturen – ren idyl. Også sognekirkens kunstskat, en femfløjet altertavle fra 1500-tallet er værd at opleve.
Graciosa, »den yndefulde« ligger ret isoleret: 72 km NV for Terceira og 56 km N for São Jorge, med undersøiske grotter og omgivet af klippeskær, som er tilholdssted for ynglende søfugle. Tidligere hed øen »Ilha Branca«, Den Hvide Ø, pga. dens lyse klipper og stednavne, hvori »hvid« indgår. Den er den næstmindste af øerne (kystvejen øen rundt er 35 km) og også den fladeste, og så har det mest tørre klima med kun få kilder og ingen skove - men mange vilde kaniner. Hele øen blev i 2007 af UNESCO udnævnt til biosfærereservat.
Graciosa lever fuldt ud op til sit navn. Harmonisk skønhed: bølgende majsmarker, vingårde omgivet af basaltgærder og hvide vindmøller, med løgformede, røde tage, hvoraf kun én er i drift - andre er indrettet til mondæne boliger. Idylliske landsbyer med kridhvide huse grupperet omkring kirken er spredt over øen, ikke blot langs kysten. For her er hovednæringsvejen ikke fiskeri, men mejeridrift og dyrkning af grøntsager og vin, som især findes på øens nordlige del. Vinproduktionen er dalende, men prøv den lokale Pedras Brancas, Terra do Conde, som hvid eller aperitif, eller Aguardente da Graciosa.
Det er uvist, hvornår øen blev opdaget, men den har været beboet fra ca. 1500, med folk fra Alentejo som de første. Vasco Gil Sodré fra Montemor-o-Velho i Alentejo slog sig med sin familie ned i Carapacho i 1451. Senere fulgte portugisere fra Beiras og Minho. I 1500-tallet eksporteredes, via Angra, både hvede, byg og vin. Det gav øen velstand – og »besøg« af pirater og korsarer. Man opførte hurtigt 13 befæstede forter langs kysten; men kun få og små ruiner står endnu.
Flere kendte personer har beskrevet deres ophold på øen: i 1791 Chateaubriand, der flygtede fra den franske revolution, i 1814 Almeida Garrett, Portugals romantiske digter og dramatiker, og i 1879 besøgte fyrst Albert af Monaco Furna do Enxofre som led i sit forskningsarbejde.
1980-jordskælvet ramte også Graciosa – uden tab af menneskeliv, men af 152 huse. Øen har både lufthavn (1981) og havn (1986), og der gøres meget for at fremme turismen. Der er stor udvandring fra øen – især lokalt, bl.a. til São Miguel – for i skolerne undervises nok til 12. klassetrin, men ikke i alle fag, så mange elever må fortsætte på Terceira eller São Miguel – kun de ældre bliver tilbage.
Santa Cruz da Graciosa
En charmerende og harmonisk lille by med smukke, aristokratiske og velbevarede huse fra 1800-tallet med basalt vinduer og smedejernsbalkoner.
I byens maleriske centrum, Praça Fontes Pereira de Melo (af de lokale kaldt Rossio), spejler paladsagtige huse, drageblodstræer og araukarias sig i to store bassiner, der tidligere blev benyttet til vanding af kvæg. På torvet er taxaholdeplads, telefonbokse i små møller, byens rådhus, musiktribune, restaurant og hyggelige caféer, hvor man kunne tilbringe hele dagen - og om aftenen er der lys på Monte da Ajuda. Santa Cruz har også et topmoderne kulturcenter, der benyttes flittigt til teater og biograf.
Værd at opleve
Igreja Matriz de Santa Cruz, åbent dgl. 8-18.
Kirken (1500, udvidet 1701) har foruden azulejos (1744) og talha dourada et seværdigt højalter med fem tavler, der viser korsets vej eller snarere korsets historie: Jesus bærer korset, Nedtagelsen fra korset, Skt. Helenas fund af korset og Kejser Konstantins indtog med korset. Øverst ses Helligånden som motiv, og tv. Golgata, som før var placeret midt på altertavlen. Tavlerne tillægges den portugisiske hofmaler Cristóvão de Figueiredo (ca. 1515-40), der har malet samme tema til Santa Cruz-kirken i Coimbra. Bemærk den detaljerede baggrund, som den tids malerskole, Escola Portuguesa, var kendt for. Th. over indgangen til sakristiet er fresker med Nossa Senhora das Neves og tv. to sjældne malerier, luso-kinesiske, der forestiller jesuiterordenens grundlægger, Ignatius Loyola, og Fransisco Xavier, iklædt kinesiske dragter. I sidste sidekapel ses endnu et helligåndsmaleri, helligåndskrone og Jesses stamtræ (Jesus var af Davids slægt og Jesse Davids far). Dåbskapellet har et interessant gotisk-manuelinsk loft.
I den nærliggende Igreja da Misericórdia (1500-tallet) står Santo Cristo dos Milagres, der bæres byen rundt i procession under festen den anden uge i august.
Museu da Graciosa, Largo Conde de Simas 17, åbent ma.-fr. 9-12.30 og 14-17.30, lø.-sø.14-17, 1 €, P-plads, tlf.295 712 429, www.azores.gov.pt
NB! Øens museum er flyttet til en moderne bygning på ovenstående adresse. Det var tidligere indrettet i en rig vinhandlers adega og kornloft, med en spændende samling, der viser livets gang på øen og især vindyrkning samt kanoner fra de gamle forter. Museet omfatter også hvalfangerminder i et tidligere bådehus i Rua do Mar ved havnen og en restaureret vindmølle i Fontes, 2 km mod syd.
I Vinhos Terra do Conde (ved Residencial Ilha Graciosa, tlf.295 712 599, åbent ma.-fr. 8-12 og 13-17) er der vinsmagning og –salg.
Porto da Barra
Byens lille fiskerihavn, BaBarrarra, har i sin tid været befæstet og også været hvalfangerstation. Ved den offentlige vaskeplads står Cruz da Barra, et højthævet, manuelinsk kors, der i 1520 kom fra Guimarães, kongeriget Portugals vugge.
I havnen dykkes der, i juli-september i stille vejr, efter rødtang, og det er ikke ufarligt. Net fyldes med afskåret rødtang, der tørres på landsbyernes hustage og fortove. Derefter pulveriseres det til »Agar-agaragar-agar«, der bruges til fremstilling af medicin, kosmetik, husblas etc., og som eksporteres til resten af Europa, Japan og USA.
Syd for havnen ligger en gammel jødisk gravplads, Cemetario Juaica, bag en høj mur.
Monte da Ajuda
1,5 km syd for byen troner krateret Monte da Ajuda (280 m). Ved dets rand ligger tre hvide kapeller for São João Baptista, São Salvador og Nossa Senhora da Ajuda (1500-tallet). Det sidste ligner en fæstning. Indvendig er det manuelinske kor beklædt med azulejos (1751): Jesu fødsel og Flugten til Egypten. 24. maj og 15. august valfarter det meste af øen hertil.
Nyd den fantastiske udsigt over Santa Cruz og Barra. Bemærk også hvaludkigspost ved trappen. Bag kapellet – og dybt nede i vulkankrateret – ligger byens arena som et amfiteater. Den benyttes til koncerter og tyrefægtning, men både tyre og fægtere lånes fra Terceira! (se også: Fod på vandreture))
Fester Februar: Semana do Carnaval, begynder lang tid før fastelavn med fest hver weekend og slutter fastelavns sø.-to. med parade og fester døgnet rundt. Hele sommeren er der Festas do Espírito Santo, man spiser specielle brødringe, rosquilhas, med helligåndstegn. Juli: Festa do São Mateus med optog, sang og tyrefægtning, 2. uge i august: Festa do Senhor Santo Cristo dos Milagres med optog, folklore og tyrefægtning på Monte da Ajuda. Bemærk: Planlæg at være ved øens største seværdighed, Furnas do Enxofre, mellem 11 og 13, når solens stråler når ned i svovlhulen. Skønt slumrende, stiger der stadig svovlgasser op fra dybet. Svovlindholdet kontrolleres regelmæssigt, og er det for højt, lukkes hulen. Spørg Turismo
Praia
Vejen til landsbyen Praia går forbi Miradouro Alto Quitadouro, hvorfra der er en fantastisk udsigt langs kysten. 7 km fra Santa Cruz, i Praias havn, Cais da Negra, lægger passagerbåde til fra de andre øer. Her er en lille og fin sandstrand (toilet, brus og café juni-sep.11-02), mølleruiner, Igreja São Mateus (1500-tallet, rekonstrueret 1896) og den lille, flade og græsklædte ø, Ilhéu da Praia, der er fuglereservat for bl.a. Kuhls skråpe og dougallsterne.
Prøv her øens specialitet, Queijada da Praia, en »cheese cake« (æg, sukker, mælk, smør, kanel), formet som en blomst, der eksporteres til de andre øer og Madeira; men dér kaldes de Queijada da Graciosa, Canada Nova 36, åbent ma.-fr. 9-12 og 13-17, lø. 9-15, tlf. 295 712 911, www.queijadasdagraciosa.pt
Furna do Enxofre
Svovlhulen,åbent dgl. 11-16 (bedst 11-13), vinter lukket ma., 1 €, bus til Canada Longa. Husk lommelygte og trøje!
Fra hovedvejen Praia-Luz går en vej gennem en 100 m lang tunnel i kratervæggen om den slumrende vulkan CaldCaldeiraeira – og pludselig er man inde i selve krateret! Vejen fortsætter (1,5 km) ned i det smukke, fredede og frodige krater, hvor stilhed hersker og kun fuglesang høres, til indgangen til Furna do Enxofre, svovlhulen. Th. er åbningen, hvor man før klatrede ned ad reb, men siden 1939 har en trappeskakt med 184 trin ført 100 m ned i selve kraterets indre. Her åbenbares en kæmpegrotte, hvis loft, 80 m oppe, er dækket af stalaktitter. Skaktens stejle sider er overgroet med mos og bregner, der nyder godt af den varme fugt. I bunden ses en underjordisk sø, der for få år siden var 130 m i diameter og 15 m dyb. Men vandstanden synker; man mener, at søen har forbindelse med de varme kilder i Carapacho ved kysten på kraterets sydside.
Søen har stadig hede, svovlholdige kilder og robåd ved »bredden«. Lavatunneler går dybt ind, og flere steder ses – og lugtes! - boblende, mudder; men går man uden for det med reb afmærkede område, er det på eget ansvar!
Efter turen i dybet kan man tage til kraterets park, Parque de Merendas, med picnicborde, legeplads, dådyr m.m. eller en tur kraterranden rundt (se: Fod på vandreture) og nyde den friske, rene luft og en storslået udsigt helt til São Jorge, Pico, Faial og Terceira.
Pedras Brancas
Den lille, typiske landsby nordvest for Caldeira blev anvendt som »kulisse« i en tv-serie om dagligliv på Açorerne.
Snack-Bar Europa, Pedras Branca 31, tlf.295 712 592, åbent dgl. 12-15 og 18-22, god atmosfære og service, fisk, ged og gris!
Carapacho
På øens sydspids ligger et yndet udflugtssted med naturskabte svømmebassiner i klipperne (åbent 24/7, alle faciliteter, gratis) og kurbad med 47° varme, mineralske kilder, der siden 1750 har lindret gigt- og hudsygdomme: Termas do Carapacho, 1.maj-30.sep. dgl. 8.30-17, 2 € pr. bad, tlf.295 712 272.
Landsbykirken (1800-tallet) er for Nossa Senhora de Lourdes. Både kysten øst for Carapacho og Ilhéu de Baixo er naturfredede områder for truede søfugle.
Lidt længere mod vest kommer man til landsbyen Luz og videre til fiskerlejet Porto da Folga.
Serra Branca
Det bølgende landskab, Serra Branca, på vestkysten, er overstrøet med massevis af dekorative, blomstrende agaver og i vejkanten belladonnaliljer. I Serra Dormida finder man øens næsthøjeste punkt, vulkankrateret Pico Timão (398 m). I nærheden ligger Parque Eólico (vindmøllepark), hvor der med EU-tilskud er opstillet fire moderne vindmøller, der dækker 20% af øens elforbrug. Her er smukke vandrestier (se: Fod på vandreture)
Porto Afonso
Fiskerlejet Porto Afonso ved øens vestligste punkt ligger i den helt enestående Baía da Caldeirinha. Man står i bunden af et højt, halvt og nøgent vulkankrater, hvor alle geologiske lag ses tydeligt – imponerende! En fantastisk, farverig oplevelse - på et vidunderligt sted.
Den nordlige del af Graciosa, omkring Vitória, blev kaldt »den røde«, pga. vingårde, omkranset af lave lavagærder, og var i sin tid den største vinproducent; men mange vingårde ligger i dag uopdyrkede, man har overgivet førstepladsen til Pico.
Nordvest for Vitória blev Capela de Nossa Senhora da Vitória opført til minde om en sejr over plyndrende, mauriske korsarer, der i 1623 ankrede op ved Porto Afonso og gik i land. Her er også altre for Santo António, Santa Isabel og Nossa Senhora de Fátima.
Ud for fyrtårnet Farol de Ponta da Barca ligger Graciosas mest charmerende klippeø, Ilhéu da Baleia, der, som navnet siger, ligner en hval.
Serra das Fontes
Fra hovedvejen (mellem Praia og Santa Cruz) viser et brunt skilt ind på øen mod Serra das Fontes. En flot panoramavej (der ender i Santa Cruz) med udsigt til Praia by, havn og op til Caldeira, til Santa Cruz og Monte da Ajuda. Forbi små hvide huse til overvågning af kilder, fontes, og vandreservoirs, tanques. Med ét er man i den lille landsby, Fontes, med museets vindmølle og rene, velholdte huse. Alt er smukt og yndefuldt – se, denne landsby kunne have givet øen navnet, Graciosa!
© Nina Jalser
